0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter valgduel i Odense: Lars Løkke og Mette Frederiksen vil lempe bidder af udlændingepolitikken

Valgkampen har overraskende åbnet for en dyst mellem V og S om at lempe dele af udlændingepolitikken.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark skal igen tage imod de svageste kvoteflygtninge. Måske allerede i år. Og så skal de afviste asylsøgere på Udrejsecenter Sjælsmark have adgang til at lave mad, så de bedre psykisk kan håndtere perioden frem til hjemrejsen.

De to beslutninger har både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen afvist at træffe i månederne op til valget trods kritik fra organisationer og flere oppositionspartier.

Halvanden uge inde i valgkampen har både Venstre og Socialdemokratiet dog ændret holdning. Dermed har de to partier sat gang i en uventet dyst på lempelser frem for stramninger i valgkampen.

Men når det gælder den grundlæggende retning, vil der ikke bliver ændret, lyder det fra de to partiformænd, der kæmper om statsministerposten.

Mette Frederiksen gentager, at hun er parat til at opgive statsministerposten, hvis det ikke er muligt at danne en regering uden at give store indrømmelser på udlændingepolitikken.

»Vi fører en stram, men fair udlændingepolitik. Hvis jeg skal være statsminister og føre en anden udlændingepolitik, end den jeg er overbevist om er bedst for Danmark, så vil jeg ikke være statsminister«, siger Mette Frederiksen.

Hun fastslår, at hun 'ikke vil være statsminister for enhver pris', hvilket Lars Løkke Rasmussen også udtalte før valget i 2015.

Ifølge Mette Frederiksen kan beslutningen om at frasige sig statsministerposten allerede blive truffet 'før sommerferien' altså i en dronningerunde efter valget.

Direkte adspurgt af Lars Løkke Rasmussen vil Mette Frederiksen dog ikke love, at hun ikke vil lave 'en eneste' ændring af ydelserne til udlændinge. Det kan eksempelvis være at hæve integrationsydelsen eller fjerne kontanthjælpsloftet. Det sidste har SF krævet for at støtte en S-ledet regering

»Jeg siger, at den brede udlændingepolitik står fast, siger Mette Frederiksen.

Udmeldingerne kommer i situation, hvor to nye partier, Stram Kurs og Nye Borgerlige, har skærpet tonen i udlændingepolitikken i en grad, så det har fået både Socialdemokratiet og Venstre til at tage markant afstand.

Lars Løkke Rasmussen gik ind i valgkampen med det såkaldte 'paradigmeskifte' som grundsten i udlændingepolitikken. Paradigmeskiftet er forhandlet på plads med Dansk Folkeparti, og det skal øge antallet af hjemsendelser.

Før valgkampen har Mette Frederiksen flere gange gjort klart, at hun ligesom Lars Løkke Rasmussen ikke ønsker at lempe udlændingepolitikken. Socialdemokratiet stemte for paradigmeskiftet, men kritiserede nedsættelsen af integrationsydelsen.

De Radikales leder Morten Østergaard har krævet, at Socialdemokratiet skal frasige sig støtten til paradigmeskiftet, hvis Mette Frederiksen skal have De Radikales støtte som statsminister.

ritzau

Annonce

  • Her er resultatet - klik og få detaljer

    • A
    • B
    • F
    • Ø
    • Å
    • C
    • D
    • K
    • I
    • O
    • E
    • V
    • P
    48 % 4 % 48 % 4 %
    Kilde: KMD/DR/Ritzau

    Se hele valgresultatet ›

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?