Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Naturmøde i Hirtshals 2019 Mette Frederiksen og Pia Olsen Dyhr der fotograferer mette foran hendes bus Foto: Claus Bjoern Larsen/Scanpix 2019)
Foto: Claus Bjoern Larsen/Ritzau Scanpix

Naturmøde i Hirtshals 2019 Mette Frederiksen og Pia Olsen Dyhr der fotograferer mette foran hendes bus Foto: Claus Bjoern Larsen/Scanpix 2019)

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Socialdemokratiet vil slå hårdt ned på ulovlig arbejdskraft

På et pressemøde fredag præsenterer Socialdemokratiet sin helhedsplan for dansk udlændingepolitik.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En central del af Socialdemokratiets helhedsplan for dansk udlændingepolitik bliver at slå hårdt ned på udnyttelse af ulovlig arbejdskraft.

Planen bliver præsenteret på et pressemøde fredag klokken 14.30, oplyser partiet i en pressemeddelelse.

»Vi vil det illegale arbejdsmarked til livs. Vi vil ikke acceptere, at mennesker kynisk udnyttes, og at helt almindelige danske lønmodtagerrettigheder trædes under fode, siger formand Mette Frederiksen (S) i pressemeddelelsen.

Konkret foreslår partiet en tredobling af bødestraffen for virksomheder, der bruger ulovlig arbejdskraft, fratagelse af retten til at drive virksomhed og styrket myndighedskontrol.

Socialdemokratiets udlændingepolitik består af tre elementer. Danmark skal ikke tage imod flere flygtninge, end der kan integreres.

Derudover skal mennesker hjælpes bedre i nærområderne, og der skal føres en integrationspolitik, der baserer sig på ret og pligt.

»Udlændingepolitik er fyldt med dilemmaer og svære valg. Men det hele hænger sammen. For mange er desværre kommet til Danmark uden at blive en del af Danmark. Hvis det skal vendes, så skal vi kun tage imod så mange, som vi evner at hjælpe her i landet.

»Og hvis vi for alvor skal få nedbragt antallet af flygtninge og migranter, der søger mod Europa, skal vi hjælpe mere og bedre i nærområderne. Alle tre dele hænger uløseligt sammen, udtaler Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er åben for at fratage ejere, der ansætter illegale, retten til at drive virksomhed.

- Men forudsætningen må være, at det er ved systematisk og gentagen brug af illegal arbejdskraft«, siger han til Jyllands-Posten.

Han afviser derimod forslaget om, at skattemyndighederne igen skal have adgang til private grunde.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden