Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pia Olsen Dyhr: Jeg vil bare sige det, som det er: SF er tilbage

SF ser ud til at gå pænt frem ved folketingsvalget.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Formand Pia Olsen Dyhr har på forhånd planlagt at gøre en lang entre til SF’s valgfest. Ikke noget med bare at dukke op ud af det blå. Med snurrende tv-kameraer foran sig går hun stille og roligt de omkring 200 meter fra Marmorbroen, der leder væk fra Christiansborg, og hen til Johan Borups Højskole, hvor festen bliver holdt.

Det er da også en af valgaftenens formentlig mest tilfredse partiledere, der er på vej hen for at blive hyldet. Da hun ankommer, ser SF i hvert fald ud til at gå en hel del frem.

»Det er en fantastisk dejlig følelse. Hvis alt det her holder, får SF et rigtig godt valg i dag, og det trængte vi til«, siger Pia Olsen Dyhr på vejen.

Også da hun når scenen, hvor hun får selskab af, hvad hun kalder to »krammetræer«, er begejstringen stor.

»Jeg vil bare sige det, som det er: SF er tilbage«, siger formanden og bliver mødt af taktfaste kampråb.

Et par timer tidligere er stemningen allerede høj i gården. Den røde løber er rullet ud, der er lys i de kulørte lamper, baren sørger for økologisk øl og grillen for pølser. Selv om valgstederne ikke engang er lukket endnu, da næstformand i SF Lise Müller byder velkommen, tør hun godt slutte af med en optimistisk spådom:

»Valgresultatet bliver garanteret pissegodt, så hyg jer, venner«, siger hun til store klapsalver.

Går – stadig – gerne i regering

Også gruppeformand Jacob Mark er i godt humør. Da han som nyvalgt folketingsmedlem skulle forholde sig til sin allerførste meningsmåling for fire år siden, talte tv-værten – ifølge Marks hukommelse – om SF som et døende parti.

Den situation tænker han på, da han mandsopdækket af tv-kameraer registrerer de første valgstedsmålinger, der lover fremgang til partiet. Så stor er opmærksomheden omkring ham, at det minder om, når hegnet skal væltes på Roskilde Festival, bemærker han.

Fremgangen bliver dog ikke umiddelbart vekslet til nye politiske krav.

»Vi har hele tiden forsøgt at være ærlige om, hvad der var SF’s krav før et valg, så vi havde forventningsafstemt med dem, der skulle stemme på os. Derfor var det, vi sagde før valget, også det, vi vil kæmpe for efter valget«, siger han og afviser, at et godt resultat vil føje nye krav til.

»Det gør det ikke, men det ændrer forhåbentlig på, hvor hurtigt vi kan få de her ting igennem«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ønsket om regeringsdeltagelse – som partiet også tidligere har luftet, og som S-formand Mette Frederiksen har afvist – består dog.

»Vi har hele tiden sagt, at vi var klar til at deltage i en rød-grøn regering, hvis vi kan få vores politik igennem. Forhandlingerne må vise, hvad der skal ske med SF’s mandater. Vi vil bruge dem til at forhandle vores politik igennem; kan vi få en bindende klimalov, minimumsnormeringer og en afskaffelse af kontanthjælpsloftet, vil vi elske at tage ansvar for det her land. Det er derfor, vi stiller op«, siger Jacob Mark.

Rædselsvalg i 2015

Det kunne da næsten også kun gå frem for partiet, hvis medlemmer ved seneste valg skulle huske helt tilbage til 1977 for at mindes et dårligere valgresultat. Kun 4,2 procent af stemmerne blev det til i 2015, og over halvdelen af partiets folketingsmedlemmer måtte finde på noget andet at give sig til. Vælgerne straffede SF for en tumultarisk regeringsdebut, der endte i en dramatisk afgang og et formandsskifte i 2014.

Siden har Pia Olsen Dyhr stille og roligt bygget partiet op igen, og det er efterhånden længe siden, at SF’s meningsmålinger har været nede at skrabe valgresultatet fra 2015. Undervejs har partiet fået kritik for at lægge sig for tæt op ad Socialdemokratiet, men som valgresultatet først på aftenen tegner sig, ser det ikke ud til, at vælgerne har haft problemer med at se forskel på de to partier.

Under valgkampen har SF ligget stabilt på knap 8 procent af stemmerne. Man skulle næsten også tro, at det var folkesocialisternes presseafdeling, der har haft lov til at diktere valgkampens store dagsordener. De kunne dårligt passe bedre til SF.

Pia Olsen Dyhr har kunnet drage fordel af det fokus, der har været på bemandingen i landets vuggestuer og børnehaver. Hun indledte valgkampen med at stille et ultimativt krav om, at en kommende rød regerings første finanslov skal sætte penge af til minimumsnormeringer, før SF lægger stemmer til den. Kontanthælpsloftet i sin nuværende form skal også afskaffes. Derudover har klimadagsordenen ligget godt til det grønne parti, der har haft en grøn omstilling som en mærkesag, længe inden det blev populært i de bredere kredse på Christiansborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Klima og minimumsnormeringer er da også de to temaer, der går igen i Pia Olsen Dyhrs tale ved valgfesten. Og som høster de største klapsalver.

Et ordentligt bump i den ellers succesfulde valgkamp fik partiet dog efter valget til Europa-Parlamentet. Her fik politisk ordfører Karsten Hønge knap 20.000 personlige stemmer og sikrede dermed SF et ekstra mandat i parlamentet. Men efter en hel del tøven og for den ellers bramfri politiker sjældent uklare svar valgte han at sige nej til pladsen. Hvorvidt Karsten Hønge bliver straffet for den uskønne manøvre af vælgerne i hans kreds på Fyn, er det endnu for tidligt at sige.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden