Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tavshedspligt. Et nyt lovforslag giver politiet og embedslægen adgang til fortrolige helbredsoplysninger, uden at de har en kendelse.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Tavshedspligt. Et nyt lovforslag giver politiet og embedslægen adgang til fortrolige helbredsoplysninger, uden at de har en kendelse.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet skal have adgang til patientjournaler

Regeringen vil give politiet adgang til fortrolige data uden dommerkendelse. Læger og sygeplejersker: Patienter vil blive væk.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Har du ifølge politiet begået en forbrydelse, kan du fremover ikke vide dig sikker på sygehuset.

Det er konsekvensen af et lovforslag fra regeringen, der netop er sendt i høring.

LÆS OGSÅ

Hidtil har sundhedspersonalet haft tavshedspligt, medmindre ordensmagten får en dommerkendelse. Men lovforslaget giver politiet og embedslægen adgang til fortrolige helbredsoplysninger »til brug for forhindring, efterforskning eller opklaring af alvorlige forbrydelser«, uden at de har en kendelse.

Forslaget glæder Rigspolitiet, der har oplevet besvær med at få adgang til oplysninger uden patienternes samtykke. De nye beføjelser skal dog fortrinsvis bruges ved drab, seksualforbrydelser og grovere vold, oplyser Rigspolitiet.

Politiet henvender sig hyppigt
Men Lægeforeningen »tager helt og aldeles afstand fra« forslaget, som vil betyde, at patienter ikke længere kan stole på, at sundhedspersonale ikke videregiver personlige helbredsoplysninger.

Formand Mads Koch Hansen siger:

»Det vil være et helt principielt brud på tillidsforholdet mellem sundhedspersonalet og patienten, der ofte svarer helt uden parader, fordi man ved, at oplysningerne ikke bliver misbrugt. Pludselig er læger og sygeplejersker under strafansvar forpligtet til at give de oplysninger, som politiet ønsker«.

Patienter vil tøve med at søge behandling

Politiet ved ikke, hvor mange dommerkendelser de anmoder om årligt. Men Lægeforeningen oplever, at »læger hyppigt ringer, fordi politiet har henvendt sig for at få oplysninger om patienter«.

Nægter udlevering af data
Det er ikke første gang, at lægerne og politiet har divergerende interesser.

Under 18. maj-urolighederne på Nørrebro i 1993 skød politiet mod demonstranterne og ville efterfølgende gerne have oplysninger om patienter, der var indlagt med skudsår. Her afviste Rigshospitalet forespørgslen og forlangte en kendelse.

I forsøget på at opklare to drabsforsøg og et landevejsrøveri fik politiet i september 2012 adgang til oplysninger om personer, der havde henvendt sig på hospital eller skadestue med brandsårsskader. Sundhedsstyrelsen nægtede at udlevere data, men blev underkendt i Højesteret.

Professor i sundhedsjura ved Københavns Universitet, Mette Hartlev, er forundret over, at »et fuldstændig grundlæggende princip om patientbeskyttelse og tillid mellem sundhedspersonale og patienter bliver fjernet med et pennestrøg«.

Tavshedspligten er historisk
Terrorpakken fra 2006 giver PET ret til at kræve fortrolige patientoplysninger udleveret uden en dommers accept, hvis der er konkret mistanke om, at oplysningerne kan forebygge terror.

Men Mette Hartlev er stærkt kritisk over for, at det almindelige politi kan få samme beføjelser.

»Lægers tavshedspligt er historisk. Det er den tavshedspligt, man nu vil antaste ved at lade det være politiets og ikke domstolenes kompetence at vurdere, hvornår en forbrydelse er så alvorlig, at det kan retfærdiggøre udlevering af fortrolige patientoplysninger«, siger hun.

»Hvis man fremover kan blive udleveret til straf på den måde, risikerer vi, at personer, som har behov for behandling, ikke længere tør tage på sygehuset«.

Mads Koch Hansen er enig.

»Det vil svække patienternes retssikkerhed. Jeg frygter, at mange patienter vil tøve med at søge behandling«, siger han.

Minister: Vi skal tilgodese begge hensyn

Også Dansk Sygeplejeråds formand, Grethe Christensen, deler bekymringen:

»Hensynet til patienternes helbred bør veje tungere end hensynet til politiet«.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF), der ikke ser ud til at have flertal for sit forslag, erkender, at »der er nogle helt principielle overvejelser: på den ene side politiets mulighed for at opklare alvorlige forbrydelser og på den anden side tillidsforholdet mellem patient og sundhedspersonale«:

»Jeg er glad for, at der er en høringsfase, for vi skal tilgodese begge hensyn. Jeg har ikke et ønske om at gøre op med det grundlæggende tillidsforhold. Allerede nu giver reaktioner anledning til at foretage nogle rettelser og ændringer«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden