Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Sundhedsministeren fjerner vores tavshedspligt

Ny lovbekendtgørelse betyder i praksis, at lægernes tavshedspligt bliver sat ud af kraft.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fra 1. september 2014 vil sundhedsministeren med en ændring af sundhedsloven detaljeret bestemme, hvad der skal foregå i konsultationen hos den praktiserende læge, når patienter henvender sig med bestemte lidelser.

Ministeren ønsker, at lægerne indsender patienternes journalresultater som kontrol. Det bliver behæftet med bødestraf, hvis lægerne ikke følger forpligtelserne i loven.

Lægerne kan hermed ikke længere opretholde tavshedspligten, og den individuelle lægefaglige patientbehandling bliver sat på prøve.

Den nye sundhedslov fastsætter, at landets praktiserende læger fremover skal diagnosticere og behandle en lang række sygdomstilstande efter faste opskrifter og skabeloner.

Sundhedsministeren har nu midt i sommerferieperioden sendt en bekendtgørelse i høring, der fastlægger nærmere detaljer for, hvorledes loven skal udøves: Lægerne skal diagnosekode sukkersyge, hjertesygdom, lungesygdom, knogleskørhed, bevægeapparatslidelser samt psykiske lidelser som stress, angst og depression.

Lægen skal registrere livsstilsvaner og måleresultater på deres patienter, og oplysningerne skal videregives til ministeren, så hans jurister kan kontrollere, om læger og patienter følger de standarder, der er foreslået i loven.

Der vanker bøder til de læger, der ikke lever op til ministerens krav.

Det er ikke simpelt at diagnosticere og behandle patienter. Hvis det var tilfældet, kunne man lade patienterne selv udfylde en række simple spørgeskemaer om private vaner og forhold.

Sammen med en blodprøve fra et laboratorium kunne facit omsættes til en stribe recepter på medicin, patienten selv kunne hente på apoteket.

Sådan foregår det heldigvis ikke i den virkelige verden. Her foregår processen selvfølgelig i et samarbejde mellem patienten og lægen. Patientens behandling og diagnoser tilpasses individuelt.

Hvis ikke det foregik på denne måde, ville konsekvenserne især være, at en stor gruppe danskere ville blive overdiagnosticeret og overbehandlet. Mange ville få unødvendig behandling, en stor del ville slet ikke få gavn af behandlingen, og nogle ville sågar opleve direkte ulemper.

Diagnoser og behandlingsstandarder er ikke absolutte sandheder, der kan sættes op i en lovtekst. De ændres løbende i takt med den videnskabelige udvikling og er vejledende. Den behandling, der i gennemsnit er bedst, er ikke bedst for alle.

Lægen skal forholde sig kritisk til standarder, bl.a. fordi standarder er under betydelig indflydelse af medicinalindustrien, der ikke overraskende er interesseret i, at flest muligt får stillet en diagnose og bliver sat i pillebehandling. Ikke sjældent er effekten lille og bivirkningerne betydelige.

Behandling af kronisk syge mennesker er ikke en standardvare, der kan langes over disken som en produktionsvare. Ikke alle skal behandles ens. Der skal nødvendigvis tages individuelle hensyn, så alle løbende får den behandling, de ønsker og er bedst tjent med.

Individuel, personlig, kontinuerlig og tillidsbaseret samarbejde med patienterne er kernen i det arbejde, der foregår hos landets praktiserende læger. Dette arbejde kan ikke sættes på formel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke givet, at alle patienter ønsker, at deres vaner og diagnoser skal udstilles personhenførbart eller leveres til ministeren til kontrol.

Patienterne forventer med rette, at det, der foregår i konsultationen, forbliver fortroligt mellem læge og patient og ikke forlader patientens journal, medmindre andet er aftalt.

Tavshedspligten kan således ikke opretholdes, hvis loven skal følges. Patienten tilbydes f.eks. ikke et informeret samtykke. Hermed krænkes patientens ret til selvbestemmelse, fordi patienten principielt set er frataget muligheden for at frabede sig spredning af sine oplysninger.

Oplysningerne vil blive udstillet personhenførbart på sundhed.dk og skal ligeledes videregives til region og minister, dog i første omgang ikke med personnummer.

Hvis patienter forlanger af deres læge, at deres sygdomme og behandlinger skal forblive i fortrolighed mellem lægen og patienten, kan lægen vælge at efterkomme dette ved at føre en papirjournal, men gør dermed noget ulovligt.

Alt dette betyder kort sagt, at fra 1. september 2014 kan læger blive straffet med bøde for at overholde deres tavshedspligt.

Bekendtgørelsen er fremsat primo juli med svarfrist 14. august. Loven skal træde i kraft 14 dage senere.

Det er bekymrende, at demokratiet arbejder på denne måde, hvor bekendtgørelser sendes til høring i en sommerperiode, mens fagforeninger, politikere og andre indflydelsesrige personer forventeligt er rejst på sommerferie og således ikke kan nå at blive ordentlig informeret, inden tidsfristen udløber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Over 1.100 af landets praktiserende læger har på få uger midt i sommerferien samlet sig om et kritisk høringssvar til sundhedsministeren, der understreger de alvorlige konsekvenser, loven vil få.

Der er ingen love i Danmark, der dikterer, hvordan eksempelvis børnelæger skal behandle børn, eller hvordan hjertelæger skal behandle hjertepatienter. Lægefaglige skøn, diagnose og behandling er opgaver for læger, ikke jurister.

Patienterne har krav på individuel behandling, personlig medbestemmelsesret, ret til at bestemme over egne helbredsoplysninger og ikke mindst til fortrolig behandling. Love, der ikke tager hensyn til dette, hører ikke hjemme i den danske lovgivning.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden