En grønlandsk fanger skal vise en bornholmsk fisker, hvordan man skyder sæler fra en vippende båd. Det er led i en større forbrødring mellem fangere og Østersøens fiskere, der har en sammenfaldende interesse: Det sentimentale forhold til sæler skal væk. De er skadedyr, der æder enorme mængder fisk og smadrer kystfiskeriet - og de er nyttedyr, hvis pels kan holde folk varme. Fisker Claus Stenmann Hansen i sin båd udenfor Svaneke på Bornholm.
Foto: Cicilie S. Andersen

En grønlandsk fanger skal vise en bornholmsk fisker, hvordan man skyder sæler fra en vippende båd. Det er led i en større forbrødring mellem fangere og Østersøens fiskere, der har en sammenfaldende interesse: Det sentimentale forhold til sæler skal væk. De er skadedyr, der æder enorme mængder fisk og smadrer kystfiskeriet - og de er nyttedyr, hvis pels kan holde folk varme. Fisker Claus Stenmann Hansen i sin båd udenfor Svaneke på Bornholm.

Politik

Seks steder et hårdt brexit kan påvirke danskerne

Storbritanniens kommende exit fra EU og det indre marked ramme danskernes hverdag på en række områder.

Politik

Når Storbritannien begynder landets omstridte forhandlinger med EU om en exit-ordning, vil det ikke kun berøre briternes samfund, men også hr. og fru. Danmarks hverdag.

Det er konklusionen blandt flere af Danmarks centrale aktører, efter at de har hørt den britiske premierminister Theresa May bebude en total udmeldelse af EU.

Besværlig eksport svækker danske virksomheder

Europapolitisk chef i Dansk Industri, Anders Ladefoged, kalder et »hard Brexit« for et alvorligt problem for dansk erhvervsliv.

»Et hårdt Brexit betyder, at det vil blive dyrere at samarbejde med UK for danske virksomheder. Vi ved ikke, hvad der kommer i stedet for det britiske medlemskab, så det kan være svært at sige, hvor meget dyrere. UK taler for en omfattende frihandelsaftale, men det kan ikke undgås, at det bliver dårligere end det nuværende«, siger Anders Ladefoged, der forklarer, at særligt mindre eksportvirksomheder får det svært, fordi de ikke har kræfter til at etablere sig lokalt i Storbritannien.

Hvad er det præcis for barrierer, Brexit  kan skabe?

»Hvis man står uden for det indre marked, så skal man igennem noget bureaukrati, som lægger omkostninger på virksomheden. Hvis standarderne i UK ændrer sig, så kan det betyde, at man ikke kan sælge produktet. Det kan betyde, at en virksomhed, skal køre med flere produktlinjer – ligesom man gør til det amerikanske marked. I dag har man jo fælles standarder i EU«.

Udlandsdanskere med færre rettigheder

En udmeldelse af EU betyder også, at danskere i Storbritannien ikke længere beskyttes af eksempelvis EU-retten.

Hvad kan det konkret betyde?

Eksempelvis vil danskere, der har været bosat i Storbritannien i mere end et år, havne på integrationsydelse i stedet for kontanthjælp, hvis de kommer hjem uden job, alene fordi Storbritannien ikke længere er en del af EU.

Også reglerne om retten til social sikring for vandrende arbejdstagere, hvor danskere kan tage rettigheder fra eksempelvis den hjemlige sygesikring med sig til Storbritannien, vil formentlig forsvinde. Desuden kan reglerne for opholds- og arbejdstilladelse blive påvirket. Det vil gøre det administrativt langt mere bøvlet for danske virksomheder at udstationere medarbejdere i eksempelvis et britisk datterselskab, lyder vurderingen fra Michael Møller Nielsen, der er ekstern juridisk ekspert for foreningen Danes Worldwide og partner i advokatfirmaet Lund Elmer Sandager.

»Færre danskere vil vælge at rejse til Storbritannien af egen drift for at søge lykken på arbejdsmarkedet.  Og fordi de administrative processer bliver tungere, bliver det også dyrere for virksomheder at udstationere sine ansatte. Den direkte afledte konsekvens vil formentlig være, at mange virksomheder fravælger Storbritannien som udstationeringsland, fordi det ikke kan betale sig ud fra en cost benefit-analyse. Og det betyder for Danmark et tab af værdifuld viden og erfaring på ikke blot det åndelige men også økonomiske plan«, siger han.

Fire gange dyrere at studere i Storbritannien

Storbritannien er den mest populære destination for danske studerende, som tager en del eller hele deres uddannelse i udlandet. På den korte bane har pundets zigzagkurs som følge af Brexit betydet, at de over 1.500 danske studerende i Storbritannien ikke har kunnet regne med værdien af deres medbragte SU.

På længere sigt ser egenbetalingen ud til at stige voldsomt, når EU’s regler om ligestilling og fri bevægelighed for studerende falder bort. En analyse fra Tænketanken Europa har vist, at omkostningen på visse uddannelser kan stige med 400 procent. For et års medicinstudier på bachelorniveau på University of Cambridge koster det i dag som EU-borger en afgift på ca. 85.544 kr., mens studerende fra ikke-EU-lande i dag betaler 363.151 kr.

»Vi vil se færre studerende, der tør tage til Storbritannien. Og fordi det har været en hoveddestination, blandt andet i kraft af sproget, frygter vi, at der i det hele taget vil være færre danske studerende, der tager til udlandet. Konsekvensen er, at vi som land vil få færre dygtige folk, der har høstet viden og erfaringer fra et andet land, og som vender tilbage for at bidrage til det danske arbejdsmarked. Danmark er en lille åben økonomi, der er afhængig af gode relationer til vore nabolande og nære eksportmarkeder«,, siger Leise Sandeman, præsident i organisationen Danish Students Abroad.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fiskere kan havne med skægget i postkassen

Flere ministerier har igangsat analysearbejde for at finde frem til de konkrete konsekvenser, Brexit kan føre med sig på deres område. I Miljø- og Fødevareministeriet er man særlig bekymret for dansk fiskeri.

En tredjedel af alle de fisk, som danske fiskere hiver i land, fanges i britisk farvand. Briterne har endnu ikke meddelt, hvad de vil foretage sig på det område, men en udmeldelse giver dem ret til at blokere for dansk fiskeri til stor skade for branchen.

Kilder i Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at man har igangsat et analysearbejde for at kortlægge de forskellige scenarier og konsekvenser for landets fiskere, der risikerer at blive ramt økonomisk.

»Uanset om det havde været en hård eller en blød Brexit, stiller det udfordringer til fiskeriet, og fiskeriet bør ligge højt på dagsordenen i forhandlingerne. Danske fiskeriinteresser er helt anderledes end for eksempel landbrugsinteresser. Inden for landbruget er der selvfølgelig handelsinteresser. Men forskellen er, at landmændenes marker ligger i Danmark, mens de områder, vi høster på, ligger i hele Nordsøen og Atlanterhavet og ofte i britisk farvand. Derfor er der kæmpe forskel, og det, vi opfordrer til, er at fiskeriet ikke bliver en ting, der lige skal ordnes efterfølgende«, siger formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen, der opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for at binde fiskeriadgangen og fortsat fælles fiskekvoter sammen med britiske fiskerivarers adgang til det europæiske marked. Det skal også modvirke, at britiske fiskere vil kunne tage en relativt større bid af de fisk, der nu engang er.

Dansk energi-satsning kan ryge i skraldespanden

Ifølgeteknisk direktør ved Energinet.dk Torben Glar Nielsen giver det hårde Brexit ekstra opmærksomhed om planerne om en elektrisk forbindelse mellem Vestjylland og England. Konkret handler det om et 15 milliarder kroner dyrt elkabel mellem Danmark og Storbritannien, som skal kunne sende vindenergi frem og tilbage mellem de to lande – primært fra Danmark til England.

»Hvis det var en blød Brexit-melding, ville det have været business as usual. Men nu hvor det er en hård Brexit, skal vi være opmærksom på dette, at vi om et års tid skal tage en investeringsbeslutning om kablet. Vi skal forinden sikre os, at vi stadig kan have de aftaler om den forbindelse, der er forudsætningen for, at det er vil være en god forretning. Det diskuterer vi løbende med vores britiske samarbejdsparter«.

»Ideen med kablet til England er grundlæggende at udnytte den prisforskel, der er i dag mellem et dansk el-marked med en relativt lav pris og et engelsk el-marked med en relativt høj pris. Noget af det interessante ved Brexit er, om den prisforskel ændrer sig, for det er prisforskellen mellem de to markeder, der er den drivende kraft for, om sådan et projekt stadig er relevant. Altså om Danmark stadig kan sælge vindmøllestrøm til en god pris til England. De bliver formentlig ikke medlem af det indre marked, så der bliver nogle spilleregler, som vi ikke kender i dag. Hvor meget det vil influere på deres el-pris, tør jeg ikke gætte på nu«, siger Torben Glar Nielsen.

Boligejerne kan få lidt ekstra på lommen

Går det som flere boligøkonomer vurderer, kan danske boligejere få glæde af en lavere rente. I hvert fald på kort sigt. Usikkerheden i forbindelse med Brexit vil presse renten til glæde for dem med penge i mursten. Hvor meget er endnu uvidst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Boligejerne har allerede lave renter, men Brexit  vil kunne give lavere ydelser. Det er formentlig forbipasserende, så renten vil rejse sig igen. Markedet har det med at skulle absorbere nyheder som denne. Men det er marginalt på længere sigt«, siger Mikkel Høgh, boligøkonom i BRFkredit.

Hvad med det britiske boligmarked?

»Boligmarkedet i London er allerede påvirket. For store multinationale virksomheder og andet kan det blive interessant at se sig om efter andre steder at slå sig ned med et hovedkontor eller andet. Det kan være med til at presse priserne op herhjemme i al den stund, at flere vil kigge mod skandinaviske hovedstæder«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce