Finansminister: PSO efterlader milliarder til energiforlig

Den PSO-aftale, som Folketinget indgik i 2016, har vist sig at være 2,5 milliarder kroner billigere, end regeringen havde regnet med.

Det oplyser finansminister Kristian Jensen (V) på vej ind til de første forhandlinger om finansiering af regeringens energiudspil.

»Det betyder, at vi har råd til at investere 2,5 milliarder kroner i et bedre fungerende afgiftssystem, i mere vedvarende energi, energibesparelser og så videre«.

»En stor del af finansieringen af regeringens udspil ligger i PSO-aftalen«, siger finansministeren.

PSO-afgiften var en afgift, der blev opkrævet over elregningen. Pengene gik til støtte til vedvarende energi fra eksempelvis vindmøller. Men regeringen mente, at ordningen var for dyr.

Og desuden var der frygt for, at EU ville erklære den ulovlig. Problemet med den grønne afgift var, at det kun var vedvarende energi produceret i Danmark, der kunne få støtte.

Dermed blev udenlandske producenter af grøn energi diskrimineret, lød argumentet.

Bundskatten røg op

På den baggrund afskaffede Folketinget afgiften. I stedet skal støtten til grøn energi finansieres over skatten, og det betød konkret, at bundskatten blev sat op.

Den manøvre har altså resulteret i et overskud på 2,5 milliarder kroner.

»Nogle af de omkostninger, man regnede ind, er blevet lavere end man regnede med. Og tilbage i 2016 havde man en skønsmæssig tilgang om, hvordan verden ville se ud. Nu har vi erfaring med, hvordan folk agerer, der gør, at vi kan regne mere præcist«, forklarer Kristian Jensen.

»Vi mener, at de penge skal reinvesteres i den grønne omstilling«.

Kan du sikre, at de afgiftsnedsættelser, I kommer til at arbejde med i det her forlig, også rent faktisk medvirker til at nedbringe CO2-udslippet?

»Det, vi laver, er en pakke, hvor man både får et rigere samfund og et mindre CO2-udledende samfund«, siger Kristian Jensen.

»De tre afgiftspakker, (som regeringen foreslår, red.), er i fællesskab med til at gøre Danmark til et rigere og grønnere land«.

ritzau

PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her