0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Der skal uddannes flere sygeplejersker, end der bliver i dag(arkiv)

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lars Løkke vil ansætte flere varme hænder, men de skal uddannes først

Der skal uddannes flere sygeplejersker, end der bliver i dag. Det er en del af regeringens bebudede sundhedsreform, sagde Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale, der dog ikke afslørede regionernes fremtid.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der lød en anerkendelse af de ansatte i sundhedsvæsenet og et løfte om, at de i fremtiden bliver flere, da Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag aften holdt sin sjette nytårstale som statsminister.

»Jeg ved godt, at I løber hurtigt. Jeg vil gerne ansætte flere varme hænder. Men der er ikke mange arbejdsløse sygeplejersker i dagens Danmark«, sagde Løkke Rasmussen, der i starten af det nye år vil præsentere et udspil til en sundhedsreform.

»Derfor er vi nødt til at sætte ind flere steder for at få det personale, der er brug for. Blandt andet ved at uddanne flere sygeplejersker, end vi har gjort før«, fortsatte han.

Meldingen kan læses som et forsøg på at punktere Socialdemokratiets valgløfte om at ansætte 1.000 flere sygeplejersker, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Et løfte, der da også er blevet konfronteret med lave ledighedstal for sygeplejersker og regionernes problemer med at rekruttere til ledige stillinger.

DF: Sygeplejersker ikke nok

Derudover var det dog småt med nyt om den sundhedsreform, som allerede er blevet varslet og udskudt flere gange, og som forventes at blive et stort tema i den kommende valgkamp. Reformen skal forbedre den hjælp og behandling, som danskere med folkesygdomme som kol, diabetes, stress og angst i dag får, sagde Lars Løkke Rasmussen. Og den vil, som han også bebudede, da han i oktober åbnede Folketinget, tage afsæt i 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber, der skal bygge bro mellem egen læge, sygehuse og kommuner. Om det betyder en afskaffelse af regionerne, som de øvrige partier i blå blok og i særdeleshed Dansk Folkeparti har ytret stærke ønsker om, er således stadig uvist.

Det gør partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) lidt nervøs. Han havde forventet, at sundhedsområdet og behovet for den nære behandling ville fylde mere i statsministerens tale.

»Jeg er ikke helt tryg, før jeg har et udspil fra dem, hvor de også anerkender, at hvis man laver 21 sundhedsfællesskaber, så er det ikke en organisering, hvor regionerne har en fremtid«, siger han.

Han er enig i behovet for flere ansatte, men at det lige er sygeplejersker, som Lars Løkke Rasmussen slår ned på, anser han mere for at være et slagsmål mellem ham og Mette Frederiksen.

»Man kan ikke isolere det til sygeplejersker. Der er både brug for flere ressourcer til flere ansatte, men der er også brug for, at vi finder ud af, hvordan vi organiserer sundhedsvæsenet bedre«, siger Kristian Thulesen Dahl.

I statsministerens eget parti er utålmodigheden også begyndt at nå mediernes spalter. I Avisen Danmark har prominente navne fra partiets fynske og jyske bagland hen over julen undsagt alle tænkelige ideer om at lukke regionerne. Også gruppeformand på Christiansborg og tidligere minister Søren Gade tog bladet fra munden, mens Stefanie Lose (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark, advarede om, at det er selve Venstres dna, der er på spil, hvis man nedlægger et folkevalgt organ.

Et ideologisk korstog

I Socialdemokratiet er politisk ordfører Nicolai Wammen heller ikke betrygget af statsministerens tale.

»Det eneste, regeringen har tilbage, er en sundhedsreform, som, frygter vi, vil føre til mere centralisering og usikkerhed. Der er i stedet brug for mere tid og omsorg«, siger han.

Annonce

Samme toner lyder fra Pia Olsen Dyhr, formand for SF.

»Jeg håber, at vi får et reelt løft af hele sundhedsvæsenet, så der bliver mere tid til patienterne, så sygeplejerskerne får flere dygtige kollegaer, mere ro på og et reelt løft af hele psykiatrien, men jeg kan frygte, at det ender som en skrivebordsøvelse og et ideologisk korstog mod regionerne i stedet«, siger hun.

Positiv er til gengæld Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, ved udsigten til flere uddannede sygeplejersker. Men der skal en hel del til, hvis det skal have en reel effekt ude på sygehusene, vurderer hun.

»Man skal øge optaget med omkring 20 procent for overhovedet at have en chance for at komme op i et niveau, der ligner det behov, der er«, siger hun.

Ifølge fagforeningens beregninger vil det give cirka 2.000 flere sygeplejersker i 2025, hvis uddannelsernes dimensionering øges med 20 procent om året.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden