0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

En af Godhavnsdrengene, Poul Erik Rasmussen foran Østre landsret i en sag om erstatning til én af 'Godhavnsdrengene'.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette F. bekræfter udskydelse af undskyld til grønlandske børn

En historisk udredning står i vejen for, at statsministeren giver undskyldning til eksperimentbørn i august.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen fastholder at give en undskyldning til de 22 såkaldte eksperimentbørn fra Grønland.

Men undskyldningen vil først falde, når den historiske udredning af børnenes forløb står klar senest 1. juni 2020.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse i forbindelse med et møde fredag mellem statsministeren og landsstyreformand Kim Kielsen.

Mette Frederiksen (S) sagde ellers i sin tale under Folkemødet på Bornholm i juni, at det første, hun ville gøre som statsminister, var at give en undskyldning til Godhavnsdrengene og 'børn, der blev udsat for at blive tvunget til at være danske'.

»Derfor, hvis nogen spørger, hvad er det første, du vil gøre, hvis du bliver statsminister, så er det første, jeg vil gøre på vegne af vores fortid og vores nutid og vores fremtid - på vegne af os alle sammen - give dem (Godhavnsdrengene og eksperimentbørnene, red.) en undskyldning«, sagde Mette Frederiksen blandt andet i sin tale.

Mette Frederiksen har inviteret Godhavnsdrengene på Marienborg til en officiel undskyldning 13. august. De 22 grønlandske børns invitation lader sig vente.

Ingen grund til at udskyde det

Udskydelsen har vakt undren hos Enhedslistens grønlandsordfører Christian Juhl.

»Det er noget skidt. Hun (Mette Frederiksen, red.) var meget klar i sin tale om, at det var det første hun vil gøre, når hun blev statsminister«.

»Begge de sager, hvor der var tale om en undskyldning, nemlig Godhavn- og eksperimentbørnene, er meget veldokumenteret, og der er ingen grund til at udskyde det«, siger Christian Juhl.

Begge de sager, hvor der var tale om en undskyldning, nemlig Godhavn- og eksperimentbørnene, er meget veldokumenteret, og der er ingen grund til at udskyde det«

De 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951, var et led af et socialt eksperiment, hvor de skulle lægge det grønlandske af sig og blive en dansktalende elite i Grønland.

Den historiske udredning om de 22 grønlandske børn blev sat i gang af den daværende VLAK-regering og den grønlandske regering i februar.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden