Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Det vækker uro hos kommuner og regioner, at de fremover kan komme til at betale mere, når deres ansatte får sygedagpenge. Regionerne advarer om, at udgiften kan gå ud over patienterne i sundhedsvæsenet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forslag om sygedagpenge kan ramme service til patienter

Et forslag fra regeringen rammer regioner og kommuner på pengepungen. Det udløser frygt for borgernes kerneydelser. S fremhæver, at de overordnet får flere penge end tidligere.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om regeringen er gået til valg på et løft i den offentlige velfærd, også i sundhedsvæsenet, så risikerer den med et forslag på finansloven at skabe dårligere forhold for patienterne. Sådan lyder en advarsel i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om en finanslov for 2020.

Her lægger regeringen op til, at arbejdsgiverne selv skal betale en større del af regningen, når deres ansatte modtager sygedagpenge. I dag skal arbejdsgiverne betale for de første 30 dage. Men fra 1. juli 2020 skal det efter planen forlænges til 40 dage. På den måde sparer staten 127 mio. kr. i 2020 og 268 mio. kr. i perioden 2021-2023. Forslaget gælder ikke kun arbejdsgiverne på det private arbejdsmarked. Også de offentlige skal betale mere. Ideen er bl.a. at give dem et økonomisk incitament til at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Men i Danske Regioner vil de øgede udgifter til læger, sygeplejersker og andre ansatte på sygedagpenge skulle tages fra sundhedsvæsenet, advarer formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Anders Kühnau (S), der til daglig er formand i Region Midtjylland:

»I sidste ende har vi ikke andre steder at tage pengene fra end vores ramme til sundhedsområdet. Hvis vi skal betale mere, vil vi rejse krav om kompensation, så vi ikke vælter udgifterne over på patienterne. Vi arbejder i regionerne hele tiden på at sikre et godt arbejdsmiljø. Det er ikke noget, vi gør på grund af økonomiske incitamenter, men fordi vi ønsker at have attraktive arbejdspladser, så vores medarbejdere føler, at de har et godt arbejdsmiljø. Og i sidste ende også af hensyn til patienterne – arbejdsmiljøet påvirker vores kontakt med patienterne og dermed patienternes oplevelser«.

Hvis vi skal betale mere, vil vi rejse krav om kompensation, så vi ikke vælter udgifterne over på patienterne

Også Kommunernes Landsforening (KL) varsler, at regeringens forslag vil få konsekvenser ude i kommunerne, fordi langtidsfraværet udgør knap halvdelen af det samlede fravær.

»Det siger sig selv, at det vil få økonomiske konsekvenser i kommunerne, som vil skulle finde de penge et andet sted. Det vil vi meget gerne drøfte nærmere med regeringen«, siger formanden for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler (K), der til daglig er borgmester i Høje-Taastrup.

Professor: Kerneydelser i fare

Ideen om at forlænge den arbejdsgiverbetalte periode med 10 dage stammer fra Socialdemokratiets eget udspil ’Tid til omsorg’ fra oktober 2018. Herpå skønnede daværende finansminister Kristian Jensen (V) i et svar til Folketinget, at forslaget forbedrer de offentlige finanser med 480 mio. kr. årligt og indebærer en tilsvarende udgift for private og offentlige arbejdsgiverne. I kommunerne er merudgiften 155 mio. kr. Det svarer målt i antal sygeplejersker til cirka 260 fuldtidsstillinger. For regionerne er merudgiften 50 mio. kr.

Det kan da heller ikke udelukkes, at regningen til de offentlige arbejdsgivere vil ramme patienterne, siger professor Dorte Gyrd-Hansen, der leder Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet. Hun fremhæver, at der mange steder er skåret ind til benet. Det er ud fra samme erkendelse, at et flertal i Folketinget har droppet det udskældte omprioriteringsbidrag med krav om årlige besparelser på to procent.

»Hvis vi antager, som jeg tror, de fleste vil, at vi er nået det punkt, hvor vi ikke længere kan effektivisere leveringen af offentlige sundhedsydelser, så er der nødvendigvis fare for, at meromkostninger for KL og Danske Regioner rammer kerneydelserne. Det vil sige patienterne. Og så har det betydning for borgernes sundhed«, siger hun og uddyber:

»Den normale antagelse er, at det koster mellem 300.000 og 500.000 kroner at generere et godt leveår for en patient i det danske sundhedsvæsen. Hvis Danske Regioner får en meromkostning på 50 millioner kroner, så vil det let kunne betyde 100 til 150 færre gode leveår for patienterne«.

Regeringen flytter bare penge fra den ene lomme til den anden lomme for at finde penge til deres egen finanslov

Ifølge Dorte Gyrd-Hansen giver tanken om at give arbejdsgiverne et økonomisk incitament til at skabe et bedre arbejdsmiljø i princippet god mening. Men hun frygter, at tidspunktet er forkert.

»I tider med en erkendt mangel på sygeplejersker vil øgede besparelser gøre det endnu sværere for f.eks. Danske Regioner at skabe et bedre arbejdsmiljø. Så timingen synes ikke optimal«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

R modsætter sig

Enhedslisten og SF lufter visse betænkeligheder ved forslaget. Men de to partier støtter op, fordi de tror på, at det kan skærpe arbejdsgivernes fokus på arbejdsmiljø. Omvendt vender Radikale Venstre tomlen nedad. Partiet kritiserer, at regeringen med økonomiaftalen i september gav flere penge til børn, ældre og sundhed, hvorefter den i oktober fremsætter forslaget, der koster penge.

»Regeringen flytter bare penge fra den ene lomme til den anden lomme for at finde penge til deres egen finanslov. Det vil vi ikke være med til«, siger kommunalordfører Kathrine Olldag (R).

I hendes optik har private og offentlige arbejdsgivere i forvejen »ekstremt stort fokus« på sygefravær. Hun frygter, at forslaget blot vil skabe en situation, hvor arbejdsgiverne afholder sig fra at ansætte personer, der har en historik med længerevarende sygdom.

»Det er en skat på det rummelige arbejdsmarked. Når arbejdsgiverne i højere grad selv skal betale, når deres medarbejdere er langtidssygemeldt, så vil de alt andet lige være mindre tilbøjelige til at ansætte medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet, der er i fare for at blive syge«, siger Kathrine Olldag.

S: Læg roser og tidsler sammen

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen (S), der torsdag drog til møde i Washington. Finansordfører Christian Raabjerg Madsen (S) afviser kritikken med den begrundelse, at man er nødt til at se på det samlede billede. Konkret fremhæver han, at man med økonomiaftalerne fra september har afsat flere penge til kommuner og regioner i en grad, så formand Stephanie Lose (V) talte om det »største løft« i 10 år. Hertil kommer 300 mio. kr. til flere sygeplejersker, som regeringen agter at afsætte på finansloven for næste år. Det har i sig selv også til formål at skabe bedre arbejdsmiljø. Endelig vil han ikke udelukke, at der kan komme flere penge til området i den reserve på to milliarder kroner, som regeringen har afsat til forhandlingerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man er nødt til at lægge både tidsler og roser op på række for at se, hvordan det ser ud samlet set«, siger Raabjerg Madsen.

Men er det ikke modsætningsfyldt, at man med den ene hånd bryster sig af at give penge til kommuner og regioner, mens man med den anden hånd tager penge?

»Sådan tror jeg man må sige, at politik er. Det vigtige at holde fast i er, at der samlet set er tale om et betydeligt løft i den offentlige økonomi hos både kommuner og regioner«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden