Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Riskær fortryder – vil alligevel genopstille

Klaus Riskær Pedersen har fortrudt, at han efter valgkampen udelukkede genopstilling for sit parti.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Klaus Riskær Pedersen fra partiet af samme navn lød aldeles definitiv, da han ud på valgaftenen lukkede ned for enhver spekulation om genopstilling.

»Det var et skud, og jeg kommer ikke til at vende tilbage i en genopstilling. Det kommer ikke til at ske«, lød det.

Nu har Riskær imidlertid fortrudt.

»Jeg meddeler nu, at jeg trækker tilbage, at jeg ikke ønsker at genopstille. Så længe vi er opstillingsberettigede, så genopstiller vi. I det nye år vil jeg stille og roligt tage stilling til, om vi skal begynde at samle vælgererklæringer igen og hvordan«, siger Riskær.

Formelt har partiet status som opstillingsberettiget indtil august 2020. På det tidspunkt vil det være 18 måneder siden, Partiet Klaus Riskær Pedersen fik Indenrigsministeriets blå stempel. Riskær anser det ikke for sandsynligt med et valg inden den dato, men pilen peger i retning af, at han vil igangsætte hele manøvren med at indsamle de nødvendige godt 20.000 vælgererklæringer.

»Jeg synes, jeg er forpligtet til det. Jeg kan ikke være andet bekendt, hvis det fortsætter sådan her i det liberalt-borgerlige Danmark«, siger han.

Med det peger han i høj grad på de seneste måneders begivenheder i Venstre og Liberal Alliance. Riskær hørte til dem, der var »fuldstændig totalt enig« med daværende Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens midtersøgende melding fra valgkampen om en SV-regering. Jakob Ellemann-Jensen kender han ikke.

»Men jeg kender Inger Støjberg. Man kan vel sige, at det er udtryk for, at Venstre bevæger sig væk fra midterfeltet og hen imod den rene linje. Når man samtidig ser, hvad der sker i Liberal Alliance og på Dansk Folkepartis tilsyneladende manglende evne til at genformulere sig selv, så bliver jeg alvorligt bange for, at man er ved at køre det liberalt-borgerlige Danmark i grøften«, siger Riskær.

Han definerer sit parti som »rødt-konservativt« med fast forankring i den blå blok – med klar hældning mod midten af dansk politik. Jakob Ellemann-Jensen er ikke nødvendigvis hans foretrukne statsministerkandidat.

»Ellemann er en glimrende formidler af politik og en god kommunikator. Han er også ret underholdende. Men nu er det ikke en toastmaster, vi skal have, men en statsminister. Nu må vi se, om det er ham. Om han kan løfte det på tre år, aner jeg ikke«, siger Klaus Riskær.

Hvem ellers er et åbent spørgsmål.

»Jeg ser gerne en borgerlig statsminister, men om det er Kristian Thulesen Dahl, Søren Pape, Ellemann eller en helt fjerde, det ved jeg ikke. Der er lang tid til«, siger Klaus Riskær Pedersen.

Det politiske Danmark venter i disse dage på, hvorvidt tidligere økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille efter sin udmeldelse fra Liberal Alliance er på vej med at starte et nyt, borgerligt parti. I forvejen har Nye Borgerlige og Stram Kurs i de senere år gjort det borgerlige Danmark til et vækstområde for partidannelser. Jakob Ellemann-Jensen klapper ikke just i hænderne over udsigten til et nyt borgerligt parti:

»Som borgerlig, som liberal, som konstruktiv konsensussøgende liberal mener jeg ikke, at Danmark mangler partier, der borger for det«.

Frygter du, at det kan føre til borgerligt stemmespild?

»Jeg tror, vi var mange, der i 80’erne morede os over alle de partier, der var opstillet på den yderste venstrefløj. Det kunne være, at vi også alle sammen skulle lære lidt af det«, siger Jakob Ellemann.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Klaus Riskær Pedersen fik 0,84 procent af stemmerne ved valget. Partiets 29.600 stemmer gør partiet berettiget til 976.800 partistøttekroner om året. I oktober har Riskær korresponderet med Indenrigsministeriet om sit løfte om at bruge en stor del af partistøttekronerne til forbedringer af forholdene for børnene på Sjælsmark.

I en mail til ministeriet oplyste Riskær 3. oktober, at partiet for budgetåret 2020 ville hensætte »250.000 kr. til aktivering af asylbørn i danske lejre«, hvilket Indenrigsministeriet imidlertid gjorde indsigelse imod. Ifølge korrespondancen, som Politiken er i besiddelse af, skrev ministeriet 9. oktober, at det havde noteret sig, at partiet ikke ville genopstille ved det kommende valg, og at partistøttelovens tilskudsbestemmelser tager sigte på at fremme en eller flere kandidater.

»Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det ikke inden for partistøttelovens rammer vil være muligt for et parti, der ikke arbejder for eller ønsker at opstille kandidater til kommende folketingsvalg, at give partistøtten til et almennyttigt formål som f.eks. børnene på Sjælsmark«, hedder det i brevet.

Riskær vil fastholde sin aftale med Dansk Røde Kors om Sjælsmark.

»Det er et meget konkret, manifestativt arbejde for at konkretisere vores politik og styrke vores kandidaters mulige genvalg. Jeg kan ikke se noget problem med det, selv om Indenrigsministeriet muligvis har en anden opfattelse. Det må vi afklare«, siger Riskær.

For hans eget vedkommende er aftalen, at han skal have en krone i formandshonorar. Desuden kan han få tilskud på 3.500 kr. om måneden til en bil. Det har han imidlertid ikke i øjeblikket.

Partistøtteloven er han generelt kritisk over for, da han finder det principielt forkert, at partier, der havnede under spærregrænsen, kan få partistøtte – modsat nye partier.

»Jeg forstår ikke, hvorfor partier, der evner at gå ud og få støtte til en opstilling i befolkningen, skal være dårligere stillet end nogen, der fik et relativt moderat valg sidste gang og nu pludselig får et millionbeløb sat ind på deres bankkonto«, siger Riskær.

I stedet foreslår han, at alle opstillingsberettigede partier skal kunne få partistøtte – men kun frem til valgdatoen.

»Ingen kan være interesserede i, at en hvilken som helst organisation begynder at stille op til folketingsvalg, fordi de gerne vil have et tilskud på ti millioner kroner. Det er det, du dybest set risikerer med den nuværende ordning«, siger Riskær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) fik i september tilslutning til et indgreb, der skal sikre, at der er en uges betænkningstid for underskrivere af vælgererklæringer. Et uafhængigt valgnævn skal kunne gribe ind, hvis partier omgår reglerne, som det var tilfældet for både Riskær og Stram Kurs.

Ifølge Riskær vil indgrebet imidlertid ikke få betydning for en kommende indsamling af vælgererklæringer.

»En syvdagesregel har ingen betydning. Det kan man kampagne sig ud af. Det handler alene om markedsføring. Vi kan øge budgettet med ti procent, og så er vi i mål på samme tid. Det kan vi styre med algoritmer«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden