0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ellemann vil med i klimaloven for at forhindre rød brandbeskatning af danskerne

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, insisterer på at få regeringen i tale om, hvordan målet om at mindske drivhusgasserne skal gennemføres.

Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En bindende klimalov er en vidtrækkende og omfattende politisk beslutning, hvis den alene bliver indgået mellem regeringen og partierne i rød blok.

Det mener Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen. Han melder sig nu på visse betingelser klar til at tilslutte sig et bindende mål om en reduktion af drivhusgasser på 70 procent i 2030.

»Det her er noget, der potentielt er så indgribende og omfattende for hele vores samfund, at der er nødt til at være en bredde på. Det går ikke at lave det alene i den røde familie eller den blå familie«, siger Ellemann-Jensen.

Sker det alene i den røde familie, vil det ende i brandskatning af befolkningen, mener han:

»Den der fantasiløshed, som i min optik hersker på venstrefløjen, som hedder: ’vi har brug for flere penge, så hæver vi skatten’, er jeg ikke sikker på er et eksempel til efterfølgelse for andre lande. Og derudover synes jeg ikke, vi skal genere danskerne mere end højst nødvendigt«.

Siden Jakob Ellemann-Jensen blev klappet ind som formand for Venstre i september, har det været småt med politiske markeringer.

Med hans ønske om at komme med i klimabeslutningerne har statsminister Mette Frederiksen (S) nu en mulighed for at samle stort set hele Folketinget bag regeringens plan om en bindende klimalov. Men givetvis også en udfordring med at få enderne til at nå sammen hele vejen fra de klassiske klimapartier som Alternativet og Enhedslisten til klassiske borgerlige partier som Venstre og Dansk Folkeparti.

Det er ikke just i Venstre, at ønsket om en bindende klimalov oprindelig er født. Det var Frederiksens støttepartier, der under valgkampen gik sammen om et krav til rød bloks daværende statsministerkandidat om en ambitiøs målsætning. Regeringsforhandlingerne mundede ud i målsætningen om at nedbringe drivhusgasserne med 70 procent, som ministre nu markedsfører Danmark på internationalt.

Da Venstre selv sad i regering, var der flere eksempler på, at aftaler om alt fra landbrug til udlændingestramninger blev indgået med et snævert flertal, selv om Socialdemokratiet bød sig til. Men en klimalov er noget helt andet, mener Venstre-formanden. Han ser det som en opgave for »de gamle regeringsbærende partier«.

»Det her er et meget, meget stort område. Det er ikke for at forklejne de andre som værende ikkevigtige områder, men det her er noget, som kommer til at have betydning for verdens fremtid og for danskernes dagligdag og for vores mulighed for at påvirke verden«, siger han og sammenligner klimaloven med udenrigs- og sikkerhedspolitik:

»Det her er også noget, hvor verden skal kunne regne med Danmark, og danskerne skal kunne regne med, at vi faktisk kerer os om, at deres dagligdag ikke bliver fuldstændig kørt i hegnet«.

Intet mål uden midler

Mens forhandlingerne om et klimamål er i gang i disse dage, er det først til foråret, at de konkrete og besværlige spørgsmål om virkemidler skal i gang i forhandlinger om en klimahandlingsplan.

Et bindende reduktionsmål må ifølge Ellemann ikke koste velstand, vækst og arbejdspladser. Han vil ikke nødvendigvis have skrevet en masse forbehold ind allerede i klimaloven for at tilslutte sig den. Omvendt vil han insistere på, at der også under forhandlingerne om klimamålet bliver talt om, hvordan man skal nå derhen.

»Jeg er ikke typen, der har ultimative krav om noget som helst. Men der skal generelt være en sammenhæng mellem, hvem der indgår en forpligtelse, og hvem der udmønter, hvordan vi møder den forpligtelse. Det er lidt ærgerligt, at vi skal diskutere klimalov – tilsyneladende uden at diskutere virkemidlerne i det«, siger han.

Du synes, det er ærgerligt, men kan du leve med det?

»Vi kommer til at diskutere virkemidler, også når vi taler klimalov. Selvfølgelig kommer vi til at bringe det ind i diskussionen, for det er det ansvarlige at gøre. Så må vi se, hvor det fører hen«, siger han.

Indtil videre mener han, at der har været for meget snak om mål og for lidt om midler:

»Det er ærgerligt, at man er så forhippet på at kunne fortælle ude i verden, at vi binder os på de 70 procent, og så er man fuldstændig uinteresseret i, hvordan vi når derhen. Det er det, jeg gerne vil bede regeringen om at blive tydeligere på. Den diskussion vil vi gerne i gang med. Når det er sagt, så er det for mig meget, meget afgørende, at vi er en del af det her. At vi binder det her bredt sammen mellem historisk ansvarlige partier i Danmark«.

På venstrefløjen er der en bekymring for, at Venstre går efter at komme med i klimaloven for til gengæld at blive udstyret med vetoret over initiativer i handlingsplanen. Ellemann svarer sådan her på, hvorvidt hans underskrift på en klimalov vil kunne veksles til vetoret på handlingsplanen:

»Jeg mener, at vi bør have en stor indflydelse på det her. Jeg mener også, at Socialdemokratiet bør have en stor indflydelse. Netop fordi det er så vidtrækkende, som det er, og navnlig så omkalfatrende, som det kunne risikere at være, hvis vi ikke er med«.

Håber du, at det her bliver et forlig, så alle partier, der går med på klimaloven, også skal være med i handlingsplanen?

»Jeg har svært ved at se, at man kan forpligte sig til at nå et mål uden samtidig at indgå en diskussion af, hvordan man faktisk når det«.

Virkemidler

Selv er han dog endnu ikke meget for at lægge sig fast på, hvilke konkrete virkemidler Venstre vil arbejde for at bringe ind i forhandlingerne. Eller hvordan partiet selv forestiller sig at nå målet om de 70 procents reduktion.

»Det store træk er der en række forslag til, og selve teknikken i det her er ikke så meget det, min melding handler om. Den handler mere om ansvarligheden i at gøre det bredt og på en måde, så vi ikke eksporterer vores problemer, og at vi fortsat skal være et grønt foregangsland. Jeg er ikke så religiøs, når det kommer til, hvad vi skal, og hvad vi ikke skal«, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Mette Frederiksen sagde torsdag til Børsen, at klimaloven ikke må svække konkurrenceevnen. Den konservative leder Søren Pape Poulsen har sagt, at det ikke må koste arbejdspladser i erhvervslivet. Jakob Ellemann har også et par ting, som klimaomstillingen i hans optik ikke må føre til:

»Jeg siger bare, at vi ikke er et land til efterligning, hvis køen af arbejdsløse begynder at vokse, hvis friheden for de enkelte borgere bliver indskrænket, og hvis muligheden for at transportere sig rundt i Danmark er ikkeeksisterende, medmindre man bor i en storby. Så er der ikke nogen, der kommer til at efterligne os, og så bliver verden ikke et bedre sted. Det kan jeg ikke leve med«.

Men du vil ikke pege på, hvilke sektorer der er væsentlige for at sætte omstillingen i gang?

Annonce

»Noget af det, som altid bliver nævnt, og som også bliver nævnt med sådan en vis pegende pil mod Venstre, er selvfølgelig landbruget. Selvfølgelig kommer fødevareproduktionen også til at være en del af det her, og der skal vi jo sikre, at vi gør det på en måde, som andre kan lære af og efterligne. Den her med bare at sige: ’så lad os da stoppe med husdyrproduktionen i Danmark’, sådan som visse partier i Folketinget i ramme alvor mener, man skal gøre, det giver ikke en bedre verden, fordi efterspørgslen er der stadig«.

Ægte grønt

Ellemann bruger hyppigt formuleringen »ægte grønt« om sine klimaambitioner. Ved det forstår han, at Danmark som lille land skal være en slags »forsøgslaboratorium«, som skal vise, at det kan lade sig gøre at nå de høje mål uden at give køb på velstand og velfærd.

»Vi skal sikre, at vores velfærdssamfund, at vores velstand og vores klimatilpasning går hånd i hånd, for ellers er vi ikke et samfund til efterlevelse for andre. Det må være målet i det her. Der er mange på den lidt negative front, som siger: ’hvilken rolle spiller det, hvad Danmark gør – vi er sådan et lille land’. Men det spiller en gigantisk rolle, hvis vi kan være det land, der demonstrerer for resten af verden, at det her kan lade sig gøre, uden man skal gå klædt i sækkelærred og køre i æselkærre og have kødfrie tirsdage«.

Du har tidligere sagt, at CO2 ikke kender landegrænser. Er det overhovedet relevant så at tale om et nationalt bindende mål på 70 procent?

»Det kan jeg vælge to tilgange til. Den ene er at sige: ’Næ, men det er en del af adgangsbilletten’. Den anden er at sige: ’Ja, det er relevant, fordi det her er ikke bare noget, vi skal gøre’. Hvis vi kan være dem, der viser andre lande, at det her ikke er umuligt, og det forudsætter ikke, at vi ødelægger vores land og vores velfærd, ja, så nytter det faktisk noget at have et nationalt mål«.

Hvad vil der ske, hvis Mette Frederiksen ender med at lave både klimalov og handlingsplan med sine støttepartier uden de borgerlige?

»Der vil ske det, at man binder det her op på nogle partier, som traditionelt ikke har taget ansvar for vores land. Man kan sige meget om socialdemokraterne, og man kan sige meget om Venstre den anden vej over, men det, vi har til fælles, er, at vi er store, gamle partier, der altid har taget ansvar for Danmark. Og det her er noget, der er så omfattende, det er noget, der risikerer at være så vidtrækkende for den almindelige danskers dagligdag, at det er vi nødt til at stå sammen om«.


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts