0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

De seneste udmeldinger fra Tyrkiet rokker ikke ved regeringens linje, melder justitsminister Nick Hækkerup. (arkivfoto)

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Justitsminister om tyrkisk trussel: »Vi har ikke set den sidste fremmedkriger komme tilbage til Danmark«

Det er endnu uvist, om der er danskere blandt de IS-krigere, som Tyrkiet truer med at sende til deres hjemlande mandag.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Fremmedkrigere er uønskede i Danmark og bør blive væk«.

Det siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i en udtalelse udsendt af Justitsministeriet lørdag formiddag. Udtalelsen kommer, efter at den tyrkiske indenrigsminister, Suleyman Soylu, har truet med at sende IS-krigere hjem til de lande, de har statsborgerskab i.

»Som jeg tidligere har sagt, har vi desværre ikke set den sidste fremmedkriger komme tilbage til Danmark. De danske myndigheder arbejder for at sikre, at det sker på en kontrolleret måde. De seneste udmeldinger fra Tyrkiet ændrer ikke ved regeringens linje«, lyder det videre fra ministeren.

Det har ikke været muligt at få ministeren i tale og høre, hvad der konkret skal ske, hvis der lander et fly i Kastrup på mandag med IS-krigere med dansk statsborgerskab, som indtil nu har siddet fængslet eller interneret i Tyrkiet.

Hvor mange der potentielt er tale om, kan ministeriet heller ikke oplyse, men henviser i stedet til PET, som ikke ønsker at kommentere det. Efterretningstjenesten har dog tidligere oplyst, at mindst 150 personer siden sommeren 2012 er rejst fra Danmark til Syrien eller Irak, hvor de vurderes at have opholdt sig hos militante islamistiske grupper.

I april oplyste daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i et svar til Folketinget, at PET vurderede, at omkring 40 af de udrejste IS-krigere stadig befandt sig i området, og at det er relativt få af disse personer, som har dobbelt statsborgerskab. Det lød desuden i folketingssvaret, »at ca. 30 er danske statsborgere«.

Krigere på fri fod

Reelt ved Tyrkiet næppe, hvor flertallet af de danske IS-krigere befinder sig, vurderer Mette Grith Stage, der er forsvarer for to danske IS-krigere, der er varetægtsfængslede in absentia, og som Københavns Politi og anklagemyndigheden ønsker til Danmark.

»Jeg har ikke hørt om, at Tyrkiet har fat i ret mange af dem. Og dem, de har anholdt, har de ikke villet sende hjem igen«, siger hun.

Begge danske IS-krigere har kæmpet for Islamisk Stat siden 2013. Den ene er Jakob El-Ali, som formentlig stadig er i Syrien, og den anden, kaldet ’SK’, er sigtet og beskyttet af navneforbud, men befinder sig formentlig på fri fod i Tyrkiet.

Hun har ikke selv hørt nyt fra Tyrkiet vedrørende sine klienter, og hun peger på, at Tyrkiet ikke vil udlevere IS-krigere med dansk-tyrkisk statsborgerskab, men i stedet retsforfølge dem selv.

Hun har heller ikke kendskab til, at der i Tyrkiet skulle befinde sig danske IS-krigere med andre delte statsborgerskaber, men udelukkende nogle med rent dansk statsborgerskab. Det betyder, at Folketingets hastelov om at fratage IS-krigere deres statsborgerskab ikke vil være relevant, såfremt der skulle lande et fly mandag.

I stedet vil de hjemsendte med rent dansk statsborgerskab skulle stilles for en dommer med henblik på en varetægtsfængsling, hvis der er mistanke om, at de har begået en terrorrelateret forbrydelse.

Det bliver anset for at være hykleri, at europæiske lande ikke vil tage imod deres egne kriminelle statsborgere, men selv sender dømte kriminelle tilbage til deres hjemlande

Mere retorik end handling

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, oplyste torsdag, at der sidder 1.149 medlemmer af IS i tyrkiske fængsler, og at 737 af dem er udenlandske borgere. Tyrkiet har ikke oplyst, hvilke lande de pågældende personer er fra.

Forfatter og journalist Deniz Serinci, der har indgående kendskab til Tyrkiet og har skrevet bøger om landets politiske historie og Islamisk Stat, mener, at man skal betragte de seneste meldinger som en skærpelse af retorikken mod Europa mere end en reel dato for handling.

»Præsident Erdogan tordner ofte mod Vesten – og vil ses som en, der kan sætte Vesten på plads. EU har i fem årtier nægtet at tage Tyrkiet med i klubben, så der er en masse opsparet vrede. Det bliver anset for at være hykleri, at europæiske lande ikke vil tage imod deres egne kriminelle statsborgere, men selv sender dømte kriminelle tilbage til deres hjemlande«, påpeger Deniz Serinci.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden