Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

En kvinde sælger majs i et slumkvarter i Kenyas hovedstad, Nairobi. I disse dage er der topmøde om udvikling i Nairobi. Den danske regering er medvært - men samtidig har regeringen fremlagt et finanslovsforslag med det laveste niveau for bistandshjælp i 40 år.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimabistand bliver taget fra de fattigste

Danmark har lovet at øge klimahjælpen til ulande, men i praksis sker det ved at flytte penge fra anden bistand, viser nye tal. Det udløser kritik fra grønne aktivister og støttepartier, men minister prioriterer velfærd hjemme i Danmark.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da den danske regering for seks uger siden fremlagde sit finanslovsforslag for 2020, var det med løftet om næsten 600 millioner kroner ekstra i klimahjælp til verdens fattigste lande. Penge, der blandt andet skulle bruges til at beskytte dem fra klimakatastrofer og til at hjælpe dem med at indføre grøn energi.

Men det sker på bekostning af klassisk bistandshjælp – stik imod ti år gamle løfter fra Danmark og 22 andre vestlige lande om, at når der skal findes penge til grøn omstilling i ulandene, så skal det ske uden at gå på hugst i andre bistandspenge.

Dermed holder den danske samlede bistandshjælp sig på det laveste niveau i 40 år. Ikke siden 1978 har bistanden ligget på så lav en del af Danmarks samlede økonomi.

Hjælpeorganisationen Care Danmark har pløjet sig igennem de danske bistandsregnskaber de seneste ti år. I den tid er klimabistanden øget en anelse, men slet ikke nok til at hamle op med faldet i den resterende bistand. Og for andet år i træk holder den samlede bistand sig på det laveste niveau, FN anbefaler.

John Nordbo, der er klimaansvarlig i Care, mener at finanslovsforslaget er skuffende, når regeringen brander sig selv på at være klimavenlig.

»Tallene viser, at Danmark klart har skiftet spor i udviklingsbistanden. Men hvis Danmark virkelig har tænkt sig at være et foregangsland, der tager klimaet alvorligt og vil vise vejen for andre lande, så skal vi altså leve op til vores egne løfter«, siger han.

Han henviser til, at Danmark stillede sig i spidsen, da en gruppe på 23 rige lande i 2010 lovede at finde 100 milliarder dollars (680 mia. kr.) i klimabistand til verdens fattigste lande senest i 2020. Det helt afgørende punkt i aftalen var, at disse penge skulle være new and additional, som det blev formuleret.

Ræsonnementet var, at klimakrisen ikke måtte ramme den generelle indsats for at bekæmpe fattigdom – og da slet ikke, når klimakrisen i høj grad var skabt af de rige landes forbrug og udledning af drivhusgasser.

Men kun ganske få lande som Sverige og Norge ser ud til at nå deres andel af puljen, siger organisationen. Danmark, hvis andel af løftet kan omregnes til cirka 5 milliarder kroner om året, har derimod skåret kraftigt i sin ulandsbistand.

Og de nye midler i finanslovsforslaget, der er øremærket til klima og grønne initiativer – helt præcis 595 millioner kroner – er altså ikke reelt nye, men taget fra den hidtidige bistand på andre områder.

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S), der i disse dage er i Nairobi til en konference om befolkningsudviklingen, anfægter ikke tallene. Han mener bare, at regeringens løfte om at sikre velfærd i Danmark vejer tungt.

»Jeg kan sagtens sætte mig ind i ønsket om, at det skal være nye penge. Det, der er svært, er at finde finansieringen«, siger han.

»Rigtig mange danskere har kæmpe forventninger til, at vi skal have bedre normeringer i børnehaverne, måske endda minimumsnormeringer, vi skal have bedre normering i folkeskolen, vi skal have tidligere tilbagetrækningsalder for de mest nedslidte. Så kan det være svært lige om hjørnet at finde ekstra penge. Men nu er vi jo i finanslovsforhandlingerne i gang med at se, om vi kan finde flere penge. Er der partier, der kommer med forslag, er der mange, der vil hilse det velkommen«.

Støttepartier protesterer

Internationalt måler man udviklingsbistand som en procentdel af et lands bruttonationalindkomst (BNI) – et mål for alle indbyggeres indkomster på et år. FN anbefaler, at rige lande skal give ulandsbistand på mindst 0,7 procent af BNI.

I 1960 gav Danmark kun 0,1 procent af BNI, viser tal fra OECD, men de næste årtier steg tallet kraftigt. I 1978 kom andelen op på de anbefalede 0,7 procent, og nu var der gået hul på gavmildhedens ketsjupflaske: Tallet fortsatte op, og i 2000 toppede det med godt 1,0 procent.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da en borgerlig regering kom til under Anders Fogh Rasmussen (V), blev det et politisk mål at sænke andelen mod FN’s mindstekrav, og siden er tallet faldet nogenlunde støt. Hvis finanslovsforslaget for 2000 vedtages, vil det for andet år i træk ligge på det laveste niveau i 40 år.

Allerede da finanslovsforslaget blev fremlagt i oktober, protesterede regeringens tre støttepartier, Radikale, SF og Enhedslisten. De holdt fast i, at løftet i klimabistanden skulle bestå af nye midler.

Siden har de forhandlet med regeringen, og kravet ligger fast, siger udviklingsordfører Christian Juhl (EL).

Man kan ikke bruge penge, der var øremærket til veje eller sygehuse, til klimahjælp

»Det skal være nye penge, og det vil sige, at de ikke skal tages fra anden bistand. Det kan der ikke fifles med. Man kan ikke bruge penge, der var øremærket til veje eller sygehuse, til klimahjælp«, siger han.

Enhedslisten har valgt ikke at gøre noget spørgsmål til et såkaldt ultimativt krav i finanslovsforhandlingerne – heller ikke klimabistanden. I stedet vil partiet se mere bredt på den samlede aftale. Men Christian Juhl siger, at han personligt vil have svært ved at sige ja til en finanslov, der ikke løfter ulandsbistanden kraftigt med nye penge til klimahjælp.

Han har netop fået oplyst i et svar fra Udenrigsministeriet, at hvis man bevilgede de 595 millioner kroner som nye penge, ville andelen af BNI komme op på helt præcis 0,72 procent.

John Nordbo fra Care Danmark anerkender ikke argumentet om, at det er vigtigere at satse på velfærd i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det argument holder kun, hvis man ikke tager klimaproblemet lige så alvorligt. For hvis vi vil have landene i syd til at leve op til deres løfter om bæredygtig udvikling, så er det nødvendigt, at de rige lande også lever op til deres«, siger han.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden