0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Klint (arkiv)
Foto: Peter Klint (arkiv)

Der er stor kommunal forskel på hvor meget børnene vil mærke resultatet af finansloven i forhold til ekstra voksentid.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er resultatet: Så mange ekstra minutters voksentid får rød stue ud af finansloven

Når de lovbundne minimumsnormeringer er fuldt indfaset i 2025, vil hver stue i daginstitutionerne i snit få 2,4 timer i ekstra medarbejdertid.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Højst tre børn per voksen i vuggestuer og højst seks børn per voksen i børnehaver. Sådan har SF’s ultimative krav lydt til regeringen under de netop afsluttede finanslovsforhandlinger.

Mandag aften kom så resultatet af tovtrækkeriet om lovbundne minimumsnormeringer: 500 millioner kroner til bedre normeringer i 2020 stigende til 1,6 milliarder kroner i 2025, hvor lovbundne minimumsnormeringer skal være fuldt indfaset.

Men hvor meget får børnene reelt for de penge? Det har analyseinstituttet Bureau 2000 regnet på.

Beregningerne viser, at de 500 millioner kroner næste år betyder, at der på hver stue i landets daginstitutioner i snit vil komme 48 minutter ekstra voksentid i forhold til nu. Og at den gennemsnitlige ressourcetilførsel i 2025 vil være 2,4 medarbejdertimer per stue per dag.

»Selvfølgelig vil man kunne mærke det, hvis der kommer op mod flere 5.000 ansatte i 2025, som beregningerne tager udgangspunkt i, og at der kommer et par medarbejdertimer mere på den enkelte stue. Men der er ingen tvivl om, at de forældre, der har krævet minimumsnormeringer, havde sat næsen op efter betydelig mere«, siger Niels Glavind, der er direktør i Bureau 2000.

Jeg tror ikke, at 2,4 timer i snit vil gøre en stor forskel ude på den enkelte stue. Vi får dagligt historier ind om børn, der bliver direkte omsorgssvigtet i institutionerne. 2,4 timer ekstra kan være, at de så får skiftet ble, men den pædagogiske faglighed vil næppe komme i spil.

Store kommunale forskelle

Tallene viser også, at der er store kommunale forskelle, når det handler om, hvor meget kommunerne får ud af finanslovsaftalen. 9 kommuner vil ingen penge få i 2025, fordi de allerede opfylder minimumsnormeringerne, mens 36 kommuner vil opleve en stigning på 2 til 3 timer ekstra voksentid per stue. 8 kommuner ligger i toppen med over 4 timer per stue om dagen.

Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening, Bupl, siger, at tallene fra Bureau 2000 er udtryk for, at der er »lang vej igen«.

»Det her er ikke nok, det er der ingen tvivl om. Vi er ikke i mål med normeringerne. Vi har brug for, at vi har en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn hele dagen i hele institutionens åbningstid«, siger hun og understreger samtidig, at hun ser resultatet af finansloven som et gennembrud og et vendepunkt:

»Det her bliver ikke fantastisk fra i morgen, men det kan blive et værn mod besparelser, der kan sikre en eller anden for minimum. Nu tager politikerne, hårdt presset, skeen i den anden hånd, og det har vi haft brug for«.

Forældrebevægelse: Tvivler på effekt

Marie Blønd, der er talsperson for forældrebevægelsen #hvorerderenvoksen, er glad for, at der nu kommer en lov og bliver afsat flere penge.

»Men jeg tror ikke, at 2,4 timer i snit vil gøre en stor forskel ude på den enkelte stue. Vi får dagligt historier ind om børn, der bliver direkte omsorgssvigtet i institutionerne. 2,4 timer ekstra kan være, at de så får skiftet ble, men den pædagogiske faglighed vil næppe komme i spil. En pædagog mere per stue vil kunne mærkes. Men der er vi bare ikke«.

Jacob Mark, der er børneordfører for SF, kalder dog finanslovsaftalen for »et stort skridt«.

»Vi har fået sikret en lov, der skal vedtages til næste folketingssamling, og som betyder, at der kommer et værn mod besparelser. Vi får det største løft af børneområdet i mange, mange år. Nej, vi er ikke i mål, og det har SF aldrig sagt, vi ville være med de 1,6 milliarder kroner. I de kommende år skal vi kæmpe for, at der sættes flere penge af«, siger han.

Men er 48 minutter og 2,4 timer nok?

»Jeg tror, at man skal tage analysen med et gran salt. Det kommer også an på, hvordan man tilrettelægger sig ude lokalt i kommunerne. Men der er helt sikkert forældre, der ønsker, at vi havde sat flere penge af. Og det havde SF også gerne set«.

Om det er institutionerne eller kommunerne, der skal underlægges kravet om minimumsnormeringer, har der undervejs i forhandlingerne været uenighed om, og den beslutning udestår stadig. Den konkrete model skal i stedet forhandles på plads næste år.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?