0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Therese Jægtvik
Foto: Therese Jægtvik

Som en af sine sidste gerninger som udlændinge- og integrationsminister fik Inger Støjberg (V) indført et krav om, at alle nye statsborgere skal trykke en repræsentant for kommunen i hånden ved en ceremoni.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere kommuner er klar med håndtryks-kattelem til nye danskere

Det kan ikke hidse Allerød-borgmester op, hvis en i øvrigt velintegreret kvindelig ansøger ikke ønsker at trykke ham i hånden.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det vakte opsigt på Christiansborg, da det for et par uger siden kom frem, at Hedensted Kommune har valgt en særlig model for de kommende grundlovsceremonier. Her har de nye danskere pligt til at trykke en repræsentant for kommunen i hånden, men Hedensted har valgt at stille med både den mandlige borgmester og et kvindeligt byrådsmedlem, så nye statsborgerne kan nøjes med at trykke den ene i hånden, hvis de for eksempel af religiøse årsager ikke ønsker at trykke personer af det modsatte køn i hånden.

Det er direkte imod lovens intention, lød det fra eksempelvis Venstre, hvis parti i byrådet i Hedensted dog havde stemt for ordningen.

Men faktisk er Hedensted ikke den eneste kommune, der er klar med en ordning, som kan lade nye danskere slippe for håndtryk med det modsatte køn.

I Aabenraa Kommune oplyser kommunikationsafdelingen til Politiken om den kommende ceremoni, at »der er sikret en bred repræsentation fra forskellige politiske partier, og repræsentanter fra Borgerservice sikrer med sin tilstedeværelse repræsentationen af begge køn mht. udveksling af håndtryk«.

Adspurgt, om det betyder, at deltagere, der måtte have problemer med at trykke personer af det modsatte køn i hånden, dermed kan nøjes med at trykke en repræsentant af sit eget køn i hånden, svarer kommunen:

»Ja«.

Syddjurs møder nye danskere med lille m/k-delegation

I Syddjurs Kommune fortæller borgmester Ole Bollesen (S), at man vil » forsøge med en ordning, hvor ceremonien vil blive forestået af en lille delegation, der består af borgmester samt 1. og 2. viceborgmester«.

Dermed vil 1. viceborgmester Claus Wistoft (V) samt 2. viceborgmester Kirstine Bille (SF) være til stede.

Hvis en person ved ceremonien af religiøse årsager kun ønsker at give hånd til enten dig og Wistorp eller til Bille, vil personen så kunne nøjes med det? Eller skal deltagerne trykke jer alle i hånden?

»Jeg forventer, at der er frit valg« lyder svaret fra Ole Bollesen.

I Allerød Kommune oplyser Venstre-borgmester Karsten Längerich, at han selv og et kvindeligt byrådsmedlem vil stå for det formelle håndtryk til det nye danske statsborgere.

»For det første har vi valgt en model, hvor det er hele byrådet, der kommer, og det er tanken, at alle de nye statsborgere skal hilse på hele byrådet. Men der er selvfølgelig den mere formelle del, hvor man skal give hånd, og der synes jeg faktisk, at det er naturligt, at det både er en mand og en kvinde, der står, sådan som debatten har været omkring hele håndtryksceremonien«, svarer borgmesteren.

Hvis det virkelig er en velintegreret borger, der vil Danmark, er i uddannelse, i beskæftigelse og med i foreningslivet og så videre, men hvor vedkommende har nogle religiøse årsager til, hvorfor hun eller han ikke kan det, så kan jeg godt leve med det

Han tilføjer, at hvis en deltager ikke kan give ham eller det kvindelige byrådsmedlem hånden, vil han spørge ind til hvorfor.

»Og hvis det virkelig er en velintegreret borger, der vil Danmark, er i uddannelse, i beskæftigelse og med i foreningslivet og så videre, men hvor vedkommende har nogle religiøse årsager til, hvorfor hun eller han ikke kan det, så kan jeg godt leve med det«, siger han.

Ligger der i det, at så er I klar til, at vedkommende kun giver hånd til personen af eget køn?

»Ja, og hvis personen så hilser på en anden måde, så kan jeg godt leve med det«.

Han tilføjer, at han ikke mener, at kommunen dermed afviger fra reglerne.

»Der står, at borgmesteren kan bemyndige en til at give hånd«.

Den mulighed, man har givet, er vel, at hvis borgmesteren er forhindret, så kan det være en anden, der gør det?

»Det skal jeg ikke svare på, det tror jeg, du skal have en juridisk kyndig person til«.

Annonce

Er du ikke ude i noget juridisk fedtspil her? Ved du ikke godt, at da man lavede det her initiativ, var det for, at man ikke skulle kunne undslå sig et håndtryk, og så hæfter du dig ved, at der står, at borgmesteren kan bemyndige en anden til det. Tror du, det er det her, der er tanken?

»Helt ærligt, det kan jeg ikke svare på. Da jeg læste bekendtgørelsen for en del måneder siden, syntes jeg, det var ret tydeligt, at borgmesteren har mulighed for at bemyndige andre til at stå for det. Jeg antager da, at når man skriver det, er det fordi, det er en mulighed, man synes, man skal have. Og det er vel også den, man har brugt i Hedensted, ik’?«.

Du siger, at hvis man i øvrigt er velintegreret, men bare af religiøse årsager ikke vil give hånd til det modsatte køn, så kan I leve med det. Nogle vil jo sige, at hvis man på grund af religion ikke vil give hånd til en person af det modsatte køn, så er man ikke velintegreret. Hvad tænker du om det?

»Jeg synes, at hvis jeg står foran, skal vi sige en kvindelig læge, der er med i foreningslivet, sidder med i skolebestyrelsen, er en del af Danmark, har en uddannelse og bidrager til samfundet, men af en eller anden religiøs årsag så kan hun ikke (give hånd til det modsatte køn, red.) … Jeg er ked af at sige det, det kan ikke rigtigt hidse mig op. Så kan jeg godt se, at hun kan blive en rigtig, rigtig god dansk statsborger«, svarer Karsten Längerich.

Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) undrer sig over, at der er kommuner, der på den måde vil »prøve at omgå ånden i loven«.

Den socialdemokratiske indfødsretsordfører, Rasmus Stoklund, er ligeledes overrasket.

»Det undrer mig lidt, hvorfor de her kommuner vil gøre det. Det eneste, der kommer ud af det her, er bare, at man hjælper nogle, som åbenbart har nogle relativt fundamentalistisk holdninger, siden at de ikke kan give et håndtryk til enten en kvinde eller en mand, til at få et statsborgerskab«., siger han.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden