Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Flybranchen, transport erhvervet og landbruget advarer kraftigt mod at indføre nye afgifter for at finansiere grøn omstilling, når økonomien er i knæ.

Erhvervslivet vil have Folketinget til at udskyde klimakampen

Flybranchen, transport erhvervet og landbruget advarer kraftigt mod at indføre nye afgifter for at finansiere grøn omstilling, når økonomien er i knæ. Regeringen anerkender udfordringerne, mens støttepartier afviser at fravige kursen.

Politik

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med de sorte skyer over økonomien vil det passe som en boksehandske til et blåt øje at indføre nye flyafgifter, CO2-afgifter og kødafgifter for at nå i mål med de ambitiøse klimamål, der er makronbunden i forståelsesaftalen mellem S-regeringen og dens støttepartier. Det er beskeden fra en række brancher, der som følge af coronakrisen er trængt økonomisk i knæ. De sender en klar opfordring til regeringen og de såkaldte forståelsespartier om at udskyde en række forslag, som indtil coronakrisen dominerede den politiske dagsorden.

Eksempelvis har både de radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet foreslået forskellige varianter af en ny flyafgift. Men i en situation, hvor flåden af passagerfly i ugevis har været permanent parkeret på landjorden kalder direktør Michael Svane fra brancheforeningen Dansk Luftfart diskussionen for »nærmest grotesk«.

»Hvis man i den situation omgås tanker om en flyafgift, så tror jeg ikke bare, at branchen vil føle det som et slag i ansigtet. Men også som et signal om, at man ikke mener, at luftfartsbranchen hører til i Danmark«, siger Michael Svane.

Han oplyser, at det er aftalt med transportminister Benny Engelbrecht (S), at en rapport om klimapartnerskabet er udskudt. En påtænkt central anbefaling om en klimafond baseret på klimabidrag fra passagerer står over for revurdering.

»Vi er havnet i en situation, hvor vi ingen indtægter eller passagerer har. Derfor er vi nødt til at kigge på anbefalingerne igen«, siger Michael Svane.

Adm. direktør Erik Østergaard fra vognmændenes brancheforening Dansk Transport og Logistik fortæller samtidig, at virkeligheden har ændret sig fundamentalt, siden klimapartnerskabet for landtransport i januar færdiggjorde sit arbejde. Var rapporten skrevet i dag, er Erik Østergaard ikke i tvivl om, at den var blevet forsynet med »en skarp advarsel til regeringen« imod at vælte nye afgifter ud over transporterhvervet.

»Kæmpestore geværgreb, som i bred forstand pålægger erhvervslivet stigende omkostninger i en situation, hvor vi skal have økonomien op i gear igen, giver ikke mening. Jeg håber, at regeringen – og i øvrigt også de radikale, Enhedslisten og SF – kan se, at det vil være skadeligt for dansk økonomi«, siger Erik Østergaard, der mener, at resultatet vil være, at »udenlandske biler kommer til at stå for transporterne«.

Coronakrise bør sætte endnu mere skub i klimakampen

På samme vis afviser Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, f.eks. et forslag fra SF om at indføre en klimaafgift på landbruget, som bl.a. vil gøre oksekød dyre.

Men flere af regeringens støttepartier har tværtimod argumenteret for, at coronakrisen skal bruges til at gentænke vores adfærd og sætte endnu mere skub i klimakampen. Regeringens klimaråd afleverede i marts sit bud på, hvordan Danmark skal komme i mål med ambitionen om at nedbringe den danske CO2-udledning med 70 pct. i 2030. Anbefalingens fundament er en høj dansk CO2-afgift på 1.500 kr. pr. ton. Og støttepartierne agter ikke at fravige kursen.

Annonce

»Coronakrisen skal ikke bruges som dårlig undskyldning fra politikere eller nogen brancher til at bremse den grønne omstilling«, siger klimaordfører Mai Villadsen (EL), mens klimaordfører Signe Munk (SF) peger på, at f.eks. luftfarten som følge af rejserestriktionerne har fået en hjælpepakke stillet til rådighed.

»Det er ikke sådan, at luftfarten ikke aktuelt har fået en håndsrækning. Vi holder fast i vores forslag om en flyafgift, selv om vi har hørt, at Dansk Industri ikke er enige i den. Det var de heller ikke før coronakrisen«, siger Signe Munk.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) anerkender i en skriftlig kommentar, at »Danmark og verden står i en helt anden situation end før udbruddet af covid-19« . Regeringens ambitioner er ifølge ministeren uændrede, men han påpeger samtidig, at regeringen ikke medvirker til at »lukke danske virksomheder i klimaets navn for så at sende arbejdspladserne – og forureningen i øvrigt – til udlandet«.

Flyafgifter indgår eksempelvis ikke i regeringens planer, forklarer han: »Der er ingen tvivl om, at nogle brancher, for eksempel flybranchen, der er tvunget i knæ, ikke kan klare nye afgifter nu og her«

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts