0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Rasmus Paludan har oprettet et søsterparti, der skal videreføre Stram Kurs' politik.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stram Kurs forsøger at komme i Folketinget som Hard Line

Som lovet har Rasmus Paludan oprettet et søsterparti, der skal videreføre Stram Kurs' politik.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Under partinavnet Hard Line vil partistifteren af Stram Kurs, Rasmus Paludan, forsøge at indsamle de nødvendige godt 20.000 underskrifter for at kunne stille op til Folketinget næste gang.

Paludan oplyser til Ekstra Bladet, at han ikke er formand for det nye parti, selv om det viderefører Stram Kurs' politik og har de samme kandidater. Det er uvist, hvem der så er formand for partiet.

»Hard Line betyder Stram Kurs på engelsk, og det er vores søsterparti«, siger Paludan i en video på Hard Lines hjemmeside.

Stram Kurs er udelukket fra at indsamle vælgererklæringer til og med den 23. september 2022, da Valgnævnet mener, at partiet har snydt med vælgererklæringerne. Den beslutning blev slået fast i marts i år.

Allerede dengang stod det klart, at Paludan ville oprette et søsterparti, som skulle indsamle vælgererklæringer og videreføre Stram Kurs' politik.

Stram Kurs, der især er kendt som et indvandrerkritisk parti, fik i december sidste år i første omgang midlertidigt frataget muligheden for at indsamle vælgererklæringer. Både til folketingsvalg og valg til EU-Parlamentet.

Social- og Indenrigsministeriet, som Valgnævnet hører under, mener, at Stram Kurs har brudt reglerne på to måder.

Den første måde er, at Stram Kurs har brugt e-mailadresser, der blev indsamlet til at blive opstillet til folketingsvalget, til også at søge opstilling til EU-Parlamentet i 2024.

Men de vælgere, der har givet deres e-mailadresse, har kun givet bemyndigelse til at støtte en opstilling til folketingsvalg.

Den anden måde er, at Stram Kurs har skrevet en række e-mailadresser ind i valgsystemet flere gange. Flere end 9000 af de omkring 40.000 e-mailadresser er nedfældet mere end én gang.

Opstillingsberettiget frem til 27. oktober

Over 700 af dem er skrevet ind mindst fem gange. En enkelt er skrevet ind 56 gange til både folketingsvalg og valg til EU-Parlamentet.

Til Ekstra Bladet oplyser Social- og Indenrigsministeriet, at Hard Line overholder reglerne:

»Hvis de ansvarlige personer måtte ønske at viske tavlen ren og starte på en frisk med et nyt parti, vil de kunne søge om et andet partinavn og starte en ny indsamling af vælgererklæringer«.

Stram Kurs er fortsat opstillingsberettiget til folketingsvalg frem til 27. oktober 2020, hvis der skulle blive udskrevet valg inden da.

Stram Kurs fik 1,8 procent af stemmerne ved sidste års folketingsvalg og var dermed ikke så langt fra at blive valgt ind i første forsøg. Spærregrænsen er på to procent.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?