2 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Fem nedslag: Sådan har forsvarsforbeholdet virket

SF havde anbefalet et nej til Maastricht-traktaten ved afstemningen i 1992. Derfor fik Holger K. Nielsen og Steen Gade en særlig rolle, da partierne på Christiansborg skulle finde ud af, hvordan de håndterede situationen. Her ses de to på Christiansborg efter forhandlinger om Det Nationale Kompromis i december 1992. Foto: Peer Pedersen/POLFOTO
SF havde anbefalet et nej til Maastricht-traktaten ved afstemningen i 1992. Derfor fik Holger K. Nielsen og Steen Gade en særlig rolle, da partierne på Christiansborg skulle finde ud af, hvordan de håndterede situationen. Her ses de to på Christiansborg efter forhandlinger om Det Nationale Kompromis i december 1992. Foto: Peer Pedersen/POLFOTO

Chokket

Et chok gik gennem Europa, da flertallet af danskerne i 1992 stemte nej til den nye EU-traktat. Den nye Maastricht-traktat skulle omdanne det daværende EF til et samarbejde med fælles mønt, politisamarbejde og en europæisk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Med det danske nej hang den nye traktat pludselig i en tyng tråd. Noget måtte gøres.

Løsningen

En af årsagerne til det danske nej var frygten for, at forsvarssamarbejdet ville føre til en decideret EU-hær. Derfor satte danske politikere sig sammen for at udvikle et forbehold vedrørende blandt andet forsvarssamarbejdet. De blev samme år accepteret af de øvrige EU-lande med Edinburgh-aftalen, som blev godkendt ved en folkeafstemning i Danmark i 1993.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her