0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN

Tegning: Roald Als

Grønland
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ruslands ambassadør i Danmark svarer USA igen i et uhørt højt toneleje

USA kobler penge til Grønland sammen med skarp kritik af Rusland. Det er med til at underminere freden i Arktis, siger Ruslands ambassadør til Danmark, Vladimir V. Barbin. USA afviser kritikken.

Grønland
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når USA direkte kobler finansiel støtte til Grønland med hård kritik af Rusland, truer amerikanerne freden i Arktis. Det mener Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir V. Barbin. Han henviser til, at USA’s ambassadør, Carla Sands, i torsdags begrundede en donation på 83 millioner kroner til Grønland med et ønske om at skærme grønlænderne fra »ondartet påvirkning og afpresning« fra Kina og Rusland. ​

»At dømme ud fra udtalelserne fra ambassadør C. Sands, forlader USA sig i stedet for dialog og samarbejde nu udelukkende på en konfrontatorisk politik i regionen i et håb om dermed at opnå herredømme i denne del af verden«, skriver ambassadør Barbin til Politiken.

Udtalelserne er Ruslands hidtil skarpeste modangreb på USA’s fremfærd i Arktis, siger seniorforsker Hans Mouritzen, som forsker i dansk udenrigspolitik på DIIS. Det udfordrer den danske udenrigspolitiske strategi om at sikre fortsat afspænding i Arktis.

»USA har kritiseret Ruslands ageren i Arktis i noget tid, men hidtil har det russiske svar været at tale konflikten ned. Det er første gang, russerne verbalt svarer igen i så højt et toneleje. Og selv om de russiske udtalelser egentlig ikke handler om Danmark, er det alligevel ubehageligt, når stormagterne står og skændes ind over hovedet på os«, siger Mouritzen.

Truer Ilullisat-erklæringen

I en kronik i Altinget sidste mandag advarede USA’s ambassadør Carla Sands mod Ruslands »aggressive opførsel« og øgede militarisering af Arktis, mens Kina blev anklaget for at »promovere regimets rovgriske økonomiske interesser og autoritære værdier«. Men det er USA, som med sine beskyldninger og egenrådige fremfærd er med til at underminere årtiers fredelig udvikling og sameksistens i Arktis, mener Rusland.

Ambassadør Barbin skriver, at USA’s opførsel »strider med indholdet og ånden i Ilulissat-erklæringen« fra 2008, som er en hjørnesten i dansk udenrigspolitik. Med erklæringen, som blev genbekræftet i 2018, indgik Rusland, USA, Canada, Norge og Danmark aftale om øget samarbejde i Arktis. Samtidig lovede landene at løse uenigheder på fredelig vis i overensstemmelse med internationale aftaler.

Direkte adspurgt om Ilulissat-erklæringen er truet af den amerikanske opførsel, svarer den russiske ambassadør:

»USA’s forsøg på at splitte de arktiske stater og danne koalitioner af nogle lande mod andre forringer situationen i regionen og underminerer de arktiske landes lederskabsopgave med at fremme fred, sikkerhed og internationalt samarbejde i Arktis«, skriver Barbin.

USA’s ambassadør, Carla Sands, afviser kritikken som »kategorisk forkert« og i strid med Ruslands egen militarisering af Arktis. Hun tilføjer, at USA arbejder for et stabilt og sikkert Arktis fri for konflikt.

»Den for nylig annoncerede amerikanske indsats for at udvikle økonomiske og uddannelsesmæssige projekter med Grønland overholder ordret og i ånden Ilulissat-erklæringen og alle andre eksisterende rammer og aftaler og støttes fuldt ud af Kongeriget Danmark«, skriver Sands til Politiken.

Rusland kan dog have en pointe, vurderer Ole Wæver, som er professor i international politik på Københavns Universitet.

Annonce

»Det er ikke donationen til Grønland, Rusland reagerer på, men dramatikken i måden, støtten blev præsenteret på. Det er formentlig helt bevidst gjort fra USA’s side. Der kan den russiske ambassadør have ret i, at USA er med til at trække udviklingen i en konfrontatorisk retning, som Illulissat-erklæringen skulle forhindre«, siger Wæver.

For tidligere udenrigsminister og nuværende formand for Udenrigspolitisk Nævn, Martin Lidegaard (R), er det afgørende, at Danmark arbejder for at bevare respekten om internationale aftaler.

»Ilulissat-erklæringen må og skal være hjørnestenen i de arktiske landes bestræbelser på at bevare fred. Vores rolle må være at mane til besindighed og sige, at alle har en interesse i at bevare en fredelig balance i Arktis, som fremmer fredelig og bæredygtig udvikling«, siger Lidegaard.

Danmarks nuværende udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), udtrykker ikke bekymring over den russiske kritik:

»Min holdning, som dansk udenrigsminister, er helt klar. Jeg arbejder for at fastholde og bidrage positivt til den fælles målsætning om Arktis som et lavspændings-område«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?