Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løkke lover hastestramning af asyltilstrømning i løbet af sommerferien

Venstre fremlægger asyludspil med otte konkrete forslag, der skal stramme den danske asylpolitik.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis danskerne peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister ved folketingsvalget 18. juni, får de en markant opstramning af asylreglerne.

Hvis ikke vi gør noget nu - som i nu - så risikerer vi, at udviklingen kommer helt ud af kontrol.

Det lover Venstre-formanden på et pressemøde på Christiansborg, hvor han sammen med næstformand Kristian Jensen og Venstres politiske ordfører Inger Støjberg fremlægger partiets asyludspil 'Asylreform - styr på tilstrømningen'.

»Hvis ikke vi gør noget nu - som i nu - så risikerer vi, at udviklingen kommer helt ud af kontrol. Og så kan den ikke rulles tilbage. Så kan vi ikke følge med. Så skaber vi grobund for flere parrellelsamfund i Danmark, flere ghettodannelser, flere udgifter. Det må og skal der bremses op for«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Venstres statsministerkandidat henviser flere gange under pressemødet til en graf over antallet af asylansøgere, der er kommet til Danmark de seneste år.

Grafen, som Venstre har produceret, viser, at antallet af asylansøgere er steget markant under den nuværende regering sammenlignet med dengang, den tidligere VK-regering sad ved magten.

»Hvis danskerne giver os lov til at danne regering efter valget, så vil vi straks efter regeringsdannelsen, det vil sige i løbet af sommeren indkalde folketinget til hastebehandling af lovforslag, der skal bringe asyltilstrømningen under kontrol«, siger Lars Løkke Rasmussen.

»Det kan ikke vente til Folketinget starter i oktober og køre igennem som normalprocedure. Vi ved, vi står over for en sommer, hvor vi får en massiv tilstrømning, hvis vi ikke gør noget«, siger han.

Flere TV 2-journalister spurgte på pressemødet til Venstres asyltal.

Tre sommerlovforslag

Venstres »straksopbremsning« af tilstrømningen af asylansøgere skal ske gennem tre konkrete lovforslag, som vil blive fremsat i løbet af sommeren, hvis Venstre vinder valget, bebuder Lars Løkke Rasmussen.

For det første skal ingen nytilkomne flygtninge og familiesammenførte have kontanthjælp. De skal i stedet modtage en lavere ydelse, der starter på SU-niveau.

For det andet vil Venstre genindføre optjeningsprincipper på børnecheck og folkepension for flygtninge, så flygtninge ikke stilles bedre end danskere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For det tredje vil Venstre afskaffe muligheden for at flygtninge kan opnå permanent ophold uden at kunne tale dansk og er i arbejde.

Otte konkrete punkter

Venstre-udspillet indeholder foruden straksopbremsningen syv konkrete udlændingestramninger:

  • Stram asylpraksis. Sammen med den rekordhøje tilstrømning af asylansøgere er andelen af asylansøgere, der ender med at få asyl, steget kraftigt, skriver Venstre i udspillet. I 2011 fik 33 procent asyl. I 2015 har foreløbigt 90 procent fået asyl, skriver Venstre, der også noterer, at det er markant over den gennemsnitlige anerkendelsesprocent på 45 i EU, skriver Venstre.
  • Ny sammensætning af Flygtningenævnet. Venstre foreslår, at sammensætningen af Flygtningenævnet ændres, herunder at Dansk Flygtningehjælp ikke længere udpeger medlemmer.
  • Flygtninge har ret til beskyttelse – ikke kontanthjælp. Venstre vil indføre en ny integrationsydelse, der starter på SU-niveau, genindføre optjeningsprincippet på børnechecken og folkepension for flygtninge og afskaffe asylansøgeres mulighed for at bo og arbejde uden for centrene.
  • Intet permanent ophold til flygtninge, der ikke arbejder og taler dansk. Venstre vil afskaffe lempelsen, så flygtninge kun kan opnå permanent ophold, hvis de arbejder, taler dansk og er reelt integrerede i det danske samfund.
  • Hjælp i nærområder. Venstre vil målrette en større del af udviklingsbistanden til hjælp i nærområderne, hvor vi kan hjælpe mange gange flere, end vi kan herhjemme.
  • Større diplomatisk fokus på hjemsendelse. Danmark har store problemer med at hjemsende afviste asylansøgere. Der bør derfor oprettes særlige omrejsende udlændingeattacheer, som skal have til opgave i at forhandle hjemsendelsesaftaler på plads og koordinere den indsats, der foregår på ambassaderne i forhold til en mere effektiv udsendelse, skriver Venstre.
  • Ændring af fremtidens asyl og udlændingepolitik. En ny Venstre-ledet regering vil søge at ændre internationale forpligtelser, hvis de ikke længere er tidssvarende for at sikre tilstrækkelig handlefrihed til at føre en effektiv asylpolitik, skriver Venstre.

LÆS VENSTRES UDSPILAsylreform - styr på tilstrømningen (eksternt link)

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden