Foto: FINN FRANDSEN (Arkiv)
Uddannelse

Universitet betalte for rejser, middage og møbler

Københavns Universitet stod selv for udbetalingerne ved Milena Penkowas misbrug af fondsmidler. Det koster universitetet 1,7 mio. kr.

Uddannelse

Københavns Universitet har måttet tage 1,7 millioner kroner fra kontoen med penge til forskning for at kunne dække det misbrug af fondsmidler, som den højprofilerede hjerneforsker Milena Penkowa stod for gennem knap fem år.

Misbruget skete, da hjerneforskeren brugte 2 millioner kroner fra den almene fond IMK til udgifter, som fondens penge ikke måtte bruges til.

Penkowa brugte således over en halv million kroner på rejser, repræsentation og middage. Hun købte møbler og inventar til laboratorier og brugte 367.000 kroner på computere og it-udstyr. 276.000 kroner blev brugt på advokater, som skulle forsvare hende mod den gentagne kritik for videnskabelig uredelighed.

LÆS OGSÅ Alt sammen blev betalt af Københavns Universitet. Hverken de økonomimedarbejdere, som sad tæt på Penkowa, regnskabsmedarbejderne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som kunne følge forbruget på deres computere, eller regnskabsmedarbejderne i Nørregade lagde mærke til, at det massive forbrug var i strid med fondsbevillingen. Og da det hele blev opdaget i november sidste år, efter at Milena Penkowa havde været suspenderet i otte måneder, var det kun regningerne på i alt 276.000 kroner til advokater, som universitetet bad Penkowa om at betale tilbage. Resten – cirka 1,7 millioner kroner – har universitetet hentet på kontoen til uforudsete udgifter til forskning. Hvorfor krævede universitetet ikke en større tilbagebetaling? »Det var en del af forhandlingen med Milena Penkowa, og den kan jeg ikke udtale mig om«, siger fakultetsdirektør Arnold Boon, der har kontor på Panum Instituttet. Men i denne sag var det ledelsen i Nørregade, hvor rektor Ralf Hemmingsen holder til, som gennemførte forhandlingen. Og herfra har chefkonsulent Dorrit Wivel forklaret i et brev til Politiken, at »de fleste af de afholdte udgifter havde været forskningsrelaterede«. Klar bevilling

Det var i juni 2005, at IMK Almene Fond besluttede at give 5,6 millioner kroner til Milena Penkowas forskningsprojekt, hvor hun ville undersøge, om stoffet metallothionein kunne bruges til behandling af alvorlige sygdomme som Alzheimers, Parkinsons syge, epilepsi, blodpropper i hjernen, depression og skizofreni.

Fonden understregede, at de 5,6 millioner kroner skulle bruges til formål, der var beskrevet i detaljer, nemlig indkøb af forsøgsdyr og dyre præparater og kemiske stoffer. Løn, kontorhold, computere, rejseudgifter måtte pengene ikke bruges til. Men det blev de. En million blev brugt til lønninger. Over en halv million blev brugt til rejser for Milena Penkowa og hendes lille hold af studerende og til repræsentation og middage i byen. Godt 72.000 kroner blev brugt på møbler og inventar. Og 367.000 kroner brugte Penkowas lille enhed på it og kontormaskiner.



LÆS OGSÅ Det viser et regnskab, som Politiken har modtaget fra Københavns Universitet. Chefkonsulent Dorrit Wivel fra rektorsekretariatet skriver i sine bemærkninger til regnskabet, at rejseudgifterne ikke er »ekstraordinært store«, og hverken rejser eller repræsentationsudgifter har »givet anledning til nærmere undersøgelser«. Arnold Boon mener også, at Penkowas udgifter til it, møbler og inventar har været på et rimeligt niveau. »Umiddelbart ja, men der er jo en undersøgelse af sagen i gang, der kan stille det i et andet lys«, siger han. Men når det nu var universitetet, der udbetalte pengene, og I kunne se forbruget i økonomisystemet, hvorfor opdagede I så ikke, at der blev brugt flere millioner kroner til udgifter, som pengene fra IMK Fonden ikke måtte bruges til?»Fokus er på, at der i et projekt ikke bruges flere penge end bevilget. Vi har hidtil ikke lavet en indholdsmæssig kontrol, da de fleste bevillinger ikke specificerer, hvordan pengene skal bruges. Vi har 1.500 projekter, og vi har ikke tidligere oplevet denne type problemer. Det er forskeren, der er ansvarlig for, at bevillingen bruges til det, den skal«, siger Arnold Boon.









Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men vi strammer nu op på procedurerne, så man for eksempel automatisk fanger det, og der kommer en advarsel, hvis der udbetales løn fra et projekt, hvor der ikke må udbetales løn«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce