Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Vandret UNDERVISNING. Eleverne Tobias, Lasse og Leo fra 4.d på Brønshøj Skole i København er trætte i sidste skoletime kl. 14.30. Men det er ikke kun derfor, de ligger ned. De har matematik og er i gang med at måle areal af en presenning.
Foto: Jacob Ehrbahn

Vandret UNDERVISNING. Eleverne Tobias, Lasse og Leo fra 4.d på Brønshøj Skole i København er trætte i sidste skoletime kl. 14.30. Men det er ikke kun derfor, de ligger ned. De har matematik og er i gang med at måle areal af en presenning.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

8 ud af 10 elever synes, at deres skoledage er for lange

82 procent af eleverne i folkeskolen synes, at deres dage er alt for lange. Elever og forældre savner variation i undervisningen. Minister er klar med flere penge og ny lov.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elevernes dom over folkeskolereformen, der trådte i kraft for godt to år siden, er hård. Hele 82 procent af eleverne oplever, at skoledagen er ’lidt for lang’ eller ’alt for lang’. Det er næsten en fordobling i forhold til 2014.

Det viser en endnu ikke offentliggjort rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som godt 21.000 elever fra 4., 6., 8. og 9. klassetrin fordelt på 137 skoler har deltaget i i foråret. Rapporten er en del af en omfattende evaluering af folkeskolereformen, som Børne- og Undervisningsministeriet har bestilt, og som Politiken er kommet i besiddelse af.

Den største ændring er i andelen af elever, der synes, at skoledagen er 'alt for lang'. I 2014 svarede 16,6 pct. af elever, at skoledagen var 'alt for lang', og i 2016 var andelen 43,5 pct. Det vil sige en forskel på 26,9 procentpoint over to år.

En af intentionerne med reformen var, at den længere skoledag skulle være mere varieret end før reformen, men her kommer mange skoler til kort, siger Jens Vase, der er formand for Danske Skoleelever. Han kalder tallene for »skræmmende«.

»Det nytter ikke noget, at 82 procent er så utilfredse med skoledagens længde. Den spændende og varierede skoledag er ikke landet endnu, så vi er i en situation, hvor vi i stedet for at have en kort, kedelig skoledag har fået en lang, kedelig skoledag«, siger han.

Den spændende og varierede skoledag er ikke landet endnu, så vi er i en situation, hvor vi i stedet for at have en kort, kedelig skoledag har fået en lang, kedelig skoledag

På Brønshøj Skole kender 4.d alt til lange skoledage. De er i gang med dagens sidste time, og klokken er omkring 14.30. Sofie Sederberg og hendes klassekammerater ligger på en presenning i idrætshallen, hvor de er ved at lære om arealer i matematik. Eleverne skal regne ud, hvor stort det areal, de ligger på, er. Men kammeraterne mister hele tiden koncentrationen. De begynder i stedet at danse til musik. En dreng ruller formålsløst sit målebånd ud. »Vi er rigtigt trætte nu, for vi har været i skole i lang tid«, siger Sofie Sederberg. Kammeraterne nikker. Tre dage om ugen har de fri klokken 15.

I SFI-rapporten peger 94 procent af eleverne samtidig på, at det står sløjt til med ’eksterne aktiviteter’ som undervisning i naturen eller i den lokale sportsklub eller besøg udefra af for eksempel en politibetjent. Til gengæld svarer 71 procent af eleverne, at de trives godt med at gå i skole – tallet er dog faldet med tre procentpoint siden 2014 – og andelen af lærere, der får motion og bevægelse ind i undervisningen mindst en gang om ugen, er steget fra 58 til 72 procent.

Væk fra skolen

Alligevel ser også Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre, med stor bekymring på, at 82 procent af eleverne finder skoledagen for lang.

»Så er der jo noget galt med den skoledag. Vi skal ikke gøre dagene kortere, men de skal gøres mere spændende. Eleverne skal mere væk fra skolen, det er virkelig der, der skal sættes ind«, siger hun og peger yderligere på det problematiske i, at mange skoler ikke overholder intentionen i reformen, om at de mindste skal have fri klokken 14, mellemtrinnet 14.30 og udskolingen klokken 15.

Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, ser ingen grund til at slå alarm.

»Hvis man spørger børn, om skoledagen er for lang, vil de sige, at det er den. Vi kan konstatere, at eleverne trives med at gå i folkeskole, og det er det vigtigste for os, for så lærer de også noget«, siger Hjortdal.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men høj trivsel kan ikke stå alene og er ikke en garanti for, at man lærer noget, understreger Noemi Katznelson, der er forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet i København. Hun ser elevernes svar som udtryk for, at de ikke får nok ud af den tid, som de bruger i skolen, og at de ikke »flytter sig i bred faglig forstand«.

»Så bliver de ikke motiveret, og det er et kæmpe problem. Det er afgørende vigtigt, at eleverne har lyst til at lære noget og kan se en mening med undervisningen og reformen. Kan de ikke det, får det betydning i overgangen til ungdomsuddannelserne. Vi kan proppe uddannelse ned i halsen på dem, men resultatet bliver ikke godt, hvis motivationen mangler«.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) synes, at resultatet er problematisk. Hun peger på, at hun blandt andet netop har sendt et lovforslag i høring, der betyder, at skolebestyrelserne fremover skal godkende skoleskemaerne Og snart kan kommunerne søge om at få del i en pulje penge til at lave ’åben skole’ for.

»Både på pengefronten og lovgivningsmæssigt tager vi nogle initiativer. Nogle skoler gør det rigtig godt og har ikke behov for hjælp eller penge. Andre skoler er ikke er kommet godt i gang og skal hjælpes«, siger ministeren.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden