Først i går fik 1.t på Helsingør Gymnasium beskeden om, at de ikke vil få karakterer i de næste to år. Melanie, Mathilde og Sofia er overraskede og skeptiske, mens Marius og Lennart jubler.
Foto: Martin Lehmann

Først i går fik 1.t på Helsingør Gymnasium beskeden om, at de ikke vil få karakterer i de næste to år. Melanie, Mathilde og Sofia er overraskede og skeptiske, mens Marius og Lennart jubler.

Uddannelse

Spritnye gymnasieelever tager hul på et år uden karakterer

Nul karakterer kan gøre eleverne dygtigere, men de risikerer også at blive efterladt i et tomrum, vurderer ekspert. På Helsingør Gymnasium er eleverne kede af det eller lettede.

Uddannelse

Det summede i klassens kroge. Af forventning. Og forvirring.

»Men jeg forstår bare ikke, hvorfor vi ikke kan få begge dele. Både kommentarer og en karakter«, spurgte en af pigerne i klassen.

Dansklærer Anne Bojsen cirkulerede rundt mellem de små grupper af elever.

»For så går projektet jo helt tabt, og karakteren kommer til at fylde det hele«, svarede hun.

Den spritnye 1.g-klasse på Helsingør Gymnasium havde første skoledag i går, hvor de fik beskeden om, at de ikke kommer til at få hverken standpunktskarakterer eller karakterer for danskstile, matematikopgaver eller andre afleveringer i det første år af deres gymnasietid.

To års karakterpres er taget af mine skuldre

Klassen er 1 af flere klasser på i alt 15 gymnasier landet over, som er blevet udvalgt af Undervisningsministeriet til at være en del af en forsøgsordning om karakterfrihed.

Forsøget går ud på, at karaktererne skal byttes ud med grundig feedback og evaluering i hele 1.g, og at eleverne kun i slutningen af skoleåret skal have årskarakterer og eksamenskarakterer i de fag, de skal afslutte. I 2.g skal eleverne igen have karakterer.

Helsingør Gymnasium har tilsluttet sig forsøget for at undersøge, om det er muligt at skabe et nyt læringsmønster blandt eleverne.

»Vi vil meget gerne være med til at finde ud af, om karakterer giver et forkert fokus på tal frem for læring for eleverne. Min påstand vil være, at hvis man kan skabe et større fokus på selve indlæringen, vil eleverne kunne klare sig endnu bedre«, siger rektor Sune Bek.

De tør vove pelsen mere

Der er endnu ingen konkrete undersøgelser, der viser, om eleverne rent faktisk bliver dygtigere af, at det første år eller to er karakterfrit. Men ifølge lektor Arnt Louw, der forsker i bedømmelsesformer og læring ved Aalborg Universitet, er det meget sandsynligt, at det både vil gøre dem dygtigere og samtidig gavne deres måde at lære på på sigt.

»Det kan give eleverne et frirum til at gå efter at forstå indholdet. Hvor det ikke kun handler om at fremstå klog for at få gode karakterer, men i stedet at få spurgt ind til det, man ikke ved, og så rent faktisk blive klogere«, siger Arnt Louw.

I forbindelse med hans forskning har flere elever fortalt, at de googler svarene i undervisningen og efterfølgende rækker hånden op og giver svarene, uden at de egentlig »fatter en bjælde af, hvad der foregår«. Simpelthen med det formål at give læreren et godt indtryk for at få en god karakter.

De elever, der begynder i gymnasiet uden karakterer, kan derfor udvikle nogle bedre læringsstrategier, som de kan få glæde af i den efterfølgende gymnasietid, forklarer han.

Tidligere forsøg med karakterfrihed har ifølge Arnt Louw også vist, at eleverne tør kaste sig mere ind i undervisningen og deltage mere, når der ikke er karakterer i vente. For fokus på karaterer har ofte den effekt, at eleverne ikke tør spørge til det, de ikke forstår, af frygt for at virke dumme.

»Jeg siger ikke, at karakterer er det onde, men når det store fokus på karakterer kommer til at betyde, at eleverne ikke træner hjernen, fordi de ikke tør vove pelsen og stille spørgsmål i undervisningen, bliver det farligt«, siger han.

Han mener, at der er et stort potentiale i forsøget, men der er dog én udfordring: Mange af eleverne vil faktisk gerne have karakterer. Derfor er det meget sandsynligt, at nogle af dem begynder at omsætte den blødere feedback til et tal og glemme at lytte ordentligt til de tilbagemeldinger, læreren giver.

»Udfordringen er, at eleverne kan føle, at de bliver efterladt i et vakuum, fordi vi jo stadigvæk har et system, der er karakterbaseret, og hvor adgangsbilletten til det videregående system er karakterer. Hvis behovet for at finde ud af, hvor man ligger henne på karakterskalaen, larmer for meget i hovederne på eleverne, når de ikke får nogen karakterer, kan det vakuum blive så stort, at de måske ikke udnytter de potentialer, der er i et karakterfrit læringsrum«, siger Arnt Louw.

Der ligger derfor en »stor læreropgave« i at få sat en god ramme fra begyndelsen, hvor det bliver tydeligt kommunikeret til eleverne, at de skal huske fordelene ved ikke at få karakterer. Og lytte til feedbacken i stedet for at forsøge at læse et tal ud af den, uddyber han.

Feedback skal gentænkes

Nogenlunde det samme gør en evalueringsrapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) opmærksom på.

På baggrund af tidligere forsøg med karakterfrihed og arbejdet med mere og anderledes feedback har EVA undersøgt, hvilke erfaringer gymnasierne har med såkaldt formativ feedback. Altså feedback, hvor læreren ikke blot evaluerer en aflevering eller en fremlæggelse, men også giver råd til, hvad der kan gøres bedre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En af konklusionerne i rapporten er, at nogle elever har en tendens til at se feedback som en bedømmelse frem for som et læringsredskab, og at nogle »slet ikke tager feedbacken til sig«.

»At fjerne karakterer hjælper ikke i sig selv elevernes læring på vej. Det centrale er at gentænke den feedback, eleverne får«, lyder det i rapporten.

Ifølge EVA er der rum for et større miks af skriftlig og mundtlig feedback, ligesom der er »brug for«, at feedback bliver en mere integreret del af undervisningen.

»Jeg er egentlig ret ked af det«

Odder Gymnasium er et af de gymnasier, der tidligere har prøvet kræfter med karakterfrihed. Herfra lød det, at elevernes karaktersnit i mundtlig matematik endte med at være højere end landsgennemsnittets.

Også Øregård Gymnasium i Hellerup har haft gode erfaringer med karakterfrihed, og her har man nu bredt det ud, så ingen gymnasieelever får karakterer det første halve år af 1.g.

Selv om flere elever måske kunne tænke sig at få karakterer, er formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Jens Philip Yazdani, »rigtig glad« for forsøget. Men han er godt klar over, at det kræver en kulturændring.

»Eleverne har gennem folkeskolen været vant til, at målet var at få karakterer. Altså en ydre motivation. Vi tror, det er rigtig vigtigt at få brudt med den ydre motivation, så eleverne i stedet kan lære at arbejde ud fra en indre motivation. En indre nysgerrighed og en indre lyst til at lære«, siger Jens Philip Yazdani.

På Helsingør Gymnasium kan rektor Sune Bek »sagtens forestille« sig, at nogle elever ikke ønsker at bytte karaktererne ud med feedback. Men hvad har de tænkt sig at gøre for at motivere de elever, der ellers normalt motiveres af karakterer?

»Jeg tror, at de automatisk vil blive motiveret, i og med at vi kan få vist dem, hvordan de ved hjælp af det her kan få nogle endnu bedre karakterer på sigt. Der har vi en kommunikationsopgave fra starten«, lyder hans svar.

Dansklærer Anne Bojsens opfattelse her på første skoledag er, at godt halvdelen af eleverne i 1.t er med på forsøget. Men resten af klassen er trætte af at skulle undvære karaktererne. Især pigerne. En af dem er 17-årige Melanie Chire:

»Jeg er egentlig ret ked af det. Jeg er især bekymret for, om man kommer til at miste overblikket over, hvor man ligger henne«, forklarer hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hendes jævnaldrende klassekammerat Mathilde Holm-Nielsen er enig. Hun overvejer endda at skifte klasse efter de tre måneders grundforløb for at komme tilbage til karakterskalaen.

Marius Aggerholm har det »lige modsat«, siger han begejstret:

»Karakterpresset er taget af mine skuldre«.

I en tidligere version fremgik det, at eleverne ikke vil få karakterer i de første to år af gymnasiet. Det gælder kun det første år, hvorfor det er rettet i artiklen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce