Dansk Center for Undervisningsmiljø har udgivet en ny rapport, der viser, at mange elever i folkeskolen ikke trives.
Foto: Janus Engel (arkiv)

Dansk Center for Undervisningsmiljø har udgivet en ny rapport, der viser, at mange elever i folkeskolen ikke trives.

Uddannelse

25.000 elever er i akut risiko for at blive tabt på gulvet

Ny undersøgelse viser, at et stort mindretal mistrives i folkeskolen. Eksperter vil styrke læreres uddannelse.

Uddannelse

Hele 25.000 elever i 4.-9. klasse i den danske folkeskole er i akut risiko for at blive tabt på gulvet. De oplever dagligt, at de er sat uden for det gode selskab.

De føler sig hverken hjemme i timerne, i frikvartererne, til festerne eller på skolen som sådan. De mistrives og bliver syge, fordi de hverken føler et fællesskab med klassekammeraterne eller med lærerne. Og når eleverne ikke trives, er chancen for, at de får et fagligt udbytte af undervisningen, stort set lig nul.

Det er en af konklusionerne på den rapport om elevernes fællesskab og trivsel i skolen, som Dansk Center for Undervisningsmiljø offentliggør i dag.

»Denne gruppe elever er virkelig hårdt ramt. De er næsten sikre på at tage skade af det, hvis ikke der bliver grebet ind. Forestil dig, at man kan forudsige 25.000 trafikuheld, men ingen gør noget. Dette bør virkelig være en øjenåbner for de ansvarlige«, siger professor Hans Henrik Knoop fra DPU, Aarhus Universitet.

Han er en af forskerne bag den nye rapport, der er udarbejdet på baggrund af tal fra Den Nationale Trivselsmåling i 2016, og som denne gang fokuserer på den fællesskabsfølelse, som er så afgørende for elevernes sociale og faglige trivsel. 25.000 svarer til ca. 8 procent af 4.-9.-klasserne.

Hvis ikke du har ret meget succes i skolen, vil du også kun have lav tillid til, at du kan klare mange af de andre ting, du møder i livet

Rapporten konkluderer dog også, at langt hovedparten af skolens elever – heldigvis – trives rigtig godt. De oplever, at skolen tilbyder et stærkt fællesskab, især når det gælder deres klassekammerater: Her beskriver 8 ud af 10 elever deres medelever som ’venlige og hjælpsomme’, mens 75 pct. svarer, at ’andre elever accepterer mig, som jeg er’. Dette er også i international sammenhæng ganske høje tal.

»Så det er på mange måder en opløftende undersøgelse, men vi har at gøre med et stort mindretal af eleverne, som vi er nødt til at holde fokus på. Alle elever er afhængige af at have løbende succesoplevelser i undervisningen. For hvis ikke du har ret meget succes i skolen, vil du også kun have lav tillid til, at du kan klare mange af de andre ting, du møder i livet«, siger Hans Henrik Knoop.

Han peger på, at man netop kan bruge rapportens udpegning af, hvad skolen gør rigtigt for det store brede flertal, når man skal hjælpe de udsatte elever. Det handler især om at styrke lærernes evne til at knytte tættere bånd til eleverne – både socialt og fagligt.

Men også når det gælder flertallet, viser rapporten, at der er behov for at styrke lærernes såkaldte relationskompetence, altså deres evne til at skabe god stemning og øge elevernes læringslyst. F.eks. er det kun 43 pct. af eleverne, der mener, at undervisningen giver dem lyst til at lære.

»Rapporten understreger, at lærernes evne til og muligheder for at skabe både social og faglig trivsel bør styrkes. Det gælder både i skolen og på læreruddannelsen«, siger forsknings- og udviklingschef på professionshøjskolen VIA University College Andreas Rasch-Christensen.

I Kommunernes Landsforening vil man gerne se nærmere på, om man i dag bruger de statslige efteruddannelsesmidler på den rigtige måde. Tidligere på sommeren konkluderede en Kora-rapport, at de mange efteruddannelsesmillioner, man i de senere år har brugt på at linjefagsuddanne flere lærere – for at styrke fagligheden – ikke har haft den forventede effekt.

»Vi er nødt til hele tiden at se på, om de ansatte i skolen har de kompetencer, der skal til. At man får nogle voksne, som er stærke til relationskompetence, er ét greb ind i lige præcis dette arbejde. Kommunerne er opmærksomme på det, men de og professionshøjskolerne kan gøre endnu mere den vej«, siger kontorchef i KL’s kontor for Børn og Folkeskole Peter Pannula Toft.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, er helt enig i, at der er behov for at styrke lærernes relationskompetence.

»At der er 25.000 elever, der lider, skal vi tage alvorligt. Men som skole er vi også nødt til at komme ind under tallene og se på, hvorfor børnene ikke føler sig som en del af fællesskabet«, siger han og henviser til, at der kan ligge mange årsager bag elevernes manglende skoletilhør.

Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, advarer mod at proppe mere indhold ind i læreruddannelsen. Han ser gerne, at uddannelsen bliver 5-årig, men det er ikke kun uddannelse, der kan redde dagen for de elever, der har allermest brug for det: »Det handler også om, at lærerne har fået meget mindre tid til at tage hånd om denne gruppe elever. Netop over for dem er det nødvendigt, at lærerne får den tid, der skal til«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden