Styrelsen for IT og Læring (STIL) har hidtil nægtet forældre at få slettet data om skolebørns trivsel, som er blevet indsamlet på vildledende vis i de nationale trivselsmålinger 2015-2017.
I de tre års dataindsamlinger i folkeskolen er forældre og elever blevet informeret om, at trivselsmålingen var anonym, men som Politiken har afdækket, bliver data i realiteten gemt på ubestemt tid sammen med barnets cpr-nummer.



























