Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mikkel Berg Pedersen/FREELANCE
Foto: Mikkel Berg Pedersen/FREELANCE
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Især jyder foretrækker 10. klasse væk fra mor og far

På 10 år er interessen for efterskoler steget markant over hele landet. Især unge fra landdistrikterne tiltrækkes af fællesskabet med andre unge, mens københavnere og sjællændere ikke har samme tradition for at tage på efterskole.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når unge er færdige med folkeskolen, vælger flere og flere at tage på efterskole. Godt halvdelen af eleverne, der netop har afsluttet 10. klasse, gik på efterskole, mens kun hver fjerde tog 10. klasse i folkeskolen.

Efterskolerne er blevet markant mere populære siden 2008, hvor under halvdelen af danske unge valgte efterskolen, viser tal fra Danmarks Statistik.

Og det er især unge jyder og fynboer, der vælger skolen væk fra mor og far.

I Vestjylland er det mere end 2 af 3 af de elever, der går i 10. klasse, som tager på efterskole. I Østjylland gælder det for 58 procent, og i Sydjylland og Fyn er det også mere end halvdelen, der vælger 10. klasse på efterskole.

Mindre populært er det øst for Storebælt. Her vælger mindre end halvdelen af unge københavnere, der tager 10. klasse at tage på efterskole. Det samme gør sig gældende for Nordsjælland og Vest- og Sydsjælland.

En del af forklaringen på unge jyder og fynboers tilstrømning til efterskolerne er ifølge Tilde Mette Juul, der er ph.d. ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, at unge fra mindre byer i højere grad søger en ungdomskultur og derfor vælger efterskolen.

»Hvis man bor i en lille flække, er der ikke samme muligheder for unge, som der er i storbyerne, for at indgå i et fællesskab med andre unge. Så man søger det måske mere. København har mange flere tilbud til unge, som efterskolerne er i konkurrence med«, siger Tilde Mette Juul.

Tanken var, at de unge mennesker skulle dannes for livet

1 år giver 7 år

Ungdomsforskeren peger også på, at den stærke positive fortælling om efterskolen er mere udbredt i Jylland og på Fyn, blandt andet mantraet, at efterskolen på 1 år giver 7 år på udviklingsfronten.

»Og den fortælling bliver selvfølgelig mere udbredt, når der er flere, der allerede har været på efterskole«, siger Tilde Mette Juul.

Vicedirektør i Efterskoleforeningen Anette Ingemansen er enig i, at der geografisk set har været forskel på, hvem der er taget på efterskole.

Hvor det generelt i Jylland historisk har været »almindelige, velfungerende unge mennesker«, der tager på efterskole, har der især på Sjælland tidligere hersket en idé om, at unge, der tager på efterskole, har haft nogle problemer derhjemme eller i skolen.

»Og den fortælling lever til dels stadig derude. Nå, skal du på efterskole, jamen, hvad er problemet? Men billedet er vendt markant de sidste 10 år. Det er generelt set blevet en god fortælling«, siger Anette Ingemansen.

Hun lægger også vægt på, at valget af efterskole hænger sammen med traditioner i familien. Og at der i Jylland er en særlig efterskoletradition, for det var her, de første efterskoler blev etableret.

Artiklen fortsætter under grafikken

De danske skoler ved Kongeåen

Efter krigen i 1864 mistede Danmark meget land, og da grænsen blev trukket op til Kongeåen, måtte danskere, der kom til at bo på den tyske side af grænsen, ikke længere lære deres børn dansk sprog og historie.

Efterskolerne opstod derfor som skoler på nordsiden af den dansk-tyske grænse, fortæller professor og kulturforsker ved Syddansk Universitet Johs. Nørregaard-Frandsen, der også er medforfatter til bogen ’Mere end en skole – de danske efterskolers historie’.

»Der bygges til at starte med ti skoler, hvor de dansksindede på den tyske side kunne drage over og gå i dansk skole. Men det blev for besværligt for dem at krydse åen. Og nu bliver det rigtig interessant: For efter det lavede man dem til kostskoler«, siger han.

På det tidspunkt varede et ophold typisk 5 måneder, og der var ikke tale om eksamener:

»Tanken var, at de unge mennesker skulle dannes for livet, og forstanderne var typisk folk, der var gode til at holde foredrag og fortælle historier. De førte de unge ind i den nationale historie og ind i et dannelsesperspektiv«.

Skolerne spredte sig til resten af Jylland, Fyn og også til Vestsjælland. Mange af landbefolkningens børn blev sendt af sted. Tidligere gik børn ud af skolen efter 7. klasse for at arbejde, men efter et par år begyndte unge fra landområderne typisk på ungdomshøjskolerne, der i dag kaldes efterskoler. Ikke for at blive uddannet. Men for at blive dannede.

Først med folkeskoleloven 1975 med kravet om en 9-årig grundskole bliver efterskolen eksamensgivende.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Mange beklagede dengang, at efterskolen var død. Grundtvig og Kold ville vende sig 77 gange i graven, hvis de vidste, at der i dag var nogen, der tog en Pisa-test alvorlig«, siger Johs. Nørregaard-Frandsen.

Det kan ses som en modreaktion på den førte uddannelsespolitik, hvor unge skal hurtigt igennem uddannelsessystemet

Mere populært i storbyerne

Set over hele landet er 10. klasse på efterskole blevet mere populært gennem de seneste 10 år. Især har unge – og deres forældre – fra København og Østjylland fået øjnene op for efterskolen i den periode.

Tilde Mette Juul vurderer, at det er blevet mere ’hipt’ at komme på efterskole.

Især blandt middelklassen og den kreative klasse er det blevet mere udbredt, fordi de gerne vil give deres børn personlig og social dannelse:

»Det kan ses som en modreaktion på den førte uddannelsespolitik, hvor unge skal hurtigt igennem uddannelsessystemet, og hvor der lægges vægt på en mere snæver faglig dannelse.

Det er jo folk, der har råd til det, der kan sende deres børn på efterskole

Middelklassen lytter også til nogle andre idealer, og de anser mere bløde værdier og fællesskabet som noget godt for deres børn«.

Efterskoler kan koste op til 80.000 kroner om året, og ungdomsforsker Tilde Mette Juul mener, at årsagen til, at københavnske børn i højere grad kommer af sted, er, at netop middelklassen har fået øjnene op for det.

»Det er jo folk, der har råd til det, der kan sende deres børn på efterskole. Selvfølgelig er der støttemuligheder, men det er en stor udgift at have barn på efterskole«, siger hun, men lægger vægt på, at det dog ikke kun er middelklassen, der sender deres børn på efterskole.

Forældrene kan se, at der ligger et højere pres på de unge i det videre uddannelsessystem

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Højere pres i uddannelsessystemet

Efterskoleforeningen har også set en drastisk udvikling i unges interesse i at gå på efterskole.

»Jeg tror, det hænger sammen med, at forældrene kan se, at der ligger et højere pres på de unge i det videre uddannelsessystem, og at børnene har brug for et år, hvor de kan mødes i et interessefællesskab med andre unge, og hvor de kan udvikle sig personligt og socialt«, siger Anette Ingemansen.

Oure Efterskoler oplever også stor interesse. Ifølge sportslig koordinator på skolen Klavs Klavsen kommer der 2.500 mennesker på besøg til Efterskolernes Dag, og han har ofte rundvisninger.

»Jeg tror, det er populært, fordi det for mange unge bliver et fordybelsesår at tage på efterskole, hvor man kan få lov til at dyrke sport og gøre sig parat til sin videre uddannelse. Og fordi de unge mennesker tænker, at så kan jeg lige bruge et år på at modnes mere«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden