Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Therese Jægtvik
Foto: Therese Jægtvik

Reportage fravær i gymnasiet.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rørende enige rektorer ser stort på ny fraværsbekendtgørelse: »At man straks ved undervisningens begyndelse skal føre fravær, er ren stalinisme«

I protest lader flere gymnasierektorer det være op til den enkelte lærer at fortolke ministeriets nye fraværsregler. Undervisningsministeren kalder det lovbrud.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis en gymnasieelev ankommer, et minut efter at lektionen er begyndt, bliver de registreret som fraværende. Det dikterer Undervisningsministeriets nye fraværsregler. Alligevel lader flere rektorer det være op til den enkelte lærer at vurdere, om en elev skal registres som fraværende, hvis for eksempel toget er fem minutter forsinket. Det svarer 13 ud af 14 gymnasierektorer fordelt ud over hele landet, som Politiken har ringet til.

Det sker i protest mod den nye fraværsbekendtgørelse, der trådte i kraft 22. oktober i år.

»At man straks ved undervisningens begyndelse skal føre fravær, er ren stalinisme«.

»Vi har mange elever, der bruger tid på transport, og det betyder, at nogle kan komme for sent, og her bliver lærerne nødt til at være fleksible, for det hjælper ikke at give dem fravær, hvis bussen er forsinket«, sådan lyder forklaringen fra 2 ud af de 13 anonyme rektorer, der alle er helt på linje.

I den nye bekendtgørelse står der blandt andet, at en elev registreres som 100 procent fraværende straks ved timens begyndelse, uanset om eleven kommer løbende to minutter forsinket på grund af et aflyst tog, eller om de kommer dalrende med søvn i øjnene en halv time inde i undervisningen.

Siden bekendtgørelsen trådte i kraft, har den høstet massiv kritik fra både rektorer, lærere og elever.

Den gamle bekendtgørelse tillod hvert enkelt gymnasium at fastsætte egne fraværsregler, og det fungerede glimrende, siger formanden for Danske Gymnasier, der er kalder bekendtgørelsen unødvendig.

»Det er en unødvendig detailregulering og bureaukratisering, men det er meget vigtig for mig at sige, at vi naturligvis følger bekendtgørelsen«, svarer formand Birgitte Vedersø på spørgsmålet, om hun kan genkende det billede, som rundringningen til rektorerne tegner.

Selv om Politikens rundringning viser, at flere gymnasier løser mange af kritikpunkter ved at tage bekendtgørelsen i egen hånd, opfordrer både lærere og elever ministeren til at trække bekendtgørelsen tilbage.

»Det er et tegn på, at der er en utilfredshed med loven, så man tager lovgivningen i egen hånd, når de går ud og siger, at de vil lade det være op til lærernes fortolkning. Det er et klart bevis på, at der er et problem med lovgivningen, og at den skal afskaffes«, siger Malte Sauerland-Paulsen, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at de 13 gymnasier er på kant med loven.

»Gymnasierne skal følge fraværsreglerne, som de står i bekendtgørelserne, og de er ret klare: Hvis en elev kommer for sent til en time, får eleven fravær for den time. Formålet med de nye regler er dels at nedbringe fraværet, der generelt ligger for højt, dels at skabe gennemsigtighed om fraværet på de enkelte gymnasier og gøre det muligt at sammenligne på tværs. Det er ikke muligt i dag, fordi fraværet registreres forskelligt fra gymnasium til gymnasium«, siger hun i et skriftligt svar til Politiken.


Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden