0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Få elever underpræsterer i Danmark, der er EU’s uddannelsesduks

Danske elever ligger væsentligt under EU-gennemsnittet, når antallet af lavt præsterende elever opgøres.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den danske folkeskole er konstant udsat for kritik. Men blandt 28 EU-lande og yderligere 5 lande indtager Danmark en solid 4.-plads, når det gælder afgangselevers evner inden for læsning, matematik og naturfag. Det viser Europa-Kommissionens årlige tilstandsrapport om uddannelse, der blandt andet bygger på testresultater fra Pisa og Eurostat.

»Det danske uddannelsessystem er på en række centrale punkter bedre end gennemsnittet af EU-lande og, kunne man sige, bedre end sit rygte«, siger professor Lars Qvortrup, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet: »Der har bredt sig en uddannelsespessimisme i Danmark, som ikke er velbegrundet«.

I EU-rapporten overgås Danmark kun af Estland, Finland og Irland.

Når det gælder andelen af lavt præsterende elever, ligger vi godt under EU-gennemsnittet med kun 8 procent, der kæmper med evnerne i både læsning, matematik og naturfag. 15 procent har vanskeligt ved at læse, 13,6 procent har svært ved matematik, og 15,9 procent har problemer med naturfag. Det er en forbedring siden 2014.

Den gode placering går igen i stort set alle rapportens parametre, der også måler og vejer resten af uddannelsessystemet.

Trods den ofte kritiske debat om skolen er heller ikke Danmarks Lærerforening overrasket over den gode placering.

»Der har været en uheldig tendens til, at man hele tiden har skulle fortælle, at den danske folkeskole underpræsterede«, siger formand Anders Bondo Christensen: »Der har floreret historier om, at 20 procent af eleverne har så dårlige kundskaber, at de ikke kan tage en ungdomsuddannelse, og det er notorisk forkert. Når man tager fat i de 20 procent, er langt de fleste i gang med en ungdomsuddannelse 5 år efter«.

EU: Skolen er reformtræt

Europa-Kommissionens tilstandsrapport peger på, at det danske skolesystem ikke er fejlfrit. Især unge med indvandrerbaggrund halter alvorligt bagefter. Rapporten viser, hvordan tosprogede elever både har vanskeligt ved at få adgang til en ungdomsuddannelse og har langt større sandsynlighed for at opnå ringere resultater end deres danske kammerater.

Derudover viser rapporten, at der har været for mange reformer i den danske uddannelsessektor, som har gjort elever og fagfolk ’reformtrætte’.

Det sker på et tidspunkt, hvor regeringen sidder midt i svære forhandlinger om endnu en justering af skolereformen, hvor undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil forkorte skoledagen og styrke sprog og naturfag.

Hun ønsker ikke at lade sig interviewe om rapporten, men skriver i et mailsvar: »Formålet med de igangværende folkeskoleforhandlinger er ikke at lave en ny reform af folkeskolen. Folkeskolen skal ikke hele tiden reformeres. Omvendt kan vi som ansvarlige politikere heller ikke sidde på hænderne, når vi nu, fire et halvt år efter reformen trådte i kraft, endnu ikke ser fremgang på de ambitiøse reformmål«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden