Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Finn Frandsen
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Få elever underpræsterer i Danmark, der er EU’s uddannelsesduks

Danske elever ligger væsentligt under EU-gennemsnittet, når antallet af lavt præsterende elever opgøres.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske folkeskole er konstant udsat for kritik. Men blandt 28 EU-lande og yderligere 5 lande indtager Danmark en solid 4.-plads, når det gælder afgangselevers evner inden for læsning, matematik og naturfag. Det viser Europa-Kommissionens årlige tilstandsrapport om uddannelse, der blandt andet bygger på testresultater fra Pisa og Eurostat.

»Det danske uddannelsessystem er på en række centrale punkter bedre end gennemsnittet af EU-lande og, kunne man sige, bedre end sit rygte«, siger professor Lars Qvortrup, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet: »Der har bredt sig en uddannelsespessimisme i Danmark, som ikke er velbegrundet«.

I EU-rapporten overgås Danmark kun af Estland, Finland og Irland.

Når det gælder andelen af lavt præsterende elever, ligger vi godt under EU-gennemsnittet med kun 8 procent, der kæmper med evnerne i både læsning, matematik og naturfag. 15 procent har vanskeligt ved at læse, 13,6 procent har svært ved matematik, og 15,9 procent har problemer med naturfag. Det er en forbedring siden 2014.

Den gode placering går igen i stort set alle rapportens parametre, der også måler og vejer resten af uddannelsessystemet.

Trods den ofte kritiske debat om skolen er heller ikke Danmarks Lærerforening overrasket over den gode placering.

»Der har været en uheldig tendens til, at man hele tiden har skulle fortælle, at den danske folkeskole underpræsterede«, siger formand Anders Bondo Christensen: »Der har floreret historier om, at 20 procent af eleverne har så dårlige kundskaber, at de ikke kan tage en ungdomsuddannelse, og det er notorisk forkert. Når man tager fat i de 20 procent, er langt de fleste i gang med en ungdomsuddannelse 5 år efter«.

EU: Skolen er reformtræt

Europa-Kommissionens tilstandsrapport peger på, at det danske skolesystem ikke er fejlfrit. Især unge med indvandrerbaggrund halter alvorligt bagefter. Rapporten viser, hvordan tosprogede elever både har vanskeligt ved at få adgang til en ungdomsuddannelse og har langt større sandsynlighed for at opnå ringere resultater end deres danske kammerater.

Derudover viser rapporten, at der har været for mange reformer i den danske uddannelsessektor, som har gjort elever og fagfolk ’reformtrætte’.

Det sker på et tidspunkt, hvor regeringen sidder midt i svære forhandlinger om endnu en justering af skolereformen, hvor undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil forkorte skoledagen og styrke sprog og naturfag.

Hun ønsker ikke at lade sig interviewe om rapporten, men skriver i et mailsvar: »Formålet med de igangværende folkeskoleforhandlinger er ikke at lave en ny reform af folkeskolen. Folkeskolen skal ikke hele tiden reformeres. Omvendt kan vi som ansvarlige politikere heller ikke sidde på hænderne, når vi nu, fire et halvt år efter reformen trådte i kraft, endnu ikke ser fremgang på de ambitiøse reformmål«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden