0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Jesper Christensen, børne- og ungeborgmester i København (S), har ingen ekstra penge til nye elever på kort sigt.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns Børne- og ungeborgmester: Det er absurd, at folkeskoler straffes for succes

700 flere elever i København end budgetteret vælger folkeskolen i forhold til friskoler, og det giver kommunen økonomisk hovedpine. Børne- og ungeborgmester, Jesper Christensen (S) vil have byens skoleelever til at rykke sammen og efterlyser ny finansieringsmodel for privatskoler.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kan du ikke bare glæde dig over, at Københavns folkeskoler har succes og tiltrækker flere elever?

»Jamen det gør jeg også. Jeg glæder mig enormt over, at flere københavnske forældre vælger folkeskolen. Både tilflyttere og dem, der kommer fra en privatskole. Det er rigtig godt, at vi får brudt den tendens, at et stigende antal forældre fravælger folkeskolen«.

Men du siger samtidig, at der ikke er penge til de nye elever ...

»Det er rigtigt på helt kort sigt. Dels lægger vi budgettet efter de elevtal, vi kender. Dels synes vi, det er et absurd paradoks, at kommunerne bliver straffet for, at deres folkeskoler har succes. Vi bliver endda belønnet, hvis vi kan skræmme forældre væk fra folkeskolen og over på privatskolerne. Det er ikke kun et københavnerproblem. Det er et problem i hele landet. Hvis vi vil folkeskolen det godt, bør man erkende, at det er en forkert økonomisk incitamentsstruktur«.

Hvad kan forældre til de nye folkeskoleelever bruge det til?

»Forældrene kan trygt stole på, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at opretholde en høj kvalitet på vores folkeskoler. Partierne bag budgetaftalen i København er også enige om at se på, hvordan vi kan sætte flere penge af til området på lang sigt«.

På lang sigt? Hvad med de nye elever her og nu?

»På kort sigt har vi en udfordring i 2019. Vi er underlagt et anlægs- og serviceloft fra staten, som betyder, at uanset hvor meget vi gerne ville, kan vi ikke skrue op. Så skal vi bruge flere penge på skolen, skal vi tage dem fra andre områder. For eksempel fra de ældre, vedligeholdelse eller noget andet. Derfor rykker vi tættere sammen i bussen i skoleforvaltningen, så vi kan betale den ekstra regning for de nye børn i skolen«.

Kan landets største kommune ikke finde penge til godt 700 nye elever?

»Nej, vi kan ikke bare tage pengene på plejehjem eller andre steder. Det må vi rykke sammen om på børne- og ungeområdet i København. Men vi retter op på det i de årlige budgetter. Der sker også en vækst i udgifter til specialskoler, som vi skal finde penge til«.

Der kan jo også være flere ældre, som skal på plejehjem tidligere end ventet. Får de så ingen frikadeller, når byens økonomi styres så firkantet?

»Det ville være samme situation. Hvis der skal bruges flere plejehjemspladser, skal det også ske inden for det gældende budget. Vi har etårige budgetter og skal leve op til dem. På lang sigt håber jeg, at man på Christiansborg vil se på det her paradoks. Men søgningen nu er netop udtryk for, at vi har investeret i skolen. Vi har siden 2010 brugt 10 mia. kr. på at bygge og renovere de gamle skoler. Så vi prioriterer folkeskolen, og derfor kommer vi også til at løse det her«.

Du er jo også politisk chef for skoleledere og lærere i København. Er det ikke en kold spand vand at smide i hovedet på dem at brokke sig over, at nye elever koster?

»Jo, det kan du sige. Det er et dilemma. Derfor bør staten se på det her paradoks, hvis man vil folkeskolen det godt. Første skridt kunne være at sidestille det tilskud, vi får til folkeskoleelever, med det til privatskoleelever. Det løser ikke hele udfordringen. Men det ville være et vigtigt skridt på vejen«.

Skal man også begrænse statens andel af udgiften per privatskoleelev?

»Ja, man skal nok se på det. Men politikerne skal se på den samlede økonomi og ikke alene på procentandele«.

Men Københavns skolet er dit ansvar. Hvad skal skoleledere og lærere tænke om meldingen om, at succes giver færre penge?

»Det er da et paradoks, kan du sige. Det er en opgave for os alle sammen at komme bedst muligt igennem det. Vi har en kortsigtet økonomisk udfordring i 2019. Den skal vi nok komme igennem. Det er ikke sjovt. Vi betaler regeringen og leder sammen efter de langsigtede løsninger. Men jeg er trods alt glad for, at folkeskolen er blevet mere attraktiv. Vores dygtige skoleledere og lærere gør hver dag et godt stykke arbejde for at styrke skolernes position i lokalsamfundet«.

Er den blevet det? Eller skyldes den seneste udvikling bare, at ventelisterne på privatskolerne er blevet længere?

»Ventelisterne kan sagtens spille ind. Der har traditionelt været en højere andel af elever i privatskoler i København. Også fordi udbuddet er stort, og der ikke er så langt til skolerne. Jeg kan ikke sige, om det er det ene eller det andet. Men trivslen og karaktererne på byens folkeskoler går rette vej, og søgningen stiger også til skoler, der tidligere har været udsatte«.

Det lyder som en selvmodsigelse: Hvis I gør det dyrere at gå på en privat skole, vil flere vælge folkeskolen. Og så vil I igen klage over, at nye elever koster penge?

»Det kan du sige. I det store regnestykke er København ikke blevet forkælet. Vi har den udfordring, at vi har mange socialt udsatte, og at ældretallet stiger«.

Det lyder som klynk, når man tænker på væksten i hovedstaden?

»Ja, men det er væksten, som presser. Det er rigtigt, at der et ekstra grundlag at udskrive skatter på. Det er de penge, som ligger i kommunekassen. Men anlægs- og serviceloftet i budgetloven har som konsekvens, at vi ikke kan skrue op. Så skal jeg have ekstra penge til skolerne, skal de tages fra ældre- eller andre områder. Det er ikke bare lige ...«.

Annonce

Nej, men I kan jo vælge at gøre det ...

»Ja, det kan vi. Og det gør vi også på længere sigt. Men på kort sigt ser vi på, om vi kan gøre det billigere. Det er den måde, hvorpå vi skaffer penge til at håndtere flere københavnere på et godt niveau. Det er en bunden opgave at holde styr på pengene«.

Det jo gratis reklame for privatskoler, når du siger, at folkeskolen skal spare for at få plads til flere elever ...

»Jeg håber ikke, det bliver opfattet sådan. Jeg håber, at københavnerne er enige i, at vi har attraktive skoler, og at de faglige resultater og elevernes trivsel stiger. Byens borgere kan godt se, at vi prioriterer folkeskolen. Men ja, der et øget pres, som vi ikke har taget højde for i budgettet. Det finder vi løsninger på«.

Københavns friskoleprocent er dykket fra 25 til 24. I landet som helhed er tallet omkring 17. Så der er langt til gennemsnittet ...

»Ja, og jeg håber, at vi kan fastholde tendensen. Det er rigtigt, at der traditionelt har været et stort udbud og kortere afstand til privatskoler her i byen. Det er grunden til, at mange vælger privatskoler. Vi ser nu en større indskrivning fra bunden. Men vi ser også en mindre udsivning af elever i de ældste klasser. Det skal vi selvsagt dyrke««.

Der er et stort skifte efter 6. klasse, hvor privatskoler opretter ekstra klasser. Det er vel forældre, som har prøvet byens skoler og ved, hvad de vælger fra?

»Ja, det kan sagtens være rigtigt, og det skal vi selvfølgelig tage alvorligt. Men der er også elever, der ønsker et skift på det tidspunkt. Det ses jo også i forhold efterskolernes popularitet. Men på de skoler, hvor vi har styrket udskolingen og sat mange penge af til det, går det den anden vej. De skoler, som laver et attraktivt miljø for eleverne, kan godt fastholde eleverne i de ældste klasser. Det skal vi styrke«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?