Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    Sociologen og hjerneformidleren Anette Prehn er en efterspurgt oplægsholder i landets største virksomheder, fordi hun har gjort komplekst stof brugbart i bogen "Hjernesmart ledelse": Det handler om at finde en logisk måde at tænke anderledes og meget mere.

Foto: Casper H. Christensen
Foto: Casper Holmenlund Christensen

Sociologen og hjerneformidleren Anette Prehn er en efterspurgt oplægsholder i landets største virksomheder, fordi hun har gjort komplekst stof brugbart i bogen "Hjernesmart ledelse": Det handler om at finde en logisk måde at tænke anderledes og meget mere. Foto: Casper H. Christensen

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stresspanelets formand: »Forældreintra er helt uoverskueligt i familier med mange børn«

Regeringens stresspanel vil som første anbefaling afskaffe skolernes Forældreintra og sætte et loft for antallet af forældrearrangementer. Målet er at redde elever, lærere og forældre fra meddelelsesforurening.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Meddelelsesforurening. Det er, hvad der har ramt forældre og lærere, som dagligt bruger skolernes digitale platform, og det er den vigtigste grund til at nedlægge Forældreintra, mener formanden for regeringens stresspanel, sociologen og forfatteren Anette Prehn.

Hvad mener du med meddelelsesforurening?

»Det er, at forældre, skoleledelse og lærere er koblet op i et system, hvor alle kan skrive. Beskeder som ’Er der nogen, som har set Mathildes gummistøvler?’ kommer sammen med diskussioner om ’Hvad synes I om det, læreren sagde i går?’. Det skader mere, end det gavner, selv om intentionen har været den bedste fra starten«.

Handler det ikke bare om at sætte grænser for brugen?

»Det har vist sig svært at sætte grænser, fordi vi tager vores kommunikationsmønstre med ind i en sådan relation. Hvis jeg er en mor, som normalt sms’er til mit barn fire til fem gange om dagen, vil det smitte af på min måde at kommunikere på Forældreintra på, både med lærere og andre forældre. Desuden betyder det en lind strøm af meddelelser fra skolen og presser forældre ind i en kultur, hvor de er nødt til at tjekke forældreintra flere gange om dagen for at sikre sig, at deres børn ikke kommer galt af sted«.

Tjekker forældre virkelig intranettet flere gange om dagen?

»Ja, mange steder tjekker forældre flere gange dagligt. Der kan være ændringer, der bliver lagt ind af en lærer om aftenen, som man lige skal tjekke, før man går ud ad døren om morgenen. Vores forslag handler også om at beskytte lærere mod stress i stedet for at udsætte dem for et frit informationsflow, hvor forældre kan skrive i tide og utide og forstyrre lærernes mere langsigtede prioriteter. Der er brug for at vise en større tillid til lærerens og skolens faglighed. Skolerne skal have det rum, uden at forældre konstant skal blandes ind i det«.

Anette Prehn peger på, at Forældreintra også har konsekvenser for eleverne.

»Der er noget fundamentalt på spil, som handler om barnets selvstændighed. I mange hjem er det forældrene, som modtager en ugeplan på intra. Det vil sige, at forældrene nærmest skal gennem sådan en slags daglig andagt, hvor de sidder og messer ugeplanen og uddelegerer lektier til børnene. Forældrene bliver en slags hjælpelærere. Her kan man kan spørge sig selv, hvor den idé egentlig kommer fra. En fysisk lektiebog vænner børn til stille og roligt at tage ansvar for aftaler og egen læring«.

Hvad var afgørende for jeres anbefaling?

»Det gjorde indtryk på alle i panelet, at børn beretter om, at der bliver skrevet bag om ryggen på dem. Da du og jeg var børn, havde vi en kontaktbog. Det var tydeligt for enhver, når der var blevet skrevet i den. Det var barnets ansvar at vise meddelelsen på et tidspunkt, hvor man vurderede, at forældrene var i humør til at kunne magte beskeden. Barnet var selv en aktør. Nu ved børnene ikke, hvornår der bliver skrevet, og hvornår forældrene læser det. Det samme gælder lærerne. De aner ikke, hvornår der bliver skrevet om dem«.

Det lyder lidt som maskinstormeri?

»Nej. Digitale løsninger har bibragt os mange fantastiske ting, også i uddannelsessystemet. Men vi skal altid spørge, om det bibringer noget bedre, og om der er afledte effekter, som undergraver noget vigtigt«.

Er samarbejdet skole og mellem forældre ikke vigtigt for børns trivsel i skolen?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jo. Men hvem siger, at mere gør det bedre? Der skal findes en øvre grænse, for skolen er ikke den eneste institution, som kræver forældres opmærksomhed. Der er også holdsport, arbejde og fritidsaktiviteter. Når samspilskravene hele tiden udbygges, er der forældre, der står af«.

Hvordan det?

»Det kan virke socialt ekskluderende, hvis man ikke læser og skriver så godt og ikke i sit arbejde har computeren åben hele tiden. Desuden er vi nogle, som har andet at lave«.

Intranettet er jo en mulighed. Det skal vel bare bruges rigtigt og mindre?

»Det argument hører vi i forbindelse med udviklingen af Forældreintras afløser, som hedder Aula. Aula vil justere anvendelsen af den digitale struktur. Men stresspanelet sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved præmissen for den digitale struktur: at omkring 50 forældre skal bindes op på hinanden og lærerne på den måde. Men hvis man vil fastholde en digital platform, har vi også en plan B«.

Hvordan lyder plan B?

»Den hedder ’To om ugen, to om året’. Hvis skolen fastholder en digital platform, anbefaler vi, at det kun forventes, at forældre læser to gange om ugen. For eksempel på to angivne cirka tidspunkter, så det er klart, at forældre ikke skal læse ustandseligt. To gange om året er i forhold til antallet af forældrearrangementer per elev. Vi har som stresspanel ønsket at komme med en markant guideline og sige, at det skal være muligt at have flere skolesøgende børn samtidig uden at skulle gå på deltid for at klare forventningerne. Det er helt uoverskueligt i familier med mange børn med de seks-syv-otte arrangementer per barn om året, der er blevet normen mange steder. Og man skal ikke påduttes en ny familie, bare fordi éns barn går i grundskole i Danmark«.

Kan forældrene ikke bare sige nej?

»Jo, det kan de. Men hvis det skal være fællesskabsopbyggende, skal der være færre og mere velgennemtænkte arrangementer. Ideen om, at man styrker samarbejde alene ved at samle mennesker, beror på manglende kendskab til sociale dynamikker. Faren til fem kan sagtens sidde og tygge i sit rundstykke alene i hjørnet, mens kliken, der alligevel drikker rødvin sammen lørdag aften, hænger ud sammen til forældrearrangementet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvem skal sikre ’To om ugen, to om året’?”

»Det bliver en guideline. Stresspanelet kan og skal ikke diktere noget. Men vi håber, at aktørerne omkring skolerne vil henvise til den og tage anbefalingen alvorligt. Det handler om, at alle skal være med, og at aktivitetsgraden både skal bidrage til klassens liv og til ro og nærvær derhjemme«.


Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden