Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hver fjerde elev i 9. klasse bremses af de nye karakterkrav til gymnasiet. (Arkivfoto)
Foto: Martin Lehmann

Hver fjerde elev i 9. klasse bremses af de nye karakterkrav til gymnasiet. (Arkivfoto)

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye adgangskrav til gymnasiet giver udfordringer for elever og gymnasier

Gymnasierne skal afholde flere optagelsesprøver og samtaler end førhen, da tusindvis af elever ikke opfylder de nye adgangskrav. Konsekvenserne kan blive store for eleverne og gymnasierne, mener eksperter og rektorer.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dyrt, bureaukratisk og med fare for at være hamrende uretfærdigt.

Sådan lyder reaktionerne fra eksperter og gymnasierektorer på de skærpede adgangskrav til gymnasiet, som betyder, at der hen over sommerferien skal afholdes optagelsesprøver og samtaler i stor stil.

Ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil de nye karakterkrav til landets gymnasier afskære hver fjerde elev i 9. klasse fra at komme direkte ind. Det betyder, at de tusindvis af elever, der ikke opfylder adgangskravene, skal til samtaler og optagelsesprøver for at blive taget i betragtning til gymnasiet.

Det er det gymnasium, som en elev har søgt som højeste prioritet, der afholder og betaler for hele gildet i form af udgifter til optagelsesprøve og efterfølgende vurderingssamtale – også selv om det ikke nødvendigvis er det gymnasium, som eleven ender med at komme ind på.

»Udfordringen er, at det er et meget komplekst system, der kan risikere at være for ressourcekrævende, og det kan skabe en masse usikkerhed i en fase, der i forvejen er lidt usikker for mange unge. Derfor bliver man nødt til at følge meget nøje, om det er for komplekst og usikkerhedsskabende, det man har skabt, i forhold til det som intentionen var – at sikre, at eleven havde et godt fagligt udgangspunkt, når vedkommende starter på gymnasiet«, siger Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Til optagelsessamtalerne er det rektor, der skal vurdere, om en elev må starte på gymnasiet eller ej. Det sker ud fra kriterier givet af undervisningsministeriet. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på kvalitetssikring og retssikkerheden i det nye system, mener Camilla Hutters.

»Hvordan sikrer man kvaliteten af sådan en samtale, så den bliver ensartet og ikke lægger op til subjektive vurderinger? Det er svært at sige, om der er lige vilkår for at blive optaget. Det er vigtigt at følge fremadrettet, hvad konsekvenserne bliver«, siger hun.

Det er jo fuldstændig galimatias at sende dem til prøve.

»Det er galimatias«

En af betingelserne for at blive optaget direkte på gymnasiet er, at eleven søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse. Hvis man tager et år til udlandet og først søger om optagelse i gymnasiet året efter, har man ikke krav på optagelse. Ansøgeren vil i stedet skulle optages efter en konkret vurdering på baggrund af en optagelsesprøve og en samtale.

»Selve bureaukratiet bag det hele er blevet overgjort. Det er helt vanvittigt, at det går ud over elever, som har været udenlands på high school eller har gået på en prøvefri efterskole men har bestået en 9. klasse med 10 eller 12 i gennemsnit. Det er jo fuldstændig galimatias at sende dem til prøve. Og det er tosset, for vi kan jo se, hvordan deres kvalifikationer er«, siger Gitte Transbøl, rektor på Rysensteen Gymnasium.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På trods af, at Rysensteen Gymnasium sidste år var et af de mest søgte gymnasier i Region Hovedstaden med 473 førsteprioritets-ansøgere, havde de næsten ingen til optagelsesprøver. Men det kan ændre sig med de nye krav.

»Jeg kan endnu ikke gennemskue konsekvenserne af de nye krav og er derfor spændt på, hvad de kan komme til at betyde for omfanget af gymnasiernes arbejde. Jeg er usikker på, hvor meget tid det kommer til at kræve, og hvor stor en udgift det bliver at afholde prøver og samtaler«, siger hun.

Vi har at gøre med håb og drømme og dermed også muligheden for store skuffelser hos de unge.

Frederiksborg Gymnasium var i 2018 det tredje mest søgte i Region Hovedstaden med 482 førsteprioritets-ansøgninger. Rektor Anders Krogsøe gør opmærksom på, at det også tidligere har været således, at gymnasierne har skulle betale for udgifterne til optagelsesprøver og samtaler. Men udgiften og behovet for optagelsesprøver efter de nye adgangskrav er langt større nu.

»Jeg synes, at der er nogle åbenlyse udfordringer, men de kan diskuteres mere substantielt, når vi har gjort os en erfaring. Jeg satser på, at politikerne er lydhøre, når vi har prøvet det i år og begynder at kende de aktuelle konsekvenser af det«, siger han.

Håb, drømme og skuffelser

Noemi Katznelson, der er professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, mener, at gymnasierne skal være utrolig tydelige i kommunikationen over for eleverne om chancen for at komme ind og ikke komme ind.

»Vi har at gøre med håb og drømme og dermed også muligheden for store skuffelser hos de unge. Alt er på spil i den præstation, de skal yde til optagelsesprøven og samtalen«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Undervisningsministeriet erkender, at de nye krav kan give udfordringer og skabe usikkerhed hos eleverne og gymnasierne.

»Kompleksiteten ligger i at forstå reglerne og formidle dem. Usikkerheden er, at tidligere var eleven afklaret allerede i april, men med de nye regler, uanset om de skal til optagelsesprøver eller ej, vil hovedparten først få at vide, om de er optaget på en uddannelse i slutningen af juni eller i begyndelsen af juli. Langt de fleste vil opfylde adgangsforudsætningerne, men det er klart, at usikkerheden vil være større hos de elever, som er mindre stærke fagligt«, siger Hanne Woller, specialkonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden