0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ivan Boll
Foto: Ivan Boll

Mere end hver tredje læreruddannede arbejder uden for folkeskolen, og tendensen er stigende, viser ny analyse (Arkivfoto.)

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lærere flygter fra folkeskolen

Mere end hver tredje læreruddannet arbejder uden for folkeskolen, og tendensen er stigende, viser en analyse. Folkeskolens lærermangel kan gå ud over elevernes dannelse og trivsel, vurderer ekspert.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Læreruddannede fravælger i stigende grad den danske folkeskole. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i samarbejde med Danmarks Lærerforening (DLF).

Andelen af uddannede lærere, der arbejder i private grundskoler eller andre brancher, er vokset fra 35 til 37 procent mellem 2014 til 2017. Resultatet er, at mere end 26.500 arbejder uden for folkeskolen.

»Det er en lille, men alvorlig stigning i antallet af lærere, der søger væk fra folkeskolen, fordi den sker i en situation, hvor vi har brug for alle lærerkræfter og specielt brug for at styrke folkeskolen«, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA University College og folkeskoleekspert.

Lærerflugten kan føre til en mangel på kvalificerede lærere i den danske folkeskole, vurderer han.

»Det går ud over eleverne – ikke bare deres læring, men også dannelse og trivsel«.

AE har tidligere dokumenteret, at 16 procent af de ansatte i lærerstillinger i folkeskolen ikke har en læreruddannelse. Derfor vækker den nye opgørelse bekymring hos formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen:

»Man kan jo godt sige, at vi skal uddanne nogle flere lærere, men det nytter ikke, hvis de lærere, der er, søger væk. Så vi bliver nødt til at få vendt den her udvikling«.

Konsekvens af skolereform

Forklaringen på flugten skal findes i folkeskolereformen og lærernes arbejdsbetingelser, mener han. Han henviser til en nyere forskningsrapport fra Københavns Professionshøjskole, der viser, at mange lærere føler sig presset.

Har I ikke selv været for slemme til at tale jobbet som folkeskolelærer ned i Danmarks Lærerforening?

»Tværtimod«, siger Anders Bondo Christensen og bemærker: »Det er ikke mig, der skræmmer lærerne væk fra folkeskolen. De her lærere vil hellere end gerne være lærere. Men det er dem, der giver udtryk for, at de ikke kan lykkes med opgaven. Og det har jeg så loyalt videreformidlet«.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) skriver i et mailsvar til Politiken, at undersøgelsen fra AE giver stof til eftertanke. Hun er dog ikke enig i DLF’s forklaring på lærerflugten:

»Jeg synes, det er for skarpt trukket op at konkludere, at folkeskolereformen har skabt lærerflugt. Der kan være flere årsager til, at læreruddannede søger job uden for folkeskolen«, siger Merete Riisager, som peger på tal fra Undervisningsministeriet, der blandt andet viser, at antallet af børn i folkeskolen er faldet.

»Analysen viser også, at de fleste lærere, som ikke arbejder i grundskolen, anvender deres lærerfaglighed på anden vis. Og det behøver ikke at være negativt. Når det er sagt, bliver lærere uddannet til at undervise, og den faglighed og didaktiske viden har vi brug for i folkeskolen«, siger hun.

Gør folkeskolen attraktiv

Michael Ziegler, formand for KL’s løn- og personaleudvalg og borgmester i Høje-Taastrup Kommune (K), ser gerne, at flere ønsker at arbejde som folkeskolelærer, og at flere af dem, der har forladt folkeskolen, vender tilbage.

Annonce

»Det er dog vigtigt at huske, at det ikke kun er negativt, at der også er lærere, der i løbet af deres karriere vil afprøve nye jobmuligheder uden for folkeskolen. En omfattende analyse af mobiliteten blandt lærere viser, at mobiliteten er nogenlunde lige fordelt mellem til- og afgange i folkeskolen, og dermed vil mange lærere, der har søgt job uden for folkeskolen, senere vende tilbage med nye erfaringer og kompetencer til glæde for eleverne«, skriver han i en mail til Politiken.

Ved at styrke rammerne og vilkårene bliver folkeskolen mere attraktiv for lærerne

Brancherne inden for offentlig administration, undervisning og sundhed er de største lærermagneter. Det er blandt andet gymnasier, plejehjem, daginstitutioner, læger og tandlæger og politi og forsvar, mens næstflest læreruddannede flygter til private grundskoler. Samtidig viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, at hvert sjette barn begynder i enten en privat- eller friskole, og andelen har været støt stigende de seneste ti år

Folkeskoleeksperten Andreas Rasch-Christensen mener, at lærernes og elevernes vandring mod privat- og friskoler vanskeliggør folkeskolens rekrutteringsmuligheder – derfor skal folkeskolen gøres stærkere.

»Ved at styrke rammerne og vilkårene bliver folkeskolen mere attraktiv for lærerne. Men den skal også gøres attraktiv for børnene og forældrene, så de ikke søger mod privatskolerne«, siger han.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…