0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kun 1.255 skolebørn er i nødpasning, men behovet er langt større

Kun 0,6 procent skoleelever og 1,2 procent af vuggestue- og børnehavebørn er i nødpasning. Mange flere udsatte børn har brug for tilbuddet, siger Børns Vilkår. Kommuner: Vi har et særligt fokus på de børn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ivan Boll
Foto: Ivan Boll

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn, der vokser op med problemer som sygdom, misbrug, omsorgssvigt og utilregnelige forældre, er dobbelt udsatte, når skoler og dagtilbud er lukket ned. De har brug for at være i nødpasning og få ekstra støtte.

Ikke mindst i lyset af den seneste udmelding om, at skoler og dagtilbud er lukket frem til 13. april.

Sådan lyder det fra Børns Vilkår og Skole og Forældre, der er en landsorganisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen.

1.255 i skole på landsplan

Udsatte børn er omfattet af bekendtgørelsen om nødpasning, på linje med børn af forældre, der »varetager samfundskritiske funktioner«.

Derfor vækker det undren, at tal som Politiken har fået af Kommunernes Landsforening, KL, viser, at kun 0,6 procent af skoleeleverne fra 1. til 3. klasse og 1,2 procent af dagtilbudsbørnene er i nødpasning.

Børn, der ikke kommer fra en ressourcestærk familie er i risiko for dels slet ikke at lære noget, når de hele tiden er derhjemme. Og at komme i mistrivsel.

Det svarer til henholdsvis 3.200 dagtilbudsbørn og 1.255 skolebørn. Tallene er opgjort 18. marts.

»De tal er lavere end det, der er behov for. Jo længere den her situation varer, jo vigtigere er det at være særligt opmærksomme på de udsatte børn«, siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår.

Han uddyber:

»Børn, der ikke kommer fra en ressourcestærk familie er i risiko for dels slet ikke at lære noget, når de hele tiden er derhjemme og at komme i mistrivsel. Jo længere tid det står på, jo større ved vi, at konsekvenserne vil være«.

Det kræver tit ressourcer af en familie selv at kontakte kommunen og bede om nødpasning.

Cirka 5 procent har et behov

Rasmus Kjeldahls gæt er, at nødpasning burde omfatte 5 procent af alle børn frem til og med 3. klasse.

»Meget tyder på, at det er i det omfang. Nu, hvor lukningsperioden er blevet forlænget, skal man ud og have fat i flere af de her børn. For det kræver tit ressourcer af en familie selv at kontakte kommunen. Der ligger en opgave i at få fortalt, at det her tilbud om nødpasning også er åbent for dem«, siger han.

Også hos Skole og Forældre er formand Rasmus Edelberg overrasket over, at så få børn bliver nødpasset. For dem, der gør, er det afgørende, at den er af en »tilstrækkelig god kvalitet« og så vidt muligt i vante og trygge omgivelser for børnene.

»Ellers risikerer vi, at nogle forældre vil føle sig nødsaget til at holde deres børn hjemme, hvilket kan resultere i, at de slet ikke kan arbejde. Samt at børnene mistrives, fordi forældrene ikke er i stand til at passe godt nok på dem i kraft af, at de har nogle særlige pædagogiske behov«, siger han.

I hvilken grad er lærere og pædagoger i stand til at række ud og vurdere børnenes trivsel?

Hvad er løbende kontakt?

Rasmus Edelberg påpeger, at skolerne ifølge bekendtgørelsen skal være i løbende kontakt med børn og unge, som ikke får den nødvendige støtte hjemme til for eksempel at deltage i fjernundervisning.

»Men hvordan tolker man lige løbende kontakt? I hvilken grad er lærere og pædagoger i den nuværende situation stand til at række ud og vurdere børnenes trivsel?. Og i hvor høj grad skal de det? Bekendtgørelsen er god, men vi mangler at se den virke i praksis«, siger Edelberg.

Skal styr på indsats

Hos Børns Vilkår mener Rasmus Kjeldahl, at der skal være »rummelighed« over for, at ikke alle kommuner har nået at få alle tiltag op at køre optimalt endnu.

»Men når det er sagt, er det helt afgørende, at myndighederne meget hurtigt får styr på, hvilke børn, der har behov for en særlig indsats, og får iværksat den. Det vi hører er, at det sker i nogle kommuner, mens det i andre sker i mindre grad«, siger Kjeldahl.

Der er et særligt fokus på udsatte børn i kommunerne, og det signal har været sendt fra starten af.

Han henviser til, at Børns Vilkår i øjeblikket får meldinger fra børn og unge på BørneTelefonen og bisidningen, der har brug for ekstra støtte, men som ikke får den.

Tjek for vold

Hvad er det konkret, kommunerne skal gøre?

»Først og fremmest skal de familier, der kan være målgruppen kende til tilbuddet om nødpasning. Og så skal vi skal sikre, at de her børn ikke sakker bagud fagligt, fordi mange af dem i forvejen er en svag elevgruppe«.

»Det kan også være rigtig godt med et dagligt tjek af, hvordan det går i nogle af de her familier og sikre, at børnene ikke kommer i klemme, og måske bliver udsat for vold. Den nuværende situation presser alle, men i forvejen udsatte forældre reagerer måske på en mere uhensigtsmæssig måde, og det kan gå ud over deres børn«.

Annonce

KL-formand: Vores fokus er der

Når tallene for andelen for børn i nødpasning er så lave, handler det ifølge Jacob Bundsgaard (S), der er formand for KL om, at forældre har fundet alternativ pasning.

»Det, der er vigtigt er at sende et signal om, at dem, der har behov for pasning, enten fordi de varetager nogle kritiske funktioner i vores samfund, eller fordi de ikke har andre muligheder, de har fortsat mulighed for at få passet deres børn«, siger han.

Et gæt fra Børns Vilkår er, at det reelle behov for børnepasning er cirka 5 procent og ikke kun 1,8 som nu. Hvad gør kommunerne for at sikre, at de når ud til alle de børn, der har et behov for nødpasning?

»To ting. Det ene er, at vi sikrer, at der er kapacitet. Det er forudsætningen for, at vi kan tage imod. Og så er der et helt særligt fokus på udsatte børn i kommunerne. Vi er udmærket klar over, at det for nogle børn kan være vigtigere at komme i dagtilbud end at være derhjemme. Det er der fokus på«, siger Jacob Bundgaard og tilføjer, at KL har en forventning om, at tallene vil stige. Præcist hvor meget, kan han ikke sige.

Kan ikke sige det mere præcist

Men gør kommunerne nok for at kontakte udsatte familier og få børnene i nødpasning?

»Der er et særligt fokus på udsatte børn i kommunerne, og det signal har været sendt fra starten af. Det er blevet gentaget, at særligt børn fra udsatte familier er der plads til i vores nødpasning«.

Hvis kommuner havde så meget fokus på de udsatte børn, ville tallene vel være højere nu?

»Jeg tror ikke, jeg kan sige det mere præcist, end jeg har sagt det. Der er et fokus i kommunerne, og det vil der være fortsat«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter