Mange universitetsuddannelser vil formentlig gå fri, når regeringens plan om at flytte uddannelser til provinsen træder i kraft. Til gengæld vil andre blive ramt hårdt.
I disse dage er der politiske forhandlinger om regeringens udspil ’Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund’, der blandt andet handler om at oprette 25 nye uddannelsesudbud og udflytte op til 10 procent af universitetsuddannelserne til områder uden for de fire største byer.




























