At lægens børn går i klasse med murerens børn, er blevet sjældnere i Danmark.
Over de seneste 10 år er andelen af blandede grundskoler i forhold til forældrenes indkomst faldet fra 42 procent til 27 procent. Tallet dækker over privatejede skoler så vel som folkeskoler. Det viser en omfattende analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, der har kortlagt forældrenes indkomst for hver enkelt elev på alle grundskoler med over 100 elever de seneste 10 år.