Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Tor Birk Trads
Højskoleliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De kalder sig spassere og spasser-passere

På Egmont Højskolen kan elever ansøge om at blive hjælpere til skolens handikappede elever og få opholdet gratis. Det betyder, at skolens elevskare er noget mere mangfoldigt sat sammen end den gængse højskoles. Simon Malling Olsen og Lea Hedegaard begyndte på Egmont samtidig – i hver sin position.

Højskoleliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Simon tårner sig op fra bagkanten af Leas kørestol. Han er i forvejen en høj fyr, så med ekstra hjul under fødderne letter han væsentligt over gennemsnittet. Egmont Højskolens store spisesal kan dog sagtens rumme Simon og Lea i kombination. Det er straks værre med gangene.

»En af de første gange, jeg kørte ned ad gangene stående bag på Leas kørestol, havde jeg ikke lige gennemtænkt, hvor højt jeg ragede op, så vi kørte med mit hoved først lige ind i en af loftsbuerne. Jeg blev pandet fuldstændig i gulvet«, fortæller Simon med et roligt nordjysk smil, mens Lea griner.

Lea Hedegaard og Simon Malling Olsen blev venner, da de i sensommeren 2016 begge startede på Egmont Højskolen i Hou ved Odder. Skolens første forstander var selv spastiker og ville gerne skabe et frirum for andre med handikap, der ved skolens indvielse i 1956 havde endnu færre af den slags frirum, end de har i dag.

Det var først senere, skolen for alvor begyndte at fokusere på inklusion, og i 90’erne oprettede man den hjælpeordning, som stadig er i kraft i dag, hvor en del af eleverne er ansat til at sikre andre elever en velfungerende højskolehverdag. Samtidig bor alle de unge mennesker under samme tag og deler morgensang, tequila-shots og fællesmad.

Der sker noget skørt på Egmont hvert 5. minut

Simon og Lea indtager hver sin position på højskolen. Lea er en af dem, som sidder i kørestol og har brug for hjælp fra nogle af skolens andre elever.

Dog ikke fra Simon, der er ansat som hjælper for en anden elev på skolen. Han har ansvar for at få ham til morgenmad, hjælpe ham i seng om aftenen og andre praktiske ting.

Kommunen betaler i overvejende grad for, at de, der har brug for hjælp, kan hyre andre af højskolens elever som assistenter til højskolehverdagen. Assistenterne får på den måde et lønnet arbejde, så de kan betale for deres højskoleophold.

»Det gjorde det til en meget nemmere beslutning for mig at tage på højskole og blive et semester mere, end hvis det havde været en af de andre højskoler i landet, som jo typisk koster rigtig mange penge i en periode, hvor man intet tjener«, siger Simon om sin beslutning om at tage på Egmont.

Til daglig indgår alle elever i alle aktiviteter på lige fod. Om der så skal laves musical eller gøres rent.

»Ingen er på arbejde, når vi er til undervisning. Der er alle højskoleelever«, fortæller Lea og tilføjer, at der i stedet er ansat hjælpelærere til at assistere i undervisningen, når det er nødvendigt.

Ved Lea og Simons første møde var hun »ved at brække sig af grin« over hans jokes.
Foto: Tor Birk Trads

Ved Lea og Simons første møde var hun »ved at brække sig af grin« over hans jokes.

Lea og Simon har allerede været på Egmont Højskolen i et halvt år og bliver nu et halvt år mere. Generelt bliver elever med handikap lidt længere end et enkelt semester, da de kan gennemføre andre uddannelsesforløb på skolen. Lea følger dog bare den almindelige højskoleundervisning. Hun har nemlig allerede gymnasiet bag sig.

Hun og Simon mødte som sagt hinanden, da de begyndte på det samme madlavningskursus i sensommeren 2016, da de begge var nye på højskolen.

»Jeg kan huske første gang, jeg talte med dig og din ven, og I fik mig til at brække mig af grin«, husker Lea om sit møde med Simon.

»Brække dig?«, spørger Simon, næsten forskrækket, men dog med et smil. Lea griner og ryster på hovedet.

Kørestolskarrusel

I Lillesalen tegner danselæreren cirkler i luften med den ene arm, mens hun siger:

»Jeg tænker, at vi skal have sådan en slags kørestolskarrusel i midten af dansen«.

Danseholdet sidder i en stor cirkel omkring hende, og der nikkes flere steder. Forårets musicalopsætning er netop skudt i gang. Kun 6 dage fra nu skal hele skolen på scenen i en Leonard Cohen-teatermusical over Shakespeares kendte drama ’Romeo og Julie’.

Foto: Tor Birk Trads

Danselæreren er netop gået videre til en gennemgang af en scene, hvor Julie Tinder-swiper sig igennem sine bejlere, da hun afbrydes af en høj mekanisk stemme fra en af kørestolene. De høje grin, afbrydelsen udløser, gør det umuligt at høre, hvad stemmen siger, så en sidemand må oversætte.

»Hun siger, at kørestolene fylder så meget, at hun måske hellere vil være med i noget andet«. Salen er stadig fuld af forsinkede grin, og en spastisk piges højlydte latter blander sig i koret og får det til at vokse.

Danselæreren kæmper for at få ordet, før hun smilende siger:

»Det er så i orden. Måske vi bruger manuelle stole og så laver en slags karrusel af gående og manuelle stole. Det ser vi lige på«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alle griner ad alle

»Jeg plejer at sige, at der sker noget skørt på Egmont hvert 5. minut«, siger Lea og slår ud med armene mod højskolekammeraterne omkring sig. Simon nikker og tilføjer:

»Om det så er en spastisk person, der siger en høj lyd, nogen, der synger, eller et andet udbrud«.

På Egmont griner alle ad og med hinanden, med eller uden handikap. Det bliver gjort klart fra højskoleforløbets start. Simon hiver op i sin trøje for at vise sin T-shirt, hvorpå ordene ’Spasser-passer’ er trykt.

Det hele skal ikke tages så alvorligt

»Det hele skal ikke tages så alvorligt«, siger han og fortæller, at T-shirtsene sælges på skolen, og at eleverne med handikap kan købe en, hvor der står ’Spasser’ hen over brystet. Alle på skolen er lige og kan grines lige meget ad.

Tilbage ved musical-idéudviklingen skal en dansekoreografi på plads. Hele musicalen består af udvalgte Leonard Cohen-sange, og eleverne sidder og lytter til Cohens hæse stemme med lukkede øjne. Det bliver foreslået, at de skal danse dansen i maledragter, som skal smides, når nummeret slutter.

»Men«, siger en af eleverne tøvende, »hvordan skal du få dragten af hurtigt i din kørestol, Lea?«. Lea åbner munden for at svare, men når det ikke, før en anden af eleverne tager ordet.

»Det får vi da bare kostumeafdelingen til at ordne. Måske kan de bare lave et lagen, som kan dække din vogn, men som kan hives af i et ryk«.

Lea og Simon har været venner siden sensommeren 2016.
Foto: Tor Birk Trads

Lea og Simon har været venner siden sensommeren 2016.

Lea hiver et imaginært stykke stof over hovedet med et grin.

Fordi Egmont Højskolen simultant er en arbejdsplads og en højskole, skal man som hjælper lige finde en balance, så man både kan være elev og hjælper, fortæller Simon.

»Man kan godt have nogle lidt hårde dage på job, hvor det kan være svært at få den pause, man har brug for bagefter. Det kan også være svært, at man har fri forskudt af sine venner og måske for eksempel er på arbejde til festerne«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man skal også vænne sig til at være nogens arbejdsgiver og højskolekammerat samtidig. Især i starten var det svært at lære folk op i at skulle hjælpe mig i nogle omgivelser, som jeg jo også selv var helt ny i«, supplerer Lea.

»I sidste ende er vi jo alle sammen også bare højskoleelever«, tilføjer hun, inden hun på lige fod med alle andre må tilbage til højskolens opgaver. Hendes hold har køkkentjans. Her får hun en vogn spændt på sin kørestol, så hun kan køre rundt på skolen og indsamle glemte kopper og glas i den store skoles mange fjerne kroge.

Simons telefon bipper, og han må videre til den elev, han er hjælper for.

Højskolens rutiner og pligter triller videre.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden