Først var han flov, da han sidste år fandt ud af, at han var indstillet til Politikens Pædagogpris. For han tænkte, at der var så mange andre dygtige pædagoger derude. Så hvorfor var det lige ham, der skulle fremhæves?
Men Anders Bock endte på scenen for at modtage hovedprisen i kategorien for skole- og fritidstilbud. Her har han stået flere gange siden og brugt sin stemme til at tale om vigtigheden af sit fag. Nu er det med stolthed i stemmen, at han opfordrer folk til at lave en indstilling, ligesom de tidligere medlemmer af klubben Vesterbro Ungdomsgård, hvor han arbejder, gjorde.
»Hvis en pædagog har betydet noget særligt for dig, og hvis du tænker, hvor var det godt, vedkommende var der, så tag chancen, og indstil dem. Der er stor sandsynlighed for, at du ikke er den eneste, de har gjort en forskel for. Det er vigtigt, vi får indstillet dem, både for at give noget tilbage til den enkelte person, og for at vise støtte til faget. Sig tak«, siger Anders Bock.
Du har stadig mulighed for at lave en indstilling frem til 28. september. Derefter sidder et fagpanel bestående af blandt andre eksperter klar til at læse indstillingerne og beslutte, hvem der skal nomineres og senere vinde. I fagpanelet sidder også en tidligere vinder, som i år er Anders Bock.
Du siger, at du selv var flov over at blive indstillet. Hvorfor skal man indstille pædagoger til prisen, hvis det ikke er rart at blive hyldet?
»Jeg synes jo ikke selv, jeg har gjort noget særligt. Og jeg har mødt så mange kolleger gennem tiden, som jeg virkelig har haft respekt for og tænkt: ’Hold da op, hvor er er de dygtige’. Men jeg kan da godt se, når jeg ser tilbage, at jeg også har gjort en forskel«.
Tror du, du er den eneste pædagog, der har det sådan?
»Jeg kan selvfølgelig ikke generalisere, men nu har jeg alligevel været i faget i 25 år, og min oplevelse er, at det, der gør os pædagoger glade for arbejdet, er at kunne skubbe andre mennesker på vej, og så gå ved siden af, så de til sidst kan gå selv. Det gør nok i virkeligheden, at man har svært ved at fejre sig selv, men nyder at se andre lykkes«.
Hvad synes du om prisen i dag?
»Jeg synes, den er fantastisk, og det har jeg egentlig syntes fra starten – også før jeg vandt, tænkte jeg: ’Ja, det er det, der skal til’. For vi skal have i fokus, hvad det egentlig er, pædagogfaget betyder. Vi styrker selvtillid og prøver at finde en retning og muligheder for det enkelte menneske«.
Spørgsmålet er stadig, hvorfor lønnen er så lav
Anders Bock er tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads og håber, at prisen og det fokus, den sætter på pædagogfaget, i sidste ende kan tilføre flere ressourcer til området.
»Vi er blevet dunket i hovedet med, at vi skal rekruttere flere pædagoger og fastholde dem. Men spørgsmålet blandt unge pædagoger er jo stadig, hvorfor vores løn er så lav. Det er jo også helt vanvittigt, og jeg kan kun forklare med, at det historisk har været et kvindefag«.
Er det ikke ligegyldigt med en pris, hvis der er mangel på pædagoger, fordi lønnen er for lav?
»Nærmest omvendt. Regeringen er nødt til at forstå, at det kræver en større pose penge, hvis vi skal væk fra den her lønstruktur fra 70’erne. Så det er lige præcis fokus på vigtigheden af det her fag, der kan gøre noget, og der må man takke Politiken for, at det her når ud over vores egen faggruppe og ud til den brede befolkning«.
Efter interviewet med Politiken har statsminister Mette Frederiksen (S) meldt ud, at regeringen vil prioritere et lønløft til fire faggrupper – heriblandt pædagogerne – ved de kommende trepartsforhandlinger.
»Så endnu en gang tak til Politiken for at sætte fokus på vores arbejde. Det hjælper«, skriver Anders Bock i en mail.
Personligt har prisen givet Anders Bock mere taletid, oplever han. Efter at han vandt, stillede han op til interview i fagblade og lokalaviser. Nu holder han foredrag og taler blandt andet for nye pædagogstuderende.
»Jeg møder mange dygtige unge, som jeg frygter falder fra. Det bekymrer mig rigtig meget, for jeg kan se, hvad det gør bare for min egen arbejdsplads, at vi har mange ansatte, som ikke er pædagoger«.
Hvorfor er det vigtigt, at de er uddannede?
»Der er selvfølgelig nogle, der har et naturtalent, men der er rigtig meget teori og forskning, der viser, hvordan det pædagogiske arbejde kan rykke mennesker. Og det er nemmere, hvis man har noget viden at stå på. Især fordi vi har en travl hverdag, hvor der ikke altid er tid til sparring, er det vigtigt, og jeg kan se, at de uddannede pædagoger har nogle flere redskaber, de kan trække på. Så hører man om i medierne, når det går galt, og ofte er det jo, fordi det er svært at rekruttere nok uddannede«.
Som medlem af fagpanelet ser han frem til at læse indstillingerne igennem og blive inspireret af, hvordan pædagoger arbejder andre steder.
»Samtidig kan jeg i panelet være med til at støtte op omkring dem, der virkelig gør et godt stykke arbejde. Der er jo steder som behandlingshjem og ungdomspensioner, hvor der er nogle unge mennesker, der ikke har ret meget, hvor pædagoger kan samle dem op, så de ikke tyr uheldige steder hen. Det område har jeg dyb, dyb respekt for, og sidste år læste jeg indstillinger, der gav mig tårer i øjnene. Og så er der vuggestuer og børnehaver, hvor der er nogle, der gør et helt fantastisk stykke arbejde og giver børn den rigtige støtte tidligt i livet«.
»Jeg glæder mig til at finde de her fantastiske guldæg, for det er jo bare med at få dem ud, så vi alle kan blive inspireret og få gavn af dem til børnenes fælles bedste«.
fortsæt med at læse
