»Nå, så skal vi have kage og lave en atombombe«, siger fysiklæreren Rasmus Pedersen til 2.z, der netop er trasket ind i Mulernes Legatskoles fysiklokale efter, at de har haft halvanden times matematik med læreren Janus Lylloff.
Hvis der var nogen trætte teenageøjne, der stirrede uopmærksomt ud på den grå himmel over Odense-bydelen Vollsmose, er opmærksomheden i hvert fald fanget med de indledende ord. Alle kigger på Rasmus Pedersen og griner.
»Ja, men altså det er jo meget smart at kunne bygge en atombombe, hvis man skal være diktator eller noget«, siger Rasmus Pedersen.
Han tænder for whiteboardet, hvor formler, reaktionsskemaer og kerner sætter rammen for undervisningen om atombomber. Eleverne skal nemlig lære om processerne fission og fusion, der er nogle af de reaktioner, der sker i atombomber. Eleverne i 2.z nikker indforstået, imens Rasmus Pedersen snakker.
De er 17 elever i klassen, og alle har matematik på A-niveau, og de fleste har også fysik på A-niveau.
Efter en times undervisning, gumler alle eleverne på den ugentlige medbragte kage, som eleverne har tradition for at skiftes til at have med.
Imens Rasmus Pedersen nipper til kagen, går han hen til en gruppe drenge, der sidder og diskuterer studieretningsopgaven, de snart skal skrive, der kan anses som et tilløb til den store SRP-opgave i 3.g. SRP’en er forkortelsen for studieretningsprojekt, hvor eleverne skal kombinere to af deres fag og lave en selvstændig opgave på baggrund af en problemformulering.
»Hallo Rasmus, kan du huske den kage, du lavede til jul?«, siger en af eleverne, og de andre griner.
»Jeg har lyst til at sige nej«, kvitterer han.
De fire drenge begynder ivrigt at forklare, hvad de vil skrive om i studieretningsopgaven, som de laver i fysik og matematik. Rasmus Pedersen lytter koncentreret med, men stopper talestrømmen om storslåede matematiske eksperimenter.
»Drenge, hvis læreren ikke forstår det, er det for kompliceret«.
Drengegruppen har netop brugt to timer før i matematikundervisningen på i ophedede samtaler at skrive beviser op på tavlen, der var idéer til, hvad de vil undersøge i deres SRO-opgave.
Matematik- og fysiklærerne Janus Lylloff og Rasmus Pedersen er deres klasselærere og arbejder som et team med tværfaglige projekter for klassen. Eleverne er så glade for de to lærere, at de har indstillet dem til Politikens Undervisningspris.
I indstillingerne bliver der blandt andet lagt vægt på teamets humor og deres øje for at skabe et godt socialt samvær, som de har været særlige dygtige til under coronanedlukningen, hvor de arrangerede sommerhusture og virtuelle arrangementer for eleverne.
Nu er teamet nomineret i gymnasiekategorien, hvilket betyder, at de kan vinde en af de tre priser i kategorien.
Charlie Lind-Thomsen er en af de elever, der har indstillet teamet.
»Det, der gør dem til virkeligt gode lærere er, at de har øje for klassekultursfællesskab men også det faglige. De løfter begge ting på enormt gode måder, og de er enormt empatiske og menneskelige. De har syn for, hvor forskellige udgangspunkter, der er i klassen, rummer det og forstår alt det andet, der også skal være omkring skole. Jeg er helt sikker på, at hvis vi ikke havde haft Rasmus og Janus som gymnasielærere, havde vi ikke haft en lige så god gymnasietid«.
Også klassekammeraten Maja Just er begejstret for lærerteamet.
»De er bare megasjove og virkelige dejlige at omgås. De har virkelig meget omsorg for os, og man kan mærke, at de godt kan lide at undervise«.
De har syn for, hvor forskellige udgangspunkter, der er i klassen, rummer det og forstår alt det andet, der også skal være omkring skole. Jeg er helt sikker på, at hvis vi ikke havde haft Rasmus og Janus som gymnasielærere, havde vi ikke haft en lige så god gymnasietid.
Charlie Lind-Thomsen, elev i 2.z på Mulernes Legatskole
Turde lave fejl
I fysiklokalet er eleverne Albertino