Den helt store vinder ved det danske europaparlamentsvalg bliver SF, som for første gang i partiets historie får tre mandater. Samtidig får partiet flest stemmer af alle blandt de danske partier.
SF står til 17,4 procent af stemmerne med 100 procent af stemmerne optalt. Det vil være en fremgang på 4,2 procentpoint fra seneste EP-valg.
Partiets formand, Pia Olsen Dyhr, ser valgresultatet som et udtryk for, at vælgerne vil noget andet end den nuværende regering.
»Der er et alternativ til den her regering«, siger hun til DR.
»Der er et alternativ, der vil velfærden og klimaet, og det er vi villige til at levere i Europa-Parlamentet«.
Socialdemokratiet får 15,6 procent af stemmerne. Det er 5,9 procentpoint dårligere end ved seneste europaparlamentsvalg, men partiet bevarer sine tre mandater i parlamentet. Op til valget søndag stod det mere og mere klart, at der ville udspille sig en dramatisk kamp mellem S og SF i jagten på at blive største parti ved valget. Den kamp vinder SF og endda ganske klart.
Det er første gang, de tre regeringspartier Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne møder vælgerne siden folketingsvalget i 2022, hvor de efterfølgende dannede en regering over midten. Siden da har partierne – særligt Socialdemokratiet og Venstre – fået hug af vælgerne i talrige meningsmålinger.
Spidskandidat for Socialdemokratiet Christel Schaldemose mener ikke, at valgresultatet er godt nok.
»Jeg havde håbet og kæmpet for, at flere havde stemt på Socialdemokratiet selvfølgelig. Jeg synes faktisk ikke, at vores resultat i aften er godt nok, men vi har stadig tre mandater«, siger hun.
Mange iagttagere havde forudset, at Venstre ville blive valgets helt store taber. Og regeringspartiet må da også sande en voldsom tilbagegang siden seneste valg. Venstre ender nemlig på 14,7 procent af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på 8,8 procentpoint. Og dermed går Venstre fra fire til to mandater.
Men det valgresultat er alligevel bedre, end hvad mange Venstre-folk havde frygtet. Og procentmæssigt er det faktisk en hel del bedre, end hvad mange nationale målinger har spået Venstre til. I øjeblikket viser flere målinger, hvor der spørges til næste folketingsvalg nemlig, at kun omkring otte procent af vælgerne vil sætte deres kryds ved det gamle magtparti.
»Det er en helt ufattelig forløsning, i forhold til hvad vi har været igennem i efterhånden lidt tid«, siger Troels Lund Poulsen.
Måler man søndagens valg op imod de målinger eller partiets beskedne målsætning om netop to mandater, er der ikke tale om nogen stor skuffelse.
R overrasker, mens LA skuffer
I midten af dansk politik har der været stort fokus på Radikale Venstre og Moderaterne, som længe så ud til at skulle kæmpe om ét mandat. Men de to partier får et mandat hver. Det betyder, at Radikale Venstre går et enkelt mandat tilbage, mens Moderaterne for første gang bliver repræsenteret i EU-Parlamentet.
Radikale får 7,1 procent af stemmerne, mens Moderaterne får 6,0 procent.
Til gengæld gik det dårligere for Liberal Alliance, end hvad mange havde forventet. En af de tidlige exitpolls spåede partiet til at få to mandater, men valgresultatet siger ét mandat og 7 procent af stemmerne.
Et andet parti, som for første gang får et mandat i EU-Parlamentet er Danmarksdemokraterne. Partiet får 7,4 procent af stemmerne.
Konservative bevarer deres ene mandat og en lille fremgang i forhold til seneste EP-valg. Her fik partiet 6,2 procent af stemmerne. Denne gang lander de på 8,8 procent.
Også Enhedslisten beholder sit ene mandat og får 7,0 procent af stemmerne.
Dansk Folkeparti får 6,4 procent af stemmerne og bevarer dermed også deres mandat trods en tilbagegang på 4,4 procent. Der havde ellers været tvivl om, hvorvidt partiet overhovedet kunne sikre sig mandatet.
Det eneste parti, som stillede op til valget og ikke kom ind, er Alternativet, som ender på 2,7 procent af stemmerne.
fortsæt med at læse
