Mens deres krølhårede hund ligger og sover på gulvet, er et italiensk par en sen aftenen via en videoforbindelse i kontakt med deres amerikanske surrogatmor, som ligger i solen i sin have i Oregon. De to vordende fædre hviner af fryd, da hun fortæller dem, at hun har ladet deres ufødte datter lytte til nogle eventyr, de har indspillet. »Og hun sparker!«, siger kvinden.
Men mændene, der begge er offentligt ansat, siger, at der dårligt er nogen i deres omgivelser, de tør dele deres glæde og spænding med. De har ikke talt om graviditeten med særlig mange af deres venner, kolleger eller naboer og ikke nævnt det på de sociale medier. De ønsker også at være anonyme i denne artikel.




























