En person er søndag druknet i Polen, og fire personer er meldt savnet i nabolandet Tjekkiet som følge af de seneste dages voldsomme regnvejr og oversvømmelser i Central- og Østeuropa.
Derudover er en brandmand omkommet i Østrig.
Det oplyser myndighederne i de tre lande søndag formiddag.
»Desværre er en brandmand omkommet efter at være rykket ud til oversvømmelserne«, siger Johanna Mikl-Leitner, der er guvernør i den østrigske delstat Niederösterreich, på et pressemøde.
De østrigske myndigheder har erklæret, at Niederösterreich er ramt af naturkatastrofe på grund af uvejret.
Siden torsdag er Østrig, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Slovakiet blevet ramt af voldsomme vinde og usædvanligt store regnmængder.
Lørdag meddelte de rumænske myndigheder, at fire personer var omkommet i Rumænien på grund af oversvømmelserne.
Næsten 50.000 hjem var lørdag uden el i Tjekkiet. Og i nabolandet Slovakiet blev der erklæret nødretstilstand i dele af hovedstaden Bratislava.
ritzau
fortsæt med at læse




























