Artiklen er opdateret kl. 15.11.
Nato har formelt fået ny generalsekretær. Den 57-årige hollænder Mark Rutte har tirsdag overtaget posten fra norske Jens Stoltenberg ved en ceremoni i Natos hovedkvarter i Bruxelles.
Her gav Jens Stoltenberg Mark Rutte en træhammer i vikingestil som symbol på overdragelsen af ledelsen af Nato til den nye generalsekretær.
»Nu er det tid til at træde tilbage, og det er tid til, at du begynder din periode som generalsekretær. For at markere dette øjeblik giver jeg dig denne hammer, som blev doneret til Nato af Island i 1963. Den bliver brugt til specielle møder i Nato. Det er op til dig, om du vil bruge den hver dag. Kære Mark, vær venlig at modtage denne hammer og posten som generalsekretær«, sagde Jens Stoltenberg i sine afsluttende bemærkninger.
Her takkede han også sin kone, Ingrid Schulerud, der tidligere har været Norges ambassadør i Belgien.
»Denne gang holder jeg mit løfte. Jeg forlader Bruxelles om få timer«, sagde Stoltenberg med et smil.
Han har flere gange forsøgt at forlade posten som generalsekretær, men er blevet overtalt til at blive. Nu er det dog endegyldigt slut for Jens Stoltenberg i Nato.
Den nye generalsekretær opridsede på et fælles pressemøde med sin forgænger Nato’s prioriteter:
»Der er tre prioriteter. Ukraine er øverst på listen, men vi skal også gøre mere for at styrke vores eget forsvar. Og for det tredje skal vi gøre mere for at styrke Nato-partnerskaberne blandt andet i det fjerne østen. Men selvfølgelig er Ukraine meget i vores tanker«, siger Mark Rutte.
Ikke bekymret for Trump
Han frygter ikke, at Donald Trump skulle vinde valget i USA og dermed ændre USA’s kurs i forhold til Nato. Ifølge Rutte har Trump tværtimod været med til at skubbe de europæiske allierede mod højere forsvarsbudgetter og en ny forståelse af truslen fra Kina.
»Jeg er ikke bekymret (for at Trump vinder valget, red). Jeg kender begge kandidater godt. Jeg har arbejdet i fire år med Donald Trump. Det var ham, der pressede os til at bruge mere på forsvar. Det opnåede han. Vi er nu på et meget højere niveau i forhold til forsvarsudgifterne, end da Donald Trump blev præsident i 2017. Han pressede os også på Kina. Og han havde ret«, siger Mark Rutte.
Han roser samtidig Kamala Harris for hendes præstation som vicepræsident.
»Hun er en meget respekteret leder, så jeg vil kunne arbejde med dem begge uanset udfaldet af valget«, siger Mark Rutte.
Dermed leverer han den helgardering i forhold til det amerikanske valg, som Nato’s generalsekretær skal kunne. Rutte understreger, at han ligesom tidligere generalsekretærer vil kæmpe for, at det transatlantiske bånd mellem USA og Europa forbliver »bundsolidt«.
Advarer Kina mod at støtte Rusland
Rutte kommer med en klar advarsel til Kina:
»Gennem sin støtte til Ruslands militære industri er Kina blevet en afgørende katalysator for Ruslands krig i Ukraine. Kina kan ikke blive ved med at give næring til den største konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig, uden at det får betydning for Kinas interesser og omdømme«.
Nato’s nye generalsekretær peger på, at Kina forsyner Rusland med mikroelektronik, råmaterialer og såkaldt dual use-produkter. Det vil sige produkter, der både kan bruges til civile og militære formål.
Rutte uddyber ikke, hvilke konsekvenser der konkret kan blive tale om for Kinas »interesser og omdømme«. Men udmeldingen understreger, at Nato inden for de seneste to år har skærpet sit fokus på Kina markant. Det vil fortsætte med Mark Rutte som generalsekretær i stedet for Jens Stoltenberg.
Er der en rød linje for Ruslands støtte til Kina, der vil udløse et stærkt modsvar fra Nato?
»Problemet med Kina er, at det er en katalysator for Putins aggressionskrig. Jeg besøgte selv Kina i marts i min tidligere rolle som premierminister, og jeg sagde til det kinesiske lederskab, at jeg ikke forstår, hvorfor de truer os ved at støtte Rusland«, sagde han og uddybede:
»Det bliver nødt til at stoppe. Jeg vil ikke svare konkret på spørgsmålet (om røde linjer, red.) nu, men det er åbenlyst, at det er en sag, vi står overfor«.
Vil styrke samarbejde med Kinas naboer
På pressemødet understreger Nato’s nye generalsekretær, at han som en af sine vigtigste prioriteter vil styrke Nato’s samarbejde med partnerlande. Han nævner specifikt partnerlandene i Fjernøsten, som omgiver Kina.
Nato’s såkaldte Indo Pacific-partnere er allerede begyndt at deltage på Nato-topmøderne. De fire lande er Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand. I lyset af Kinas militarisering og trusler mod blandt andet Taiwan er de fire lande begyndt at arbejde stadig tættere med Nato.
»Jeg ved, at det er højt på dagsordenen i alle fire lande. De fornemmer, at der er en samhørighed med Nato over for de globale trusler, vi står over for«, siger Mark Rutte.
Han vil dog afvente samtaler med de fire lande samt Nato-landenes ledere, før han konkret går i detaljer med, hvordan samarbejdet kan styrkes.
Ros fra Stoltenberg
Den afgående generalsekretær, Jens Stoltenberg, mener, at Mark Rutte har den »perfekte baggrund« til at overtage posten:
»Han har været premierminister i 14 år og stået i spidsen for fire koalitioner. Han ved, hvordan man laver kompromiser og finder konsensus. Det er værdier, som er i høj kurs i Nato. Derfor er Nato i trygge hænder med dig i spidsen. Det gør det lettere for mig at forlade posten efter 10 år«, siger Jens Stoltenberg.
Han fremhæver, at Nato i de seneste 10 år er blev styrket, så 23 ud af de 32 Nato-lande nu lever op til målsætningen om at bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvar. Det har medvirket til, at Nato nu har mere end 500.000 tropper i højt beredskab, og tilstedeværelse er blevet øget i det østlige del af alliancen tættest på Rusland.
Derudover er fire nye lande kommet med i Nato i Stoltenbergs periode. Ud over Sverige og Finland gælder det også Nordmakedonien og Montenegro.
ritzau
fortsæt med at læse
