Verdens hidtil største konference om biodiversitet og naturbeskyttelse, FN-topmødet COP16, er lørdag sluttet uden nogen aftale om, hvordan beskyttelsen af naturen skal finansieres.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Cirka 23.000 delegerede fra næsten 200 lande deltog på topmødet, som gik næsten 12 timer over tid, da forhandlingerne trak ud.
Alligevel endte konferencen uforløst med en klar opdeling mellem forhandlerne fra henholdsvis de rige og fattige lande.
Den største opgave, som lå foran dem på topmødet, var udarbejdelsen af en detaljeret plan for finansieringen af naturbeskyttelsen.
Overordnet kom forhandlerne ikke i mål med dét.
Et lille hjørne af forhandlingerne lykkedes dog.
Således blev landene enige om, at der skal oprettes en fond, hvorfra virksomheders overskud fra genetisk data, der stammer fra planter og dyr, kan kanaliseres videre til de samfund, hvor planterne og dyrene kommer fra.
ritzau
fortsæt med at læse




























