Besøget i Det Hvide Hus blev lidt af en kold afvaskning for den israelske højreleder, Benjamin Netanyahu.
Det var ikke hans ønske, at mødet skulle finde sted mandag – inden den kristne påske og den jødiske højtid, pesach. Men Trump sagde, at det skulle være straks, da de talte i telefon under Netanyahus besøg i Ungarn i sidste uge.