72-årige Gheorghe Puflea har besluttet at blive boende i sin barndomsby, selv om krigen i Ukraine har sat sit tydelige præg på Plauru. Foto:  Christian Falck Wolff

Krigen i Ukraine sætter sit præg på en af Nato-alliancens vigtigste frontlinjestater. Søndag går befolkningen i Rumænien til et valg, hvor støtten til det krigshærgede naboland er til diskussion.

Nedskudte russiske droner får jorden til at ryste i EU’s fjerneste afkrog

72-årige Gheorghe Puflea har besluttet at blive boende i sin barndomsby, selv om krigen i Ukraine har sat sit tydelige præg på Plauru. Foto: Christian Falck Wolff
Lyt til artiklen

Man skal krydse Donau-floden på en lille pram og køre adskillige kilometer på en støvet grusvej for at komme frem til den stort set affolkede landsby. Undervejs passerer man et checkpoint, hvor ordknappe betjente tjekker dokumenter og advarer samtlige bilister om, at de er på vej ind i et område, der befinder sig i en form for undtagelsestilstand.

Indbyggerne i Plauru er hverken borgere i Ukraine eller Rusland. Faktisk er de EU-borgere i Rumænien og lever under beskyttelse af landets Nato-medlemskab. Alligevel har russiske angreb igennem tre år tvunget dem til at leve med frygten for pludselig at opholde sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her