Det skabte bekymring i Ukraine, da Donald Trump i januar som USA’s nye præsident indtog Det Hvide Hus. Nok havde han lovet at stoppe krigen i Ukraine på ingen tid, hvilket mange dog tvivlede på, at han ville kunne overholde. Men han varslede også, at der ville blive skruet markant ned for den amerikanske støtte til Ukraine i krigen mod Rusland.
Kun det sidste har han levet op til. Den amerikanske støtte har siden krigens begyndelse i februar 2022 været altafgørende for, at Ukraine har kunnet stå imod Ruslands invasion. USA er den største enkeltstående donor af hjælp til Ukraine, men støtten har været gået i stå siden januar, viser tal fra det tyske økonomiske forskningsinstitut Kiel Institute, der med sit værktøj Ukraine Support Tracker følger støtten til Ukraine fra verdens lande.
Til gengæld viser tallene også, at Europa har skruet markant op for bidragene. Den europæiske støtte til Ukraine steg skarpt i særligt marts og april. På de to måneder allokerede Europa militær hjælp til en værdi af 10,4 milliarder euro og 9,8 milliarder euro i humanitær og finansiel hjælp – samlet over 150 milliarder kroner. Det er den højeste samlede støtte fra Europa på to måneder siden krigens begyndelse.
Samtidig betyder det, at Europa for første gang i tre år har overgået USA i samlet militær støtte til Ukraine.
»Det er bemærkelsesværdigt, at Europa har lukket hullet«, siger Christoph Trebesch, leder af Ukraine Support Tracker.
»Tiden vil vise, om det her er en midlertidig kraftig stigning eller begyndelsen på et mere varigt skift i Europas rolle til at være den primære støtte til Ukraine«, tilføjer han.
Flere våben er lige så vigtige som flere penge
Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, er ikke overrasket over, at Europa har kunnet finde pengene. Det er »jo bare et spørgsmål om politisk vilje«, og »vi har jo penge nok«, som han formulerer det.
Det afgørende for Ukraine er, at USA stadig lader Europa købe våben og sende dem til Ukraine. For Europa kan ikke selv producere våben nok til at opfylde ukrainernes behov.
»Der er der stadigvæk behov for USA. Det er ligegyldigt, hvem der betaler våbnene, men de skal kunne blive ved med at tilflyde Ukraine. Ellers kan vi ikke holde Ukraine inde i krigen«, siger Peter Viggo Jakobsen.
Derudover er det vigtigt, at USA ikke lukker for efterretninger og måldata, som trækker på amerikanske satellitter.
»Så kan Ukraine komme i meget store problemer, for det hul kan vi simpelthen ikke lukke«, siger Peter Viggo Jakobsen.
Norden skiller sig ud
De seneste tal fra Kiel Institute viser, at Europas stigende støtte er drevet af en lille gruppe lande. Særligt de nordiske lande skiller sig i den forstand ud. Også Storbritannien fremhæves i opgørelsen.
»Den stærke støtte af de nordiske lande er blevet endnu tydeligere efter stoppet for ny amerikansk hjælp«, siger Trebesch.
»Det står i stærk kontrast til, hvor lidt Tyskland har allokeret de seneste måneder. I stedet for at øge sin støtte, efter at Trump kom til, har vi set en skarp nedgang i tysk hjælp sammenlignet med tidligere år. Den samme udvikling ses i Italien og Spanien.
Peter Viggo Jakobsen ser to forklaringer på, hvorfor nordiske lande, som i opgørelsen tæller Danmark, Norge, Sverige og Finland, skruer op for donationerne:
»De er bange i Norden, fordi de ligger tæt på, og så har lande i Norden også penge nok«.
Lektoren peger samtidig på, at der er brug for, at Tyskland, Europas største økonomi, »kommer i gear« igen:
»Tyskerne skulle gerne blive ved med at bidrage meget til Ukraine. Ellers kan det godt komme til at knibe på et tidspunkt«.
ritzau
fortsæt med at læse
