Da Mark Suzman ankommer til Politikens foyer i skarpt jakkesæt og flankeret af sit følge og en sikkerhedsvagt, udstråler han power og målrettethed. Men han har også lidt af en opgave foran sig.
Som direktør for Gates Foundation, en af verdens mest indflydelsesrige private filantropiske aktører, har Suzman en kæmpe pengetank i ryggen, en deadline foran sig og nu også et gabende hul, som skal fyldes efter Donald Trump og andre.