Adam Raine elskede basketball, japansk anime og hunde. Han var klassens spasmager, den, der altid kunne få andre til at grine. Pludselig begyndte noget at ændre sig inde i ham. Han trak sig mere ind i sig selv, og da han valgte at betro sine mørkeste tanker, var det ikke til et menneske.
En måned efter 16-årige Adam Raine fra Californien var begyndt at blive mere indadvendt, fandt hans mor hans døde krop en fredag eftermiddag i april. Der var ingen seddel, og hans familie og venner kæmpede for at forstå, hvad der var sket, skriver The New York Times.


























