Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

40 personer omkom, og mange fik brandskader, efter at der udbrød brand på baren Le Constellation nytårsnat.

Schweizisk bar fik ikke tjekket sikkerheden i fem år før dødsbrand

Nytårsnat udbrød der brand på baren Le Constellation i Crans-Montana, og 40 personer mistede livet. Derudover kom 119 personer til skade. Foto: Umit Bektas/Ritzau Scanpix
Nytårsnat udbrød der brand på baren Le Constellation i Crans-Montana, og 40 personer mistede livet. Derudover kom 119 personer til skade. Foto: Umit Bektas/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Der blev ikke foretaget nogen formelle undersøgelser af sikkerheden på baren Le Constellation i Crans-Montana i Schweiz mellem 2020 og 2025.

Det siger borgmesteren i Crans-Montana, Nicolas Feraud, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Nytårsnat udbrød der brand på baren, og 40 personer mistede livet.

Derudover kom 119 personer til skade - de fleste med alvorlige brandskader.

Den foreløbige efterforskning peger på, at indendørs fyrværkeri - fontæner eller stjernekastere placeret i champagneflasker - kom for tæt på loftet.

Loftet blev antændt, og herefter spredte branden sig meget hurtigt.

Som følge af branden har myndighederne forbudt stjernekastere på alle barer i Crans-Montana, fortæller borgmester Nicolas Feraud.

På videooptagelser fra Le Constellation, der blev optaget nytårsnat, kan man se, at der opstod panik blandt gæsterne, da loftet brød i brand.

Vidner har fortalt til flere medier, at der opstod trængsel, da de fleste gæster søgte mod den samme trappe, der førte til hovedudgangen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her